Krimi

Myndighederne registrerer langtfra alle ulovlige skyderier i Danmark

Når myndighederne offentliggør tal over skudepisoder, dækker det kun et udsnit af de ulovlige skyderier. TV 2s nye optælling viser langt flere skud

Siden 2016 har der i gennemsnit været et ulovligt skyderi i Danmark hver femte dag.

Det viser en optælling, som TV 2 har lavet.

Her kan man se, at gerningsvåben har været brugt ved ulovlige skyderier 448 gange mellem 2016 og udgangen af 2021. Det står i stærk kontrast til myndighedernes registrering, som kun dækker rocker- og banderelaterede skudepisoder og derfor ender på 308 skyderier i samme periode.

Man risikerer kun at se toppen af isbjerget og ikke problemets virkelig omfang

Adam Diderichsen, lektor og politiforsker

Politiet har ingen samlet statistik over skyderier i Danmark, så det eneste tilgængelige tal stammer fra Rigspolitiets årlige udgivelse 'Rocker- og bandesituationen i Danmark'.

Overrasket over mørketal

Forskellen på myndighedernes tal og det faktiske antal skudepisoder bliver tydeligst, når man kigger på de enkelte år.

Myndighederne registrerede, at der i 2021 var "33 skudepisoder i det offentlige rum med relation til rocker- og bandekonflikterne".

TV 2s optælling af det samlede antal skyderier viser sig dog at være væsentligt højere. Her kan man ud fra offentlig omtale og registreringer hos Ritzau se, at der i hvert fald blev skudt 48 gange i 2021.

Sådan gjorde vi

TV 2 har optalt ulovlige skudepisoder de seneste fem år mellem 2016 og udgangen af 2021. Udvælgelsen er sket ved at tage udgangspunkt i skudsager nævnt af Ritzaus Bureau og i få tilfælde i andre medier eller politiets døgnrapporter.

Vi har ikke talt skudsager i forbindelse med jagtulykker, vådeskud, løse skud og skud op i luften, eller når politiet har afgivet skud med deres tjenestevåben.  

Det store mørketal på omkring 45 procent overrasker lektor og politiforsker på Københavns Professionshøjskole Adam Diderichsen.

- Det kommer bag på mig, at politiet ikke har en samlet opgørelse over skyderier i Danmark. Ser man udelukkende på Rigspolitiets mere snævre opgørelse over banderelaterede skyderier, risikerer man kun at se toppen af isbjerget og ikke problemets virkelig omfang, siger han.

Det er jo ikke kun rockere og bander, som skyder på hinanden herhjemme

Adam Diderichsen, lektor og politiforsker

Næsten dobbelt så mange

Forskellene går igen gennem årene. I 2018 for eksempel viser Rigspolitiets opgørelse, at der blev skudt 54 gange i det offentlige rum i forbindelse med rocker- og bandekonflikter.

TV 2s opgørelse viser, at der blev trykket på aftrækkeren ved 98 forskellige episoder.

Politiet bruger store ressourcer på at rykke ud, spærre af og gennemføre tekniske undersøgelser, hvis der er blevet skudt et sted i Danmark.

Derfor undrer det tidligere drabschef hos Københavns Politi Jens Møller, at myndighederne ikke har en samlet oversigt over skyderierne.

- Skal man lave en målrettet indsats eller på anden måde gribe ind over problemet, så er det vigtigt at kortlægge, så man kan se et eventuelt mønster i skyderierne, siger han.

Andre end rockere skyder

Adam Diderichsen er enig i, at man skal kende skyderiernes sande omfang, før man kan forebygge og forhindre nye skyderier.

- Det er jo ikke kun rockere og bander, som skyder på hinanden herhjemme. Der kan være andre mønstre i skudepisoderne, som man overser, fordi man ikke registrerer dem. Det kan også være et problem i debatten, hvis man ikke skarpt holder sig for øje, at de officielle tal kun gælder en del af episoderne, siger han.

Bandeskud forsvinder også

Statistikken kan også have en blind vinkel i forhold til grupperingernes skud mod hinanden.

Man skal leve op til en lang række kriterier, før man bliver registreret som rocker- eller bandemedlem. Registreringen som medlem kan nemlig have konsekvenser, fortæller tidligere drabschef i Københavns Politi Jens Møller.

- Er man registreret medlem, kan straffene for en række forbrydelser blive forhøjet. Derfor skal der noget til, før man optræder som medlem i politiets systemer, siger han

Og billedet af gerningsmænd og grupperinger bliver derfor en anelse skævvredet af de mange kriterier, som personer og grupperinger skal leve op til, før deres indbyrdes skudopgør optræder i politiets opgørelse, fortæller Adam Diderichsen.

- Griber personer i yderkanten af en bande til våben og skyder, så vil skudepisoden ikke optræde i politiets opgørelse, hvis de ikke er registreret som tilhørende grupperingen, siger han.

Politi: Ikke brug for totalopgørelse

Hos politiets Nationale enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) mener de, at dansk politi allerede har de opgørelser over skud, der er brug for.

Ifølge enheden er det forbrydelserne og ikke skuddene, der er interessante.

Samtidig henviser de til, at det er en politisk beslutning, hvis der skal laves opgørelser over alle ulovlige skud.

Du kan læse hele NSK’s svar i faktaboksen herunder.

Politi: Ikke brug for totalopgørelse

Politiinspektør i efterretnings- og analysecenteret hos National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) Søren Enevoldsen mener, at dansk politi har de opgørelser over skud, som de har brug for.

- Politiet har ikke en totalopgørelse over skud, fordi vi får mange anmeldelser, hvor vi ikke kan påvise, at der har været skudt. Vores mangeårige monitorering og analyse af skyderierne i bandemiljøerne har været dækkende for vores faglige behov i forhold til at sætte ind. Selvom andre skud ikke indgår i den statistik, så kan de være registreret andre steder i politiets systemer. Eksempelvis i forbindelse med et drab, kvalificeret vold eller ulovlig våbenbesiddelse.

TV 2 har lavet en optælling, som viser langt flere skud sidste år. Tæller I ikke kun toppen af isbjerget med?

- For os er skuddene i sig selv ikke så interessante. Det er forbrydelsen og den sag, som vi kan rejse, der er interessant for os. Hos os i NSK vil den samlede opgørelse heller ikke være så brugbar, fordi vi opklarer organiseret kriminalitet. Hvis den type statistik skal laves, er det under alle omstændigheder en ledelsesmæssig eller politisk beslutning.

Søren Enevoldsen ønsker ikke at udtale sig om registrerengen af bandemedlemmer, da det har at gøre med politiets arbejdsmetoder. 

Sverige registrerer

Politiets manglende statistik kan skyldes, at ordensmagten ofte klassificerer forbrydelser ud fra, hvilken paragraf de hører under.

Her fortæller eksperterne, at et afgivet skud kan ligge under flere forskellige lovparagraffer. Lige fra forskellige voldsparagraffer til drab og drabsforsøg.

I Sverige har politiet siden 2016 ført statistik over antallet af bekræftede skyderier.

Det dækker over ulovlige skyderier, hvor der er blevet affyret et projektil fra et krudtvåben, og der findes spor efter skudepisoden i form af projektil, hylster eller mere end et uvildigt øjenvidne.