Seneste nyt i konflikten om Ukraine

Den amerikanske forsvarsminister, Antony Blinken, oplyste mandag, at USA lukker sin ambassade i Ukraines hovedstad, Kiev, og flytter den til Lviv i det vestlige Ukraine.

Det kan samme kan blive aktuelt for Danmark, lyder det fra udenrigsminister Jeppe Kofod efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn.

- Vi tilpasser løbende beredskabet, så det kan overhovedet ikke udelukkes, siger han.

- Vi er i en alvorlig situation. Der kan være et umiddelbart nærtstående angreb mod Ukraine. Vi arbejder for, at det ikke kommer til at ske, men man er nødt til at forberede sig på det værste, og det gør vi selvfølgelige også i forhold til vores diplomatiske tilstedeværelse.

På et hastemøde i Udenrigspolitisk Nævn om situationen i Ukraine har forsvarsminister Morten Bødskov (S) i aften fået opbakning til at øge det danske bidrag til NATO, hvis det bliver nødvendigt.

- Alle håber på, at dialogsporet vil fortsætte, men det har været godt at få en bred opbakning til, at hvis der er behov, så kan Danmark bidrage yderligere til at styrke NATOs afskrækkelsesaktiviteter, siger Morten Bødskov efter mødet.

Forsvarsministeren skal onsdag til møde i Bruxelles med sine kollegaer i NATO og den ukrainske forsvarsminister.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, har underskrevet et dekret, der gør 16. februar 2022 til "sammenholdets dag", hvor befolkningen opfordres til at lade de gul-blå nationalflag vaje. 

Selvsamme dato er tidligere blevet udpeget af den amerikanske regering som dagen, de russiske styrker kan være klar til en invasion af Ukraine, hvis præsident Putin vel at mærke giver ordre til det.

- De siger, at 16. februar kan blive den dag, hvor invasionen finder sted. Vi vil gøre det til en sammenholdets dag, siger Zelenskij i en tale til nationen.

Det nationale politi i Ukraine er fra i dag og frem til lørdag overgået til øget beredskab.

Det oplyser politichefen Igor Klymenko, der forklarer, at det er nødvendigt for en hurtig reaktion på eventuelle trusler mod borgernes sikkerhed. Det betyder blandt andet flere patruljer på gaderne samt beskyttelse af kritisk infrastruktur og offentlige bygninger.

- Det styrkede politiberedskab er ikke en yderligere grund til panik. Det handler om beskyttelse og fuld beredskab, forklarer han.

USA flytter sin ambassade i Ukraine fra hovedstaden Kiev til byen Lviv i det vestlige Ukraine. Det oplyser den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken.

Det skyldes en "dramatisk acceleration" i antallet af russiske styrker ved den ukrainske grænse, siger Blinken ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Ambassaden vil fortsat engagere sig med den ukrainske regering, siger udenrigsministeren i en meddelelse.

Rusland bruger den omstridte gasledning Nord Stream 2, der skal sende russisk gas til Tyskland, som et "geopolitisk våben".

Det siger Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij, mandag til den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, som er på besøg i Ukraine.

- Vi forstår klart, at det er et geopolitisk våben. Vi har visse uenigheder i vores vurderinger, siger Zelenskij ifølge nyhedsbureauet AFP efter et møde med Scholz.

Gasledningen er yderst omstridt og er tidligere blevet mødt med kraftig kritik fra Ukraine og USA.

Den russiske forsvarsminister, Sergej Sjojgu, har mandag oplyst præsident Putin, at flere af Ruslands militærøvelser allerede er overstået. Andre øvelser nærmer sig deres ende. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ruslands fælles militærøvelse med Hviderusland og andre militære øvelser langs Ukraines grænse har ført til en øget frygt i Vesten for, at Rusland vil invadere nabolandet mod vest. Rusland har gentagne gange afvist, at man har planer om at angribe Ukraine.

Den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrovs, vurdering er, at svarene fra EU og NATO på de russiske krav "ikke har været tilfredsstillende". Det har han mandag meddelt præsident Vladimir Putin.

Men meldingen fra russiske udenrigsminister er samtidig, at han anbefaler, at Rusland fortsætter det diplomatiske spor, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Lavrovs samlede vurdering er, at EU og NATO ikke har svaret på alle de russiske krav, men at USA har fremsat nogle konkrete forslag til, hvordan man kan reducere den militære spænding.

Rusland vil nu følge op og forsøge at få svar på de krav, som man ikke har fået en reaktion på. Få hele overblikket over kravene her.

Den alvorlige sikkerhedsmæssige situation omkring Ukraine får nu udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til at gentage, at alle danskere i landet bør rejse ud hurtigst muligt.

- Man bør ikke vente og se tiden an. Og man kan ikke vide sig sikker på, at man kan komme ud af Ukraine, hvis situationen udvikler sig yderligere. Jeg bliver nødt til at understrege situationens alvor, udtaler Jeppe Kofod i en skriftlig kommentar.

Den britiske premierminister Boris Johnson siger mandag, at et russisk angreb på Ukraine kunne komme ”allerede inden for de næste 48 timer”.

- Alt tyder på, at de i det mindste planlægger et eller andet, der kan ske allerede inden for de næste 48 timer, siger han til Sky News.

Han siger samtidigt, at et angreb vil være ”en katastrofal fejltagelse, en katastrofe for Rusland”.

- Vi står på kanten af en kløft, men der er stadig tid til, at Putin kan træde et skridt  tilbage, siger den britiske premierminister.

Amerikanske efterretningskilder har tidligere sagt, at noget tyder på, at angrebet kan komme onsdag.

Det russiske parlament, Dumaen, har besluttet at spørge landet udenrigsministerium til råds, før man går videre med et forslag om officielt at anerkende de to oprørsregioner i Ukraine som selvstændige lande.

De oprørske områder i det østlige Ukraine kalder sig selv Folkerepublikken Luhansk og Folkerepublikken Donetsk, men har ingen international anerkendelse.

Dumaen debatterer mandag, om man - som det første land – skal anerkende folkerepublikkerne. Dumaens dominerende parti, Forenet Rusland, ønsker dog at rådføre sig med regeringen først, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Vi har taget et halvt skridt væk fra krigen.

Sådan lyder den forsigtige optimisme fra den danske ekspert i russiske forhold, Flemming Splidsboel Hansen (DIIS) mandag.

Han bygger sit håb på, at den russiske regering på flere områder har signaleret, at der stadig er grund til at forhandle videre.

Dels har russerne talt om, at Minsk-fredsaftalerne måske var værd at genoplive. Dels har USA talt om, at man måske kan indlede forhandlingerne om en ny INF-aftale om mellemdistancemissiler.

- Det afgørende er, om nogle af disse ting vil være tilstrækkeligt til, at Rusland kan sige: ”Se her, disse indrømmelser har vi fået”, siger Flemming Splidsboel Hansen til TV 2.

Den ukrainske regering opfordrer nu vestlige medier til at være mere omhyggelige med, hvordan de omtaler de oprørskontrollerede områder i det østlige Ukraine.

Området udgør dele af Ukraines to østligste regioner, Luhansk og Donetsk. Oprørerne har udråbt dem til to selvstændige folkerepublikker med egne regeringer, der anser sig selv som ligeværdige forhandlingspartnere overfor Ukraine.

Men det er helt forkert, siger den ukrainske regering. Områderne er på ingen måde legitime stater, og de er ikke kontrolleret af ”ukrainske separatister” med en selvstændig politik.

- De midlertidigt besatte territorier i Donetsk og Luhansk er under fuld kontrol af besættelsesmagten Rusland, siger den ukrainske regering i en erklæring.

Læs meget mere om baggrunden for konflikten her.

Den britiske minister for de væbnede styrker, James Heappey, siger i et interview med BBC, at Europa nu er tættere på krig, end man har været i 70 år.

Han noterer sig, at alle dele af den russiske krigsmaskine nu er på plads langs grænsen:

- Hvis alt det her kun blev gjort for at stå stærkere i de diplomatiske forhandlinger, havde man ikke behøvet al logistikken, brændstoffet, det medicinske udstyr, broerne – alle de kedelige ting, der gør en invasion sandsynlig, men som ikke skaber overskrifter. Men faktisk er alle disse ting på plads nu, siger han.

Den ukrainske regering har haft travlt med at rede trådene ud, efter at landets ambassadør i Storbritannien, Vadym Prystaiko, tilsyneladende fik udtalt sig stik imod regeringens officielle linje.

Ambassadøren, der er tidligere ukrainsk udenrigsminister, antydede i et interview med BBC, at det kunne være en løsning på den aktuelle konflikt, at Ukraine lovede aldrig at bede om NATO-medlemskab.

Ambassadøren sagde, at Ukraine kunne være ”fleksibel” på det punkt.

Men den mulighed skød hans regering i Kiev straks ned. Herfra lød meldingen, at regeringens politik stadig var, at Ukraine skulle søge medlemskab af NATO.

Mandag har ambassadøren i London været ude og ”tydeliggøre” sin holdning – nemlig, at han naturligvis er enig med regeringen i Kiev.

Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) har meddelt, at en del af organisationens medarbejdere nu bliver trukket væk fra det østlige Ukraine af hensyn til deres sikkerhed.

Det har vakt vrede i Rusland, der beskylder OSCE for at lade sig bruge af den vestlige propaganda, om at risikoen for en russisk invasion er overhængende.

- Vi opfordrer OSCEs ledelse til at forhindre, at organisationen bliver trukket ind i et beskidt politisk spil, siger Maria Zakharova, der er talskvinde for det russiske Udenrigsministerium, ifølge Moscow Times.

I de seneste otte år har OSCE overvåget situationen i den oprørske Donbass-region i det østlige Ukraine.

Ukraine har opfordret til et møde med Rusland og andre medlemmer af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) inden for de næste 48 timer.

Ifølge Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, har Rusland nemlig ignoreret formelle anmodninger om at forklare oprustningen af soldater på grænsen. Det skriver BBC.

Rusland har afvist alle planer om at invadere Ukraine, til trods for at landet har samlet over 100.000 soldater ved grænsen til nabolandet.

Storbritanniens regering arbejder på en ny pakke med militær og økonomisk støtte til Ukraine.

Det oplyser en talsperson for regeringen søndag, efter at advarsler om en mulig russisk invasion af Ukraine på det seneste er taget til.

Det er uklart, hvad den nye britiske pakke konkret vil indeholde. Men ifølge talspersonen arbejder Boris Johnson på den med Storbritanniens allierede, så pakken kan blive offentliggjort de kommende dage.

Storbritannien har tidligere forsynet Ukraine med militært udstyr og mandskab til at træne soldater i landet.

Under søndagens telefonsamtale med USA's præsident, Joe Biden, inviterede Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, sin amerikanske kollega på besøg i Kijev, Ukraines hovedstad. Det oplyser Zelenskijs kontor.

- Jeg er overbevist om, at din ankomst til Kijev i de kommende dage, hvilket er afgørende for at stabilisere situationen, vil være et stærkt signal og bidrage til deeskalering, sagde Zelinskij.

Det Hvide Hus afviser at kommentere invitationen, skriver Reuters.

Rusland skulle søndag have afleveret et svar til Ukraine, hvor russerne detaljeret redegjorde for den massive troppeopbygning nær grænsen mellem de to lande. Men det er ikke sket, oplyser den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, på Twitter.

Ukrainerne havde ellers udløst en mekanisme i det såkaldte Wien-dokument, der er en aftale mellem OSCE's medlemslande, og som giver mulighed for at afkræve svar fra et andet land om dets militære aktiviteter.

Kuleba skriver, at Ukraine nu tager næste skridt og indkalder Rusland og resten af OSCE til et møde om sagen.