Krimi

Myndigheder og folkevalgte er nyt terrormål for særlige ekstremister

Politiets Efterretningstjeneste vurderer i ny analyse, at ekstrem vrede mod samfundet i sjældne tilfælde kan ende med konkrete angreb.

Politiets Efterretningstjeneste mener, der er opstået en potentiel terrortrussel fra ekstremister, som er utilfredse med myndigheder eller politikere i Danmark.

Det fremgår af den årlige vurdering af terrortruslen mod Danmark, hvor en trussel fra såkaldte antimyndighedsekstremister for første gang har fået sit eget kapitel.

Truslen vurderes til at være 'begrænset', hvilket i henhold til PET’s definitioner betyder, at der eksisterer en reel trussel - men at de potentielle ekstremister på nuværende tidspunkt vurderes til at have begrænset kapacitet eller hensigt til at begå et egentligt angreb.

I forbindelse med pandemien er der opstået markant kritik af myndighedernes håndtering af situationen både i Danmark og i udlandet.

Selvom langt hovedparten af de myndighedskritiske grupper og netværk er fredelige, har et mindre antal personer ifølge Center for Teroranalyse bevæget sig væk fra et snævert anti-lockdown-fokus til et radikaliseret antimyndighedsekstremistisk fokus.

- Der har været eksempler på, at kritikken kommer til udtryk ved trusler og intimidering af danske fagpersoner, folkevalgte eller myndighedspersoner, og i udlandet har vi også set eksempler på planlægning eller udførelse af egentlige voldelige handlinger, siger Michael Hamann, der er leder af Center for Terroranalyse i Politiets Efterretningstjeneste.

Det mest sandsynlige antimyndighedsekstremistiske terrorangreb i Danmark ses som angreb, der udføres af en soloterrorist eller mindre gruppe, som befinder sig i periferien af eller uden for de større antimyndighedsaktivistiske protestmiljøer.

Center for Terroranalyse vurderer endvidere, at antimyndighedsekstremister i særlig grad er påvirkelige i forhold til aktuelle temaer og budskaber i den offentlige debat eller i virtuelle interessefællesskaber - at de altså kan blive opildnet eller inspireret af aggressive grupper og fællesskaber med udspring fra de sociale medier.

Konkrete trusler mod "landsforræddere"

Langt hovedparten af de myndighedskritiske grupper og netværk er fredelige, men for et mindre antal personer er der ifølge den nye trusselsvurdering sket en bevægelse væk fra et snævert anti-lockdown-fokus, der var covid-19-protesternes oprindelige formål, til et radikaliseret antimyndighedsekstremistisk fokus.

Det ses ved konkrete trusler mod folkevalgte og visse myndighedspersoner, opfordringer til vold eller referencer til en påstået kommende borgerkrig, der skal straffe ”landsforræderne”.

Det bemærkes, at antimyndighedsaktivister og antimyndighedsekstremister ofte er til stede i de samme onlinemiljøer såvel som i de fysiske miljøer. Derfor kan der relativt hurtigt ske en radikalisering fra aktivist til ekstremist.

Center for Terroranalyse vurderer, at denne udvikling kan accelereres, hvis for eksempel højreekstremister får fremtrædende roller i de pågældende miljøer.

Mål kan være personer, symboler og bygninger

Center for Terroranalyse vurderer, at folkevalgte eller myndighedspersoner kan opleve at blive udsat for intimidering, trusler og i yderste tilfælde vold, hvor de mest sandsynlige våben ved et antimyndighedsekstremistisk terrorangreb i Danmark er kraftigt fyrværkeri, mindre hjemmelavede bomber samt brandstiftende anordninger som molotovcocktails.

Risikoen for at blive udsat for trusler og chikane afhænger i høj grad af den enkelte persons eksponering i offentligheden og/eller involvering i enkeltsager.

Og selvom trusler og chikane via for eksempel sociale medier stort set aldrig fører til voldelige handlinger, vurderer Center for Terroranalyse, at sådanne tilkendegivelser potentielt kan påvirke visse psykisk uligevægtige eller meget påvirkelige personer til at begå vold, der kan have karakter af terror.

Desuden kan antimyndighedsekstremistiske terrorangreb rettes mod kritisk infrastruktur eller symbolmål i form af bygninger, der kan relateres til myndighederne eller for eksempel pandemibekæmpelsen.

I USA blev angrebet på Kongressen i januar 2021 udført af antimyndighedsekstremister, mens den belgiske politiker Pascal Arimonts fik kastet en molotovcocktail mod sit hjem i december 2021, efter han havde udtalt sig positivt om coronavacciner.

Også i Danmark har man oplevet enkelte angreb i form af ildspåsættelser mod test- og vaccinefaciliteter, som formodes udført af antimyndighedsekstremister.

I begyndelsen af 2021 forsøgte en demonstration arrangeret af Men in Black at trænge bort fra den fastlagte rute for at nå frem til Christiansborg og Folketinget.