Krimi

Opsigtsvækkende borgerforslag runder 50.000 underskrifter

Justitsministeren er positiv over for forslaget, men det møder modstand fra flere andre sider.

Tirsdag aften rundede borgerforslaget med titlen 'Dansk politi skal kunne bruge genetisk slægtsforskning i efterforskning af drab og grov personfarlig kriminalitet' 50.000 underskrifter.

Det betyder, at partierne i Folketinget nu skal tage stilling til, hvem der vil fremsætte forslaget som et beslutningsforslag i Folketinget.

Og det glæder initiativtager Martin Enggaard.

- Jeg har aldrig tvivlet på de 50.000 underskrifter. Jeg tror utroligt meget på det og giver ikke op, siger han til TV 2.

Kan føre til sigtelse

Til daglig er han efterforsker i afdelingen for personfarlig kriminalitet og fagkoordinator på drabsområdet, men det er som privatperson, at han har stået bag forslaget, understreger han.

Sammen med efterforskere fra flere af landets politikredse har han stillet borgerforslaget om, at politiet skal have lov til at bruge genetisk slægtsforskning i efterforskningen af drab, grov personfarlig kriminalitet og terror.

Ifølge personerne bag borgerforslaget vil det være nok til, at søgefeltet på dna fra en formodet gerningsmand kan snævres så meget ind gennem nære og fjerne slægtninge, at politiet kan ende med en sigtelse eller et samtykke til en egentlig dna-prøve fra en mistænkt.

Borgerforslag om genetisk slægtsforskning

Flere kriterier skal være opfyldt, før politiet må benytte sig af genetisk slægtsforskning:

  • En dommer skal udstede en kendelse.
  • En kendelse afhænger af, at politiet kan dokumentere, at det uidentificerede dna med begrundet mistanke stammer fra gerningspersonen.
  • Alle eksisterende og tilgængelige dna-muligheder skal være udtømt.
  • ​Genetisk slægtsforskning må kun bruges i alvorlige sager om personfarlig kriminalitet og terror.
  • Søgninger må kun foretages i den danske database.

Justitsministeren er positiv

Forslaget er ikke gået ubemærket hen. Efter at det tirsdag aften rundede 50.000 underskrifter, blev Martin Enggaard kontaktet af Justitsministeriet.

Og onsdag formiddag har han været til møde med justitsminister Mattias Tesfaye (S).

TV 2 har ligeledes været i kontakt med Justitsministeriet, som har sendt et skriftligt citat fra Mattias Tesfaye:

- Det er meget vigtigt, at politiet har de rigtige redskaber til at opklare forbrydelser som drab og voldtægt. Her kan slægtsforskning styrke politiets efterforskning, siger han.

Men Tesfaye understreger, at der kan være nogle juridiske udfordringer, som først skal afklares.

- Derfor går Justitsministeriet nu sammen med Rigspolitiet i gang med at undersøge, om vi kan indføre slægtsforskning som efterforskningsmetode i Danmark, siger Tesfaye og tilføjer:

- Rigspolitiet er netop i gang med at undersøge mulighederne for anvendelse af slægtsforskning i forbindelse med enkelte straffesager, og jeg glæder mig til at se resultaterne. Samtidig har jeg bedt Rigspolitiet om hurtigst muligt at begynde at bruge politiets eget dna-profilregister til at søge efter slægtsrelationer i relevante sager.

Undervejs har Martin Enggaard været i kontakt med flere andre politikere, som har støttet op om forslaget.

Det drejer sig om retsordførerne fra SF, Det Konservative Folkeparti og den tidligere retsordfører for Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, som nu er folketingsmedlem for Danmarksdemokraterne, fortæller Martin Enggaard.

Han håber, at de tre partier vil slå sig sammen om at stille forslaget i Folketinget.

- Et borgerforslag er ikke noget værd i sig selv

Adspurgt vil Martin Enggaard ikke komme med konkrete eksempler på kriminalsager, der ville kunne blive løst ved hjælp af genetisk slægtsforskning.

- Det ville ikke være etisk korrekt at udpege enkeltsager. Men jeg tør godt garantere, at politiet kan opklare flere uopklarede sager, hvis vi får lov, siger han.

Nu vil han følge sagen til dørs.

- Et borgerforslag er ikke noget værd i sig selv, hvis det ikke fører til ændringer. Det er jeg meget bevidst om, siger Martin Enggaard.

Siden borgerforslaget blev stillet 20. juni, har han løbende været i dialog med skeptiske borgere.

Han vil fortsat stille sig til rådighed for politikerne og "dem, som er uenige med mig, og oplyse om, hvorfor jeg mener, at det er den rette vej at gå".

Har ikke ændret synspunkt

En af skeptikerne er Niels Elgaard Larsen, der er næstformand i It-Politisk Forening, som tidligere har peget på, at staten vil få adgang til meget omfattende oplysninger om borgeres privatforhold.

- Danmark indsamler i forvejen enorme mængder sundhedsdata, som vil kunne bruges og sammenkøres med den her slags nye dna-databaser, og de vil kunne blive brugt til rigtig mange interessante formål i fremtiden, som ingen af os kan forestille os i dag, har han tidligere sagt til TV 2.

Forelagt, at borgerforslaget nu har rundet 50.000 underskrifter, lyder det onsdag fra Niels Elgaard Larsen:

- Nu er det op til politikerne. Sådan er det jo. Vi har ikke noget imod, at man kan stille borgerforslag. Så må vi se, hvad de siger. Vi har ikke ændret synspunkt.

Ved hverken, hvad det kan eller vil blive brugt til

Men også i Landsforeningen af Forsvarsadvokater stiller formanden, advokat Kristian Mølgaard, sig tvivlende i forhold til, om det bør tillades.

Det gør han af to årsager, forklarer han til TV 2.

- Der er tale om øget registrering, og man ved hverken, hvad det kan eller vil blive brugt til fremadrettet, siger han.

Kristian Mølgaard uddyber, at vi ikke ved, hvor enkelt det bliver at indhente dna-spor i fremtiden, og derfor kan lovgivningen potentielt indeholde en betydelig kortlægning af menneskers adfærd.

- For det andet mener jeg ikke, at der er belæg for, at vi handler forskelligt afhængig af, hvad vores respektive pårørende gør. Jeg belaster indirekte mine pårørende, hvis jeg vælger at aflevere mit dna, mens du ikke belaster dine pårørende, fordi du ikke vælger at gøre det, siger han.

Kristian Mølgaard afventer nu, at borgerforslaget udvikler sig til et lovforslag, hvorefter der vil være en høring, hvor Landsforeningen af Forsvarsadvokater vil have mulighed for at afgive et høringssvar.

- Så vil vi se på det konkrete lovforslag til den tid, siger advokaten.

For initiativtager Martin Enggaard er de 50.000 underskrifter også kun første fase.

- Jeg er rigtig glad. Men jeg sidder også med følelsen af, at det ikke er en forløsning, men et skridt på vejen. Forløsningen kommer først i sidste ende, når vi sidder og arbejder med værktøjerne i hverdagen, siger han.

- Synes vi er præcise i borgerforslaget

Forhold kritikken fra de to organisationer siger Martin Enggaard, at de ikke har i sinde at kigge på sundhedsdata, men udelukkende slægtsdelen, selvom sundhedsdata vil kunne sammenkøres med den nye dna-database.

Han forstår heller ikke, at Niels Elgaard Larsen eller Kristian Mølgaard tvivler på, hvad databasen skal bruges til.

- Jeg synes, vi er ret præcise i forhold til, hvad vi vil bruge den til. Helt grundlæggende virker det ikke til, at de har sat sig ind i borgerforslaget, siger han.