Følte skud svirrer om hovedet

Området omkring Mørkhøjvej ved Novem­bervej og Frederikssundsvej i Husum blev kort efter kl. 22 i aftes afspær­ret, efter at en kvindelig cyklist ringede til politiet og fortalte, at kuglerne havde svirret om ørerne på hende. Hun fortalte videre, at hun havde set en gruppe unge, oplyser den centrale efterforskningsleder. Det stod dog hurtigt klart, at der var tale om plastikkugler.

"Der er formodentlig tale en softgun, der er blevet affyret. Vi har fundet nogle plastikkugler. Ingen beboere i området har hørt skud," siger han.

Politiet har ikke fundet nogen patronhylstre. Efterforskningslederen afviser, at skyderiet har forbindelse med drabet på en 19-årig mand i Tingbjerg sent torsdag aften.