Krimi

Efterforskere vil bruge ny dna-metode i jagt på gerningsmænd

En gruppe efterforskere fra flere af landets politikredse har stillet et opsigtsvækkende borgerforslag.

'Amagermanden' kastede et kondom ind i en hæk, efter at han havde voldtaget en ung kvinde i en haveforening på Amager.

Det var i 2010, og dna fra kondomet førte siden til, at 45-årige Marcel Lychau Hansen blev anholdt og idømt livstid for to drab og seks voldtægter.

Dna fra kondomet matchede nemlig med en af de omkring 70 dna-prøver, som Københavns Politi havde taget i forbindelse med efterforskningen. Den matchende prøve var fra Marcel Lychau Hansen, der ellers gennem hele retssagen nægtede sig skyldig.

Prøver skal matche

'Amagermanden' blev dømt på dna, men en række andre alvorlige forbrydelser står fortsat som uopklarede, selvom politiet kan være i besiddelse af dna fra gerningsmanden.

Prøverne har nemlig ingen betydning, hvis de ikke kan sammenlignes med prøver fra en konkret person.

Derfor har en gruppe efterforskere fra flere af landets politikredse sammen stillet et borgerforslag om, at politiet skal have lov til at bruge genetisk slægtsforskning i efterforskningen af drab, grov personfarlig kriminalitet og terror.

Ikke forstået på den måde at det danske politi skal kunne sammenligne en dansk dna-prøve med de store, internationale dna-databaser, men ved at Danmark opbygger en frivillig database med deltagelse af måske 2 til 5 procent af befolkningen.

Borgerforslaget kan betragtes som kontroversielt og er i kritikeres øjne et eksempel på øget overvågning og registrering af danskerne, men Martin Enggaard, der er drabsefterforsker i Københavns Politi, mener ikke, at kritikken er rimelig.

- Jeg mener, vi har stillet et forslag, der er inden for skiven, fordi vi har lagt en ret stram regulering ned over metoden i vores forslag. Desuden har vi gjort den database, vi foreslår, samtykkebaseret, siger Martin Enggaard til TV 2.

En afvejning

Han er en af initiativtagerne til borgerforslaget, men det er vigtigt for ham at understrege, at han har stillet det som privatperson.

- Det er frustrerende at sidde med uopklarede drabssager, hvor jeg ved, at vi med meget stor sandsynlighed vil kunne hjælpe de efterladte og opklare sagen, siger Martin Enggaard.

Det nye ønske om slægtsforskning som efterforskningsredskab vil kræve en lovændring, og kritikere mener, at der vil være tale om øget overvågning og brud på privatlivets fred.

Det standpunkt argumenterer Niels Elgaard Larsen, der er næstformand i It-Politisk Forening, blandt andet for. Han peger på, at staten vil få adgang til meget omfattende oplysninger om borgeres privatforhold.

- Danmark indsamler i forvejen enorme mængder sundhedsdata, som vil kunne bruges og sammenkøres med den her slags nye dna-databaser, og de vil kunne blive brugt til rigtig mange interessante formål i fremtiden, som ingen af os kan forestille os i dag, siger han til TV 2.

Martin Enggaard er dog langt fra enig i det synspunkt.

- Men det er en afvejning. Efterladte og ofre har også en ret til, at en drabssag bliver opklaret – så længe man gør det på en måde, der er reguleret af en dommer, siger Martin Enggaard.

Borgerforslag om genetisk slægtsforskning

Flere kriterier skal være opfyldt, før politiet må benytte sig af genetisk slægtsforskning:

  • En dommer skal udstede en kendelse.
  • En kendelse afhænger af, at politiet kan dokumentere, at det uidentificerede dna med begrundet mistanke stammer fra gerningspersonen.
  • Alle eksisterende og tilgængelige dna-muligheder skal være udtømt.
  • ​Genetisk slægtsforskning må kun bruges i alvorlige sager om personfarlig kriminalitet og terror.
  • Søgninger må kun foretages i den danske database.

Bruges ved mest alvorlige forbrydelser

Ifølge stillerne til borgerforslaget vil frivillige dna-prøver fra 2 til 5 procent af danskerne være nok til, at søgefeltet på dna fra en formodet gerningsmand kan snævres så meget ind gennem nære og fjerne slægtninge, at politiet kan ende med en sigtelse eller et samtykke til en egentlig dna-prøve fra en mistænkt.

- Men det er jo ikke et redskab, vi kommer til at bruge særlig tit. Det er kun i tilfælde af de mest alvorlige forbrydelser, siger Martin Enggaard.

Han henviser til opklaringen af et dobbeltdrab i Sverige, hvor efterforskerne fik en særlig tilladelse til at sende en dna-prøve ind til en international database. Drabet blev opklaret, og i øjeblikket evaluerer de svenske myndigheder processen og en eventuel ny lovgivning.

- Jeg tør godt garantere, at vi også vil kunne opklare ældre drabs- og voldtægtssager i Danmark, siger Martin Enggaard.