Krimi

32-årig kvindes far slog moren ihjel og blev udvist af Danmark – men dommen er uretfærdig, mener hun

Børn skal selv kunne vælge, om de vil beholde en relation til forældre trods domstolenes beslutning, mener den nu 32-årige kvinde.

Kirstine Josephine Wambui Mundia Mandrup Pedersen husker det ikke rigtigt. Ikke i detaljer. Kun nogle sparsomme glimt fra de dage omkring 5. januar 1994, hvor hendes mor pludselig forsvandt, og hendes far, John Mundia, var ladt alene med sin fireårige datter.

Kirstines mor, Anne Marie Mandrup Pedersen, var pludselig ”blevet væk”.

Det var i hvert fald forklaringen, da Kirstines far kom og hentede hende i børnehaven for at følge hende hjem til lejligheden i Aarhus.

Men det, der begyndte som en gådefuld forsvindingssag for den 31-årige teologistuderende, skulle hurtigt vise sig at være en både hjerteskærende og makaber drabssag med stærk mediebevågenhed.

Lig skyllede i land

15 dage efter Anne Marie Pedersens sporløse forsvinden skyllede en nylonkuffert op på Følle Strand nord for Aarhus, hvor den blev fundet af forbipasserende. Kufferten indeholdt det parterede lig af Anne Marie Pedersen. Og det førte kort efter til anholdelsen af John Mundia på baggrund af tekniske beviser.

Tilbage stod en fireårig pige uden en mor og med en drabssigtet far. En far, som lidt over et år senere blev idømt 12 års fængsel og udvisning af Danmark.

- Jeg har været pigen med den vilde historie og den tragiske historie, fortæller Kirstine Josephine Wambui Mundia Mandrup Pedersen, som i dag er 32 år gammel, til TV 2.

Kirstine er vokset op hos en plejefamilie i trygge og gode rammer.

Hun har ikke savnet sin mor som sådan. Hun har kun få minder om sin mor og far sammen. Men allerede kort tid efter John Mundia var påbegyndt sin afsoning, begyndte Kirstine at besøge ham i fængslet og opbygge en relation med støtte fra sin plejefamilie.

- Jeg synes, at det skal være op til en selv, hvilket forhold man gerne vil have til den forælder, som har slået den anden forælder ihjel, siger Kirstine, som ikke forstår, hvorfor man reelt skal miste begge sine forældre på baggrund af en tragedie som hendes.

- Jeg var heldig at blive anbragt i en plejefamilie, som var rigtig god, men på en måde bliver du jo de facto biologisk forældreløs, siger hun.

Mistede forældremyndigheden

Med drabsdommen mistede John Mundia forældremyndigheden over sin datter, og det var Kirstines mormor, som blev myndighedsperson.

John Mundia indledte under afsoningen et langvarigt, juridisk tovtrækkeri for at få forældremyndigheden over sin datter tilbage. Det ville samtidig forbedre hans chancer for at undgå den ventende udvisning.

Folketinget vedtog derfor en særlov, der gør det muligt at fratage en forælder myndigheden over sit barn, hvis vedkommende har slået den anden forælder ihjel.

Loven blev kaldt ”Lex Mundia” og er stadig gældende i dag, selvom hovedpersonen og drabsmanden tog den hele vejen til Højesteret og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for at få den omstødt.

Uden held.

Kriminalitet overgår hensyn til barn

Advokat Jonas Christoffersen er tidligere direktør i Institut for Menneskerettigheder og siger, at man tager højde for tilfælde, hvor børn kan blive ramt på relationen til dømte og udviste forældre.

- I udvisningssager kigger domstolene på familielivsrelationen, og man lægger vægt på, hvordan det kan være muligt at opretholde en relation til børn, som må blive tilbage i Danmark, siger han.

Jonas Christoffersen peger på, at kriminaliteten overgår hensynet til barnet.

- Man kan ikke overlade det hverken til et barn eller en 13-årig at vurdere, om en dømt forælder skal blive i landet. Det må være op til den udviste selv at opretholde en god relation til barnet, siger han.

I de år, John Mundia sad fængslet, besøgte Kirstine jævnligt sin far.

Hendes plejefamilie var fuldt indforstået med, at hun selv skulle mærke efter, hvor meget hun havde lyst til at se sin far. Og lysten var der.

- Jeg synes, at det var sjovt at være sammen med ham. Også inde i fængslet. Han var også meget fortællende om sit liv og var meget opmærksom på sine omgivelser, husker Kirstine, som fik hjemmelavede smykker og blev indført i hendes fars forkærlighed for countrymusik.

Selve drabet har også været oppe at vende mellem far og datter. Selv mener Kirstine, at hun har været ”mellem 6 og 8 år”, da faren bringer emnet på bane og forklarer, at det ”ikke var med vilje”, og at han så rødt, fordi Kirstines mor ville forlade ham.

Så hvorfor ønsker Kirstine stadig at have kontakt med det menneske, som slog hendes mor ihjel?

- Det gør jeg, fordi jeg har haft en relation til ham, både inden og efterfølgende, og jeg kan godt tilgive det, han har gjort. Jeg kan godt se den mand, han er, bag hans handlinger, siger hun.

Mordet på Anne Marie-Mandrup Pedersen

5. januar 1994. 31-årige Anne-Marie Mandrup Pedersen myrdes af sin samlever, 37-årige kenyanske John Mundia.

6. januar 1994. John Mundia smider en kuffert indeholdende Anne-Marie Mandrup Pedersens parterede lig i Århus Å fra en bro på Brabrandstien.

20. januar 1994. Kufferten med Anne-Marie Mandrup Pedersens lig bliver fundet klokken 16.10 på Følle Strand ved Løgten.

20. januar 1994. John Mundia anholdes klokken 21.10 og sigtes for drabet på sin samlever.

16. februar 1995. En nævningedomstol i Aarhus idømmer John Mundia 12 års fængsel og udvisning af Danmark for mordet på Anne-Marie Mandrup Pedersen.

2. juni 1995. Folketinget vedtager "Lex Mundia", der ændrer Forældremyndighedsloven i sager, hvor forældre myrder hinanden.

30. juni 1995. Højesteret stadfæster dommen på 12 års fængsel og efterfølgende udvisning.

24. september 1995. John Mundia bliver nægtet myndigheden over sin datter ved Retten i Grenaa. Afgørelsen stadfæstes i februar 1998 i Vestre Landsret.

20. januar 2001. Efter syv års fængsel tilbydes John Mundia prøveløsladelse, men vælger at blive siddende i Horsens Statsfængsel.

17. januar 2002. John Mundia bliver løsladt og udvises af Danmark for bestandig.

Løsladt efter otte år

I januar 2002 blev John Mundia løsladt efter endt afsoning og udvist af Danmark for bestandig.

Han var kommet til Danmark som politisk flygtning fra Kenya i 1987 og søgte tilbage til hovedstaden, Nairobi.

Kirstine holder brevkontakten ved lige med John Mundia. Det er fortællinger om hverdagen især. Med de indbyggede kontraster mellem et hårdt liv i Kenya og en dansk teenagepiges anderledes trygge rammer i Langå ved Randers.

Da Kirstine var 17, stoppede kontakten. Men ønsket om at gense sin far er der stadig.

- Jeg kunne godt tænke mig at se ham eller vide, hvor han er nu og hvordan han har det. Eller fortælle ham, hvordan jeg har det, og hvordan det går mig, siger Kirstine.

Hun kan godt se en logik og konsekvens i, at den danske stat sender en drabsdømt ud af landet, når vedkommende end ikke er dansk statsborger. Og så alligevel ikke.

- Man må også se på, hvor stor en tilknytning du har til et land. Og hvis du har et barn, som kun har en forælder tilbage, er det så ikke en tilknytning så stærk, at han kunne få lov at blive?

John Mundia lever og bor stadig i Kenya under primitive forhold set med danske briller.

Kirstine har stadig ikke taget kontakt til sin far, efter at kontakten mellem dem stoppede for 14 år siden.