Koncert aflyst - mange tusinde sendes med metro væk fra Royal Arena
Publikum sendes til Vanløse, hvor de kan hentes eller selv rejse videre.
Koncerten med Harry Styles i Royal Arena blev søndag aften aflyst.
Royal Arena ligger få hundrede meter fra shoppingcentret Field's, der søndag eftermiddag blev ramt af et skyderi
De flere tusinde mennesker, der var mødt op til koncerten, blev i stedet bedt om at forlade arenaen i ro og fred og søge mod den nærliggende Metro-station.
Herfra blev de med Metro kørt til Vanløse shoppingcentret Kronen i Vanløse, hvorfra de kunne hentes eller selv rejse videre, lød beskeden til publikum.
Vil skaffe psykologhjælp
Københavns Politi oplyste søndag aften på Twitter, at metrolinjerne på Amager lukkes midlertidigt for andre rejsende, så alle gæster kan kan fragtes til Vanløse.
"Der arbejdes desuden på at skaffe psykologhjælp, som vil være tilgængelig for alle, der har behov for det, skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.