Nu er Fields åbent igen – men hvor dybe spor sætter angrebet?
Angrebet i Fields vil ikke ligesom terrorangrebene i 2015 blive husket som et angreb på samfundet, mener professor i sociologi.
Mandag genåbnede Fields en uge efter, at en gerningsmand åbnede ild mod sagesløse besøgende i det københavnske indkøbscenter, dræbte tre mennesker og sårede syv andre.
Ikke siden terrorangrebene på Krudttønden og synagogen i Krystalgade i 2015 har Danmark oplevet et lignende angreb.
Spørgsmålet er, hvordan anslaget i Fields på sigt kommer til at sætte sig i befolkningen i et af verdens mest sikre samfund.
TV 2 har talt med en professor i sociologi, en krisepsykolog og en tidligere drabschef i politiet, der sætter ord på den tragiske begivenhed og sætter den i perspektiv til terrorangrebene i 2015.
En notorisk korttidshukommelse
Michael Hviid Jacobsen er professor i sociologi ved Aalborg Universitet. Han vurderer, at angrebet i Fields på kort sigt skaber bekymring og frygt i befolkningen.
- Vi kan jo alle forestille os, at det kunne have været os selv, siger han.
Men på længere sigt tror Michael Hviid Jacobsen ikke, at den fatale episode vil forplante sig som en dybere og langvarig frygt i befolkningen, hvis det holder stik, at den formodede 22-årige gerningsmand ikke havde politiske, religiøse eller ideologiske motiver.
- Både mennesker og samfundet har en notorisk korttidshukommelse, så livet vender inden længe formentlig langsomt, men sikkert tilbage til normalen igen, når vi først får episoden lidt på afstand. Sådan har det været med mange andre episoder, der i første omgang skabte skræk og rædsel, siger han.
Krise- og traumepsykolog Mozhdeh Ghasemiyani mener – trods begivenhedernes tragiske udfald – at samfundet som helhed kommer styrket ud af angrebet.
- Sådanne situationer kan skabe et traume, som kan fjerne den grundlæggende tillid til omverdenen og hinanden, men det er heldigvis ikke sket. Tværtimod. Vi har vist, at vi har et robust samfund, hvor vi står sammen, og at vi har et samfund og nogle myndigheder, som har styr på tingene og kan hjælpe os med at komme videre, siger hun.
Terror var et angreb på samfundet
Jens Møller, der arbejdede som drabschef i Københavns Politi under terrorangrebene i 2015 og drabet på Kim Wall i 2017, mener, at frygten og sorgen, der følger efter en begivenhed som den i Fields, får danskerne til at rykke tættere sammen.
- Mange har været forbi og lagt blomster, og mange kom også til mindehøjtideligheden. Det skaber et stort sammenhold midt i tragedien, og det viser jo også, hvilket trygt og godt samfund vi har, siger han.
Sammenlignet med terrorangrebene i 2015 vil angrebet i Fields blive husket som en enkeltstående tragedie, mener Jens Møller.
- Krudttønden var terror, og det skete i en tid, hvor frygten for islamistisk terror i Europa var stor, og hvor danskere rejste til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat. Frygten var, at angrebet dengang kunne være med til at polarisere samfundet, siger han.
Jens Møller mener, at terrorangrebene derfor i højere grad huskes som et angreb på hele samfundet.
- Hvis det viser sig, at gerningsmanden i Fields er psykisk syg, så er der en klar forskel sammenlignet med et terrorangreb, hvor man forsøger at skabe splittelse i et land ved at slå andre mennesker ihjel. Det, der skete i Fields, var en meget tragisk tragedie, siger Jens Møller.
Psykolog: En afgrænset hændelse
Michael Hviid Jacobsen understreger, at man skal være forsigtig med at drage paralleller mellem de to angreb, når motivet for gerningsmanden i Fields endnu ikke kendes til fulde.
Men han er umiddelbart enig med Jens Møller i, at det – indtil videre – tyder på, at gerningsmanden i Fields ikke havde til hensigt at angribe bestemte grupper og værdier i samfundet, og at angrebene derfor adskiller sig sig fra hinanden.
Derved var det ikke selve samfundet, som blev angrebet i Fields, siger Michael Hviid Jacobsen.
- Derfor forestiller jeg mig ikke, at angrebet i Fields kommer til at slå dybe sprækker i samfundets sammenhængskraft eller skaber grobund for stigmatisering af og mistillid til bestemte grupper.
Også Mozhdeh Ghasemiyani vurderer, at angrebet i Fields adskiller sig fra terrorangrebene, når det kommer til det traume, det sætter i befolkningen.
- Der er en kæmpe forskel. Mentalt kan man sige til sig selv: "Det her var en afgrænset hændelse, som nok ikke kommer til at ske igen lige foreløbigt". Havde det været terror, var der tale om en mere usynlig fjende, som myndighederne ikke på samme måde kunne forsikre os mod, fordi truslen og frygten ikke forsvinder efter et enkelt angreb, siger hun.
Samtidig understreger Mozhdeh Ghasemiyani også, at det, i modsætning til et terrorangreb, er nemmere at stå sammen i denne situation.
- Efter et terrorangreb opstår der let splittelse i samfundet, fordi det kan være et gammelt traume og sår, som genåbnes og som skaber grundlag for, at nogle politiske eller religiøse grupper peger fingre af andre i samfundet, siger hun.
22-årig sigtet for manddrab og forsøg på manddrab
Jens Møller er enig i, at danskerne derfor hurtigere vil komme videre fra angrebet:
- Jeg tror ikke, at angrebet vil sætte sig på længere sigt. Folk vil ikke ændre adfærd. Jeg tror, at vi finder ind til hverdagen igen, som vi altid gør – og det er sundt for samfundet, at vi gør det, siger han.
Mozhdeh Ghasemiyani minder om, hvilke traumer sådanne angreb kan sætte i et samfund som eksempelvis USA, hvor befolkningen kan ende med traumereaktioner og ændrede handlemønstre.
- Men i Danmark er det faktisk imponerende, hvor robust vores grundlag er. Vi har formået at komme igennem det her sammen ved at være bevidste om, at vi skal passe på hinanden og tale åbent om hændelserne – og samtidig har vi et meget solidt netværk af myndigheder. Det gør en kæmpe forskel, siger hun.
Den 22-årige formodede gerningsmand sidder i øjeblikket varetægtsfængslet. Han er sigtet for manddrab i tre tilfælde samt syv tilfælde af forsøg på manddrab. Han er således ikke efter TV 2s oplysninger sigtet efter terrorparagraffen.