Krimi

Otte mænd er skyldige i langvarig og voldelig kidnapning

Otte mænd frihedsberøvede sidste år en dengang 28-årig mand og udsatte ham for grov vold og trusler i 23 dage.

Otte mænd er fundet skyldige i en sag om langvarig frihedsberøvelse, grov vold og trusler mod en mand ved navn Chris.

Det har Retten i Odense ifølge Fyens Stiftstidende afgjort tirsdag.

Offeret var den da 28-årige mand, der selv er stået frem i Ekstra Bladet under sit fornavn, Chris. Han blev frihedsberøvet mellem den 4. og 27. marts sidste år. Chris blev rykket rundt mellem flere forskellige adresser og mishandlet.

De otte mænd har haft tilknytning til den newzealandske motorcykelklub Mongrel Mob Riders' fynske afdeling. En klub, Chris også selv var medlem af, men som de andre mente, han havde været illoyal over for.

Derfor krævede de ifølge anklageskriftet mellem 100.000 og 150.000 kroner af ham.

Dommen forventes at falde på et senere tidspunkt. De otte mænd nægter sig skyldige.