Vidne: Afghansk tolk stak hustru med kniv under telefonsamtale

33-årig ringede for at klage over, at hustru havde seksuelt forhold til andre mænd, beretter vidne i retten.

En 33-ĂĄrig afghansk mand, der har arbejdet som tolk for danske styrker i Afghanistan, har erkendt at have knivstukket sin 27-ĂĄrige hustru.

Hun blev fundet dræbt af 26 knivstik i hovedet og på kroppen 29. januar på Asylcenter Aaløkke i Løgumkloster.

Den tiltalte har erkendt vold med døden til følge, men nægter at have haft til hensigt at dræbe kvinden.

Tirsdag er der kommet flere detaljer frem i Retten i Sønderborg om hændelsen.

Den tiltaltes fætter, der på daværende tidspunkt boede i Sverige, forklarer, at han talte i telefon med både manden og kvinden den skæbnesvangre aften.

Udover at være fætter til den afghanske tolk er vidnet også onkel til den dræbte kvinde.

Han forklarer i retten, at den 33-årige den pågældende aften ringede til ham for at klage over sin hustru, som han beskyldte for at være ham utro.

- Mit hjerte er sprængt i luften, skal den afghanske tolk ifølge vidnet have sagt.

Manden beskyldte ifølge vidnet sin hustru for at have et seksuelt forhold til flere mænd på asylcentret.

Vidnet forklarer, at han var skeptisk og spurgte, om fætteren havde beviser for sine påstande.

- SĂĄ spurgte han: "Tror du pĂĄ Gud?". Jeg sagde ja. "Har du set Gud?" Jeg sagde nej. "SĂĄdan er det ogsĂĄ her", sagde han, forklarer vidnet.

Dramatisk drejning

Efterfølgende talte vidnet også i telefon med den 33-åriges hustru, vidnets niece, for at høre hendes version.

Pludselig tog samtalen ifølge vidnet en dramatisk drejning, da han hørte tumult:

- Der går nogle sekunder, så kan jeg høre datteren sige: Du har dræbt min mor, beretter vidnet.

Han er tydeligt berørt og tager hænderne op foran ansigtet, holder en pause og tørrer tårerne væk.

- Jeg har sagt til dig, at du ikke skal gøre det her. Du har ikke hørt efter, hører vidnet den tiltalte sige til sin hustru umiddelbart efter.

SĂĄ blev forbindelsen afbrudt.

Ifølge vidnet var det parrets dengang seksårige datter, han kunne høre via telefonen.

Familien med fem børn kom til Danmark i august 2021, da den islamiske bevægelse Taliban indtog den afghanske hovedstad, Kabul.

Det fik Danmark og andre vestlige lande til at evakuere udsendte medarbejdere og samarbejdspartnere.

I første omgang kom parrets yngste datter ikke med flyet til Danmark, da hun var blevet syg.

Familien blev efter kort tid genforenet i Danmark.

Tolken berettede senere pĂĄ ĂĄret om den dramatiske flugt fra Kabul i et interview i Berlingske, ligesom han medvirkede i TV 2's ĂĄrskavalkade.

Der ventes dom i sagen pĂĄ fredag.