Retssagen om drabet på Louise Borglit: Dag 5

Retsmødet er slut for i dag, og jeg lukker livebloggen for nu.

Næste retsdag er 23. maj – vi følger sagen.

Tak for de mange gode spørgsmål. Nogle har jeg svaret direkte på, andre er indarbejdet i egentlige blogindlæg. 

Flere har spurgt ind til, hvordan optageudstyret var sat op i fængslet, og hvordan 'Frank' kunne få optageudstyr med ind gennem sikkerhedskontrollen – både da han var 'indsat', og da han kom på besøg.

Svaret er, at det ved vi ikke. 

Vi har fået oplyst, at Direktoratet for Kriminalforsorgen havde nikket god for operationen, og at det almindelige prsonale ikke var involveret – eller informeret. 

Forsvareren spørger ind til materialet omkring en håndskrevet note, som tiltalte skulle have givet til 'Frank' under et besøg, og som tiltalte instruerede 'Frank' i at overbringe til en person i en anden sag.

Hun mener ikke, at hun har set materialet før.

Anklageren husker ikke, hvordan materialet er beskrevet i sagsakterne. Han spørger, om han kan se på det til næste gang.

Det kan han, og retten er hævet.

Næste retsmøde er 23. maj, hvor afhøringen af 'Frank' fortsætter. 

Næste klip er fra samme dag, 10. november klokken 14.16.

Anklageren ombestemmer sig – han kan godt gemme klippet til næste retsdag.

Forsvarer Christina Schønsted har noget, hun vil drøfte. Det behøver Frank ikke at være med til, og han forlader retslokalet.

Pressen og tiltalte lukkes ind i lokalet.

Ny lydoptagelse. 

- Ærligt, jeg har ikke gjort det. Det er fra hjertet af. Men jeg ved, hvem der har gjort det, siger tiltalte.

'Frank' kan ikke huske den tiltaltes ansigtsudtryk, da det blev sagt.

- Jeg tror, at han gerne vil være interessant for mig. Set fra min stol havde vi det forholdsvis hyggeligt. Han kan godt lide at tale om det her. Og han kan godt lide at vide noget, som ingen anden har, mener 'Frank'.

Anklageren har et par klip mere. Det næste er fra ti minutter senere – også 10. november.

- De finder ikke noget, brormand. Ham der, han er langt væk, siger den tiltalte. 

Klippet virker ikke, men anklageren læser op.

Anklageren opsummerer:

- Altså, han siger både, at han selv er mistænkt – og at ham den anden, han er langt væk?

- Ja, han vil gerne have det til at fremstå, som om han har en viden, som ingen andre har, siger 'Frank'. 

Ny lydbid. De taler om Herlev Station. Tiltalte var i området, og det ved han godt. 

- Jeg kan næsten mærke på hans toneleje, at nu er han ved at betro noget til mig, mener 'Frank'.

Den tiltalte har tidligere sagt, at en af hans kammerater havde været sigtet i sagen. Nu siger han, at det faktisk er ham selv, der var sigtet.

Og at han faktisk var i området.

- Han betror dig, at den mistænkte i sagen er ikke en kammerat, det er ham selv, siger anklageren.

'Frank' mener, at det er, fordi tiltalte godt kan lide ham. 

Ny lydfil. Denne gang er vi nået frem til en optalgelse fra 10. november.

- Du starter med at tale om sagen, og at der snart kommer en udsendelse om drabet i fjernsynet, siger anklageren.

'Frank' bekræfter. Det var en udsendelse på vistnok TV 2.

Derefter havde tiltalte spurgt ind til, hvad der ellers stod i pressen. Der stod noget om to mulige vidner.

- Han virker meget interesseret. Han udtrykker også, at han kun troede, at der var den gamle dame, siger 'Frank'.

- Han virkede nysgerrig og en lille smule trykket af det, siger Frank.

Men ikke mere trykket, end at han talte videre – anklageren gengiver, hvad han sagde på lydoptagelsen:

- Så siger han: "Aaaarrrrh, de finder ikke personen", siger anklageren.

- Ja, han griner næsten. Det er, som om han godter sig, han er skadefro, husker 'Frank'.

Ny lydfil. Man kan høre, at nogen griner på optagelsen.

- Der snakker vi om, hvordan man skal håndtere en kniv. Tiltalte viser, hvor man skal stikke. Han viser også, hvordan man skal holde kniven, siger 'Frank'.

'Frank' gengiver forskellige måder, som tiltalte har forklaret, at man kan optimere et knivstikkeri på. Træde på offerets fod, så de ikke kan komme væk, for eksempel.

- Der er ingen tvivl om, at han har gjort sig nogle tanker om, hvordan man skal håndtere en kniv, siger 'Frank'.

Han har mere end almindeligt interesseret sig for, hvordan man bruger en kniv, mener 'Frank'.

- Han virker meget entusiastisk og optaget af emnet, siger 'Frank'.

'Frank' mener, at tiltalte har gode råd, at han er kammeratlig og gerne vil hjælpe ham.

- Han er lidt kammeratlig der. Jeg føler, at han gerne vil hjælpe mig med de ting, jeg kæmper med i forhold til det, jeg har oplevet i Portugal, siger 'Frank' om et påstået drab, han skulle være sluppet godt fra.

Anklageren henviser til, at tiltalte har peget på andre, der skulle have dræbt Louise Borglit.

- Tiltalte har sagt, at det er serberne, der har begået drabet. Har han sagt noget om, at han kender ham personligt, der skulle have gjort det?

'Frank' husker det ikke helt lige her – det kommer vi tilbage til.

På en ny optagelse taler de to om drabet i Portugal. Tiltalte spørger 'Frank', om han gik i krampe? 'Frank' forstår først ikke, hvad han mener.

- Krampe, det er, når du pfffst pfffst pfffst, gengiver 'Frank', at den tiltalte siger – mens han viser stikkende bevægelser.

Tiltalte tolker det som om, at det vækker genkendelse i 'Frank'. At han virker opstemt.

- Han virker oprigtigt glad for, at jeg fortæller, at jeg kan genkende den her krampetilstand, siger 'Frank'.

- Altså, at han mener, at I deler en oplevelse? spørger anklageren.

- Ja, det er sådan, jeg tolker det, siger 'Frank'.

'Frank' mener, at tiltalte forsøger at overbevise ham om, at tiltalte ikke selv har begået drabet i Elverparken – men at han er meget, meget tæt på den person, der har begået det.

- Han har været smart, ham der, siger den tiltaltes stemme på en ny optagelse.

Anklageren taler om, at den tiltalte igen vender tilbage til sagen. Han påstår, at han har fået sin bror til at tjekke op på det, der er skrevet om Elverparken.

Der skal sendes et program om Elverparken. Det taler de om i fængslet.

- Han virker meget begejstret for, at der skal være fokus på det, siger 'Frank'.

- På mig virker han lidt legende i sit kropssprog. Han er så entusiastisk omkring det her, mener han.

- De finder ikke noget nu, siger den tiltalte på lydoptagelsen.

'Frank' mener, at han forsøger at berolige sig selv.

- Tingene skal hænge sammen, lyder det på en ny lydoptagelse, der bliver afspillet.

Anklageren opsummerer over for 'Frank':

- Der fortæller du til at starte med, at du har lavet noget rigtig lort tidligere, siger anklageren.

- Ja, det er del af den her konstruerede historie om, at jeg har begået et drab i Portugal, som jeg slap godt fra, siger 'Frank'.

Han siger, at det var aftalt, at han ikke skulle komme ind på det, før de havde talt om Louise Borglit. Det er 7. november, at han for første gang taler om det påståede drab i Portugal.

Imidlertid spørger den tiltalte ikke ind til det. Han taler i stedet om sine egne sager. Han taler om drabsforsøg og drab.

Anklageren spørger, om det undrer 'Frank', at tiltalte ikke er interesseret i hans historie?

- I forhold til tiltalte undrer det mig ikke. Men i forhold til det menneskelige gør jeg, siger 'Frank'.

Anklageren har over for en journalist oplyst i pausen, at en reservedag nok skal tages i brug. Dermed forventes skyldkendelsen afsagt 15. juni.

Og i tilfælde af at den tiltalte bliver fundet skyldig, vil dommen forventes afsagt 23. juni.

Der er en kort pause i afhøringen af infiltratoren 'Frank'. 

Pressen sidder fortsat i et separat retslokale, hvor vi ikke kan se vidnet, men ude på gangen mødte jeg kort forsvarer Christina Schønsted.

Og det var tydeligt, at hun er temmelig utilfreds med anklager Bo Bjerregaards måde at afhøre vidnet på.

Hun har gennem afhøringen flere gange brudt ind og påtalt anklagerens spørgsmål og det, at 'Frank' sad med noter foran sig – og hun har gennemgående fået medhold i sine protester.

Hun hastede videre, men der er ikke tvivl om, at hun har en del, hun gerne selv vil spørge 'Frank' om.

En længere lydbid, hvor tiltalte kommer ind på kniv og dna-spor. Anklageren opsummerer efterfølgende, at tiltalte selv vender tilbage til sagen i samtalen.

Anklageren spørger, hvilket indtryk 'Frank' får.

- Som jeg husker det, sidder vi ved et bord. Vi har fjernsynet kørende. Han er mere stille og rolig, når han taler om kniven og dna, mener 'Frank'.

Meget mere, end når samtalen drejer sig om selve drabet. Igen mener 'Frank', at tiltalte er "street smart".

Der er pause i et kvarter.

I samtalerne samme aften kommer tiltalte tilbage til området omkring Elverparken og Herlev Station flere gange. Det går hurtigt, og 'Frank' forklarer, at han har svært ved at følge med.

- Jeg kan ikke følge med, for jeg er ikke stedkendt, siger 'Frank'.

Det får ikke tiltalte til at sætte tempoet ned.

- Han kører derudaf, siger 'Frank'.

- Jeg husker ham som engageret og meget på, vurderer 'Frank'.

Endnu en lydbid bliver afspillet – denne gang er der musik i baggrunden. Det er temamelodien fra dansefilmen 'Footloose'.

Vi kan ikke høre detaljerne i samtalen, men anklageren vælger igen at fokusere på en del af det sagte:

- Du starter med at tale om sagen, men han fortsætter. Er det svært at fastholde ham på sagen? spørger anklageren.

- Der er nogle gange, når vi har talt om det i noget tid, at han springer væk. Men han kommer hele tiden tilbage, siger 'Frank'.

Anklageren vælger en ny bid fra samtalen:

- De finder ham ikke. De finder aldrig ud af, hvem manden er, siger tiltalte. 

Anklageren vil vide, hvordan tiltalte så ud, da han sagde det. 

- Han har et skævt smil på læberne, husker 'Frank'. 

Han husker øjeblikket. Han mener, at det var, imens de vaskede op.

En ny lydbid bliver afspillet. Den er fra 6. november. Anklageren gengiver en sætning:

- Vi sidder altså fire drabsmænd oppe på afdelingen, siger tiltalte.

'Frank' husker ikke helt, hvem der sad på afdelingen. Men han er ikke i tvivl:

- Jeg opfatter det som om, at han er en af de fire drabsmænd, siger 'Frank'.

- Jeg tolker det som om, at det er en fortalelse, og at han opfatter sig selv som drabsmand, siger 'Frank'.

Der er et hieraki i fængslet, og 'Frank' er ikke i tvivl. Det kan godt være, at tiltalte sad for drabsforsøg. Men drabsforsøg er ikke drab. Sådan ville man ikke se på det – heller ikke, selvom det er tiltaltes egen forklaring.

Ny lydbid. Anklageren gentager en sætning, som tiltalte kommer med:

- Den eneste måde, du kan slippe væk for drab, det er, hvis du ikke kender personen, siger tiltalte.

Det var noget, som 'Frank' og tiltalte havde talt om flere gange, forklarer 'Frank'.

Og han er i øvrigt enig – et såkaldt fjerndrab er sværere at opklare.