Mette Frederiksen skal svare på spørgsmål i Folketingssalen

Vi runder af for dagens dækning af spørgetimen i Folketinget. Tak, fordi du fulgte med.

Vi slutter, hvor vi begyndte: Ved de to kloge herrer i News-studiet. Her siger TV 2's politiske redaktør, Hans Redder, at regeringen er nødt til at finde en løsning, så de hårdest ramte danskere ikke skal vente helt til august på at få hjælp til varmechecken. 

- Det tror jeg i den grad, man forsøger i de her dage. Man kan se det på Mette Frederiksen - hun er virkelig træt af, at hun skal stå og forklare, hvorfor der er nogle tekniske udfordringer, der gør, at man ikke kan sende de penge ud, når det jo er nu, folk skal bruge dem til at betale deres regninger, siger han. 

- Mon ikke både Mette Frederiksen og Dan Jørgensen taler med store bogstaver overfor deres embedsmænd og siger, at så må vi finde en eller anden kreativ måde at få de her penge ud nu?

Det er formentlig noget af det, som regeringen vil blive mødt med, når de senere på ugen skal forhandle om ny varmehjælp igen. 

Jakob Ellemann-Jensen (V) stillede også op til spørgsmål udenfor Folketingssalen. Her kritiserede han blandt andet, at den varmecheck, som 320.000 husstande har fået stillet i udsigt, først kan komme til august. 

- De penge skal ud at arbejde nu. Ikke først til august. Og alt det med, at systemerne ikke kan håndtere det... Altså, vi er på Christiansborg. Det er os, der bestemmer. Make it happen, sagde han med henvisning til klimaminister Dan Jørgensens forklaring om, at det er "vanskeligere end antaget" at lave de it-systemer og datasammenkørsler, der skal til for at udbetale pengene tidligere. 

Venstre selv foreslår varmehjælp for 2,7 milliarder. Det er en del af de penge, som staten "ligger inde med", fordi de ikke skal udbetales som tilskud, når energipriserne er høje. 

- Jeg synes, at vi har brug for at gøre noget politisk i den her situation, hvor danskerne er utrygge om privatøkonomien. Vi kan ikke fjerne al utrygheden i verden, men det af det, vi kan eliminere, det burde vi gøre, sagde Venstre-formanden. 

Udenfor Folketingssalen spørger TV 2, hvordan statsminsteren konkret forestiller sig at hjælpe danskerne med "målrettede tiltag" i den kommende tid?  

Vi ser nu stigende energi- og benzinpriser - og vi begynder også at se prisstigninger på fødevareområdet. Dertil kommer høj inflation. Vi ved, at det kommer til at have stor betydning for rigtig mange husholdninger, men ikke hvor længe, det kommer til at vare. Derfor er det svært, lyder det fra statsministeren, at sige præcis, hvilken form hjælpen til danskerne vil antage. 

- Men vi kommer ikke til at kunne kompensere alle for det tab, der er nu. Vi kigger på målrettet hjælp til dem, der er mest i klemme, siger Mette Frederiksen. 

Aftalen om hjælp til varmeregningen, der blev lavet i februar, er "jo helt åbenlyst ikke nok", mener hun. Frederiksen forestiller sig, at de kommende forhandlinger både kommer til at handle om at kompensere flere danskere og med højere beløb. 

Men der vil være mange, der også kommer økonomisk i klemme på andre måder, advarer hun. 

- Det kan blive rigtig rigtig tungt for økonomien. 

Vi springer nogle af de sidste partiers spørgsmål til statsministeren over for at se på pressemødet efter spørgetimen. 

Her kommer Mette Frederiksen - ligesom inde i Folketingssalen - ind på det budskab, der er kommet fra Ukraines ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinyk. Han beder Danmark gøre alt, hvad det kan for at hjælpe de ukrainske flygtninge. Men vi skal ikke skabe forhold, der får dem til at blive her resten af deres liv. De skal hjem igen, når der er fred i Ukraine, siger han.

Statsministeren erklærer sig enig i grundværdien om, at "flygtninge har behov for midlertidig beskyttelse, og en dag skal de hjem". 

Hun vil ikke gå så vidt - og ned i det konkrete - som til at sige, at de ukrainske børn ikke skal lære dansk i skolerne, eller at man ikke skal integrere ukrainerne i Danmark. 

Pernille Vermund minder om, at Nye Borgerlige for et år siden stillede et forslag om at løfte forsvarsbudgettet til to procent af BNP. Men det blev dengang "hældt ned ad brættet". 

Hun spørger, om det først var i sidste måned, statsministeren opdagede at Rusland truede sine naboer - og om hun fortryder, at hun ikke bakkede op om Nye Borgerliges forslag sidste år? 

Mette Frederiksen konstaterer, at der ikke er nogen, der tidligere har "sat pen til papir og skrevet under på, at vi skulle leve op til de to procent". Og hun returnerer med en stikpille: 

- Min anbefaling vil være, hvad enten vi laver aftaler om det nationale kompromis, om at modtage ukrainske flygtninge eller aftaler, der skal forsøge at kompensere for nogle af det stød, der kommer ind i økonomien, at man går ind i lokalet og tager ansvar for det samlede resultat. Det er så let at stå udenfor og kritisere. Det svære er at træffe beslutningerne. Men det er altså beslutningerne, der er til gavn for danskerne - ikke ordene, lyder det fra Mette Frederiksen. 

Pernille Vermund svarer:  

- Det er jo væsentligt nemmere at sidde med om bordet, når man bliver inviteret til forhandingere. 

Nye Borgerlige og flere andre partier blev ikke inviteret til forhandlinger om 'det nationale kompromis' om forsvars- og sikkerhedspolitikken. Det blev indgået af de store gamle partier Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Radikale Venstre og SF. 

Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt vil - ikke overraskende - tale om forsvarsforbeholdet, som skal til folkeafstemning til juni. Han spørger, om statsministeren i virkeligheden vil af med alle de danske EU-forbehold? Og om tanken er, at danske tropper fremover skal bruges i Afrika som del af "en eller anden EU-militærkonstruktion"? 

- Så hørte jeg lige, at hun har haft hele spinkontoret i gang og fundet på et smart slogan - "det handler om at komme fra forbehold til sammenhold". Men hvem er det så, vi skal være sammen med, spørger han? 

Statsminsteren betoner, at "Nato er det vigtigste". Og i en virkelighed med mange sikkerhedsproblemer - en del forårsaget af Putin - så er vi nødt til at gøre mere for vores sikkerhed. Hun opsummerer: 

- Svaret på alle dine spørgsmål er i virkeligheden det samme og ret enkelt: Når Putin truer - ikke bare Ukraine, men hele den vestlige verden og vores sikkerhedsstruktur - så skal vi gøre mere. Derfor skal vi bruge flere penge på vores forsvar, og derfor skal vi af med forbeholdet . Og det er en markering af, at Danmark vil være med og tage vores ansvar med de mennesker og de lande med hvem, vi deler værdier - om frihed, demokrati og vores befolkningers tryghed. 

Mette Frederiksen forsikrer, at vi ikke skal have en EU-hær. 

- I en tid, hvor danskerne har svært ved at betale helt almindelige regninger, hvordan kan statsministeren så retfærdiggøre at bruge flere penge på at udvide den offentlige sektor frem for at hjælpe danskerne med at betale deres regninger, spørger Søren Pape Poulsen, formand for Det Konservative Folkeparti. 

Han efterlyser skattelettelser, så danskerne kan få flere penge til sig selv. Blandt andet er det blevet "uhyggeligt dyrt" at være afhængig af sin bil for at komme på arbejde. 

Mette Frederiksen replicerer ved at minde om, at de konservative selv er med på "den største udvidelse af den offentlige økonomi, der er blevet foretaget i mands minde - nemlig forsvaret". 

Hun mener, man skal være påpasselig med at sige, at der er råd til store skattelettelser, for pengene skal stadig findes et sted. 

- Det er rigtigt, at vi står i en ekstraorodinær situation. Men vores udfordring er bare, for nu at være ærlige, vi ved ikke hvor længe, det varer. Vi ved ikke, hvor dybe stød, vi får ind i vores økonomi. Derfor skal vi tænke os om, hvordan vi hjælper dem, der er mest udsatte bedst, samtidig med, at vi ikke fraviger alle principper om ansvarlighed i økonomien. Det er en svær balancegang, og det bliver en svær balancegang, siger hun og anerkender, at stigende benzinpriser er et problem, som regeringen også kigger på. 

Mai Villadsen fra Enhedslisten glædes over den særlov, der er blevet vedtaget for at lette vejen ind i det danske samfund for de ukrainske flygtninge. For en gangs skyld var det ikke op ad bakke af lave flygtningpolitik, bemærker hun. 

Men Mai Villadsen ærgrer sig også over, at det er nødvendigt med en særlov. Det er udtryk for, at udlændingeloven er for stram, mener hun.

- Hvorfor gælder den samme åbenhed ikke, når der er andre flygtninge, der banker på vores dør? 

Mette Frederiksen gentager budskabet om, at mennesker på flugt skal hjælpes i deres nærområde. For konsekvensen af de store menneskestrømme fra Afrika og Mellemøsten har blandt andet været menneskesmuglere og tabte menneskeliv i Middelhavet. 

Mai Villadsen spørger også, hvorfor det er ulandsbistanden - og dermed verdens fattigste, der trækkes penge fra for at finansiere de ukrainske flygtninge i Danmark. 

Det er en praksis, der har eksisteret siden 1992. Den har Mette Frederiksen "ikke noget ønske om at ændre på", siger hun. 

Sofie Carsten Nielsen, politisk leder for Radikale Venstre, vil vide, hvornår regeringen er klar med en plan for fuld udfasning af russisk gas i Danmark.

Statsministeren forsikrer, at "det skal på plads hurtigt". Hun taler om dels et langsigtet fokus på udfasning af gas og det, der sker her og nu, hvor mange danskere er presset økonomisk af de voldsomt stigende energipriser. 

- Vi kommer ikke til på noget tidspunkt at kunne kompensere for alle de prisstigninger, vi kommer til at opleve, men der kan godt være nogen, der sidder i så svær en situation, at det kan være rigtigt at give en håndsrækning, siger hun. 

Sofie Carsten Nielsen spørger også "hvad med klimaet og den grønne omstilling?". 

- Er statsministeren enig i, at vi inden 2030 er nødt til at udbygge langt mere vedvarende energi for reelt at kunne sige, at vi har udfaset den russiske gas? 

- Fuldstændig. Det er jeg ikke et skund i tvivl om, fastslår hun. 

SF's Pia Olsen Dyhr beder om en styrket indsats i Afrika. Statsminister Mette Frederiksen er enig i, at der er god grund til at holde godt øje med det afrikanske kontinent. 

Der er "kæmpe konfliktmateriale" flere steder og skrøbelige stater, som kun vil blive endnu mere udfordret, når den ventede fødevaremangel og de stigende energipriser, som Ukraine-krigen forårsager, også kan mærkes i Afrika. 

- Selvom vi nu er koncentrerede om den østlige flanke og det, der sker i Ukraine, så er det, der sker i Afrika, mindst lige så vigtigt, siger Mette Frederiksen og betoner, at vi - og i særdeleshed EU - alt for længe har "tilladt, at folk, vi ikke deler værdier med og har sikkerhedspolitiske interesser med, har fået lov til at spille for stor en rolle" i Afrika. 

Der er allerede vedtaget én varmecheck, og "der er brug for mere", erkender statsminister Mette Frederiksen. 

- Derfor kigger vi på yderligere tiltag, og klimaministeren har indkaldt til forhandlinger, siger hun. 

Varmecheken er også første spørgsmål fra salen.

- Den hjælper alt alt for få danskere. Og nu er det kommet frem, at der vil gå fem-seks måneder, før pengene er udbetalt. Det er ikke det, man kan kalde akut hjælp. Kan statsministeren ikke godt se, at de her penge skal ud nu, så de her mennesker ikke skal gå fra hus og hjem, spørger Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen. 

Mette Frederiksen erklærer sig fuldstændig enig, men gentager Dan Jørgensens budskab om, at "der er noget teknisk bøvl", der spænder ben for at udbetale varmehjælpen før tidligst august. 

Mette Frederiksen indleder med at tale om, at det på tordag er fire uger siden, at Putin indledte sit "meningsløse opg brutale angreb på Ukraine, fire uger siden vi vågnede op til en ny sikkerhedspolitisk situation i Ukraine". 

Hun taler om den forfærdelige situation med "bomberegn over boligblokke og hospitaler", og mere end tre millioner mennesker på flugt allerede nu. 

Statsministeren forsikrer, at regeringen arbejder for de hårdest mulige sanktioner mod Rusland, og at der også i EU er enighed om, at vi hurtigst muligt skal gøre os uafhængige af russisk gas. 

Ukraine vil være fællesnævneren for nærmest alle spørgsmålene til statsministeren, mener TV 2s politiske redaktør Hans Redder og politisk kommentator Hans Engell. 

- Alle spørgsmål vil have en relation til og være afledte effekter af det, som Ukraine-krigen har betydet for dansk politik, siger Hans Redder og opremser temaer som flygtninge, den kommende afstemning om forsvarsforbeholdet og dansk økonomi, hvor der ses faldende vækst, stigende priser og inflation. 

Der vil sikkert også falde en bemærkning eller to til statsministeren om, at den varmecheck, der blev aftalt i februar, tidligst kan blive udbetalt til august. 

Det har vist sig "vanskeligere end antaget" at lave de it-systemer og datasammenkørsler, der skal til, fortalte klima,- energi,- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) søndag. 

Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, harcelerede:

- Vi er kommet i den barokke situation, at folk får deres hjælp til højere varmeudgifter i årets varmeste måned. Man skulle jo tro, det var en aprilsnar, sagde han til TV 2.

Se også

"Akut" varmehjælp kommer tidligst til august, siger Dan Jørgensen

I denne spørgetime forventer vi blandt andet, at de borgerlige partier vil efterlyse kompensation til danskerne for de stigende priser i kølvandet på krigen i Ukraine. Det efterlyser Søren Pape Poulsen (K) blandt andet i et debatindlæg i Børsen i dag.

- Der er ikke noget, jeg som konservativ hellere vil end at hjælpe folk med de stigende priser. Det kan vi gøre ved at lette skatten for familier, så de kan beholde nogle flere af deres penge selv og få hverdagen til at løbe rundt. Det er ikke bare økonomisk ansvarligt – det er også kun rimeligt, skriver han blandt andet.