Krimi

Ny retssag skal afklare, om Anders Breivik er farlig - eller kan løslades

Anders Breivik vil løslades, og det må han ifølge det norske retssystem kæmpe for i en tre dage lang retssag. Tirsdag skal han selv forklare sit krav.

Anders Breivik vil prøveløslades, og tirsdag står massemorderen igen foran en dommer - denne gang i forsøget på at genvinde sin frihed.

Retssagen kommer til at foregå i en særligt indrettet retssal i det topsikre fængsel i Skien et par timers kørsel syd for Oslo, hvor Breivik afsoner en forvaringsdom for terrorangrebet 22. juli 2011.

Der dræbte den nu 42-årige mand 77 mennesker - først 8 i Oslo og derefter 69 primært børn og unge på Arbejderpartiets årlige sommerlejr på Utøya.

Breivik behandles som alle andre

Anders Breivik er idømt en forvaringsstraf på 21 år med en mindstestraf på 10 års fængsel - og derfor kan han som alle andre forvaringsdømte i Norge nu søge prøveløsladelse.

At straffen lyder på 21 år betyder dog ikke, Breivik kan være sikker på at blive løsladt senest i 2032. Efter 10 år kan Breivik søge om prøveløsladelse - men efter 21 år kan anklagemyndigheden hvert femte år anmode om, at han skal blive i fængslet.

Fængslingen kan forlænges ud over de 21 år, hvis Breivik stadig er farlig.

Det retslige vurderingstema er, om der må antages at være en nærliggende fare for, at domfældte på ny vil begå et alvorligt lovbrud

Hulda Karlsdottir, statsadvokat i Oslo Politidistrikt

To forsøg på løsladelse

I Breiviks tilfælde afviste statsadvokaten i første omgang hans krav om prøveløsladelse, og derfor skal spørgsmålet nu behandles af byretten i Telemark.

- Breivik har som alle forvaringsdømte en ret til at begære prøveløsladelse. Processen vedrørende hans begæring er den samme som for andre forvaringsdømte, siger statsadvokat i Oslo Politidistrikt, Hulda Karlsdottir, til TV 2.

Altså først en anmodning til statsadvokaten, der afviste prøveløsladelse. Derefter rejses sagen for en domstol - der altså indleder retssagen tirsdag.

- Det retslige vurderingstema er, om der må antages at være en nærliggende fare for, at domfældte på ny vil begå et alvorligt lovbrud, siger Hulda Karlsdottir.

Vurderingen handler om Anders Breiviks farlighed i dag - ikke som han var, da forvaringsdommen blev afsagt i 2012.

- Det skal afklares gennem bevisførelsen i sagen, om der er sket ændringer ved Breivik, som indebærer, at vurderingen af gentagelsesrisikoen er en anden, siger statsadvokaten.

Risiko for nye voldshandlinger

Beviserne i sagen kan dog meget vel omfatte Breiviks eget manifest, som han udsendte til blandt andet højreekstremister og politikere inden terrorangrebet i 2011.

I manifestet skrev han blandt andet, at det bedste tidspunkt at radikalisere andre er den periode, hvor man sidder fængslet efter et angreb.

I 2016 anlagde Breivik sag mod Norge, fordi han mente, at staten havde brudt hans menneskerettigheder i forbindelse med fængslingen, og her lagde retten vægt på, at det i 2016 fortsat var nødvendigt at forhindre, at han frit kunne kommunikere med ligesindede.

Dommen henviste til, at alle retspsykiaterne i retssagen i 2011 vurderede, "der var en høj risiko for fremtidige alvorlige voldshandlinger", samt at Breivik skrev i sit manifest, at han ville flygte fra fængslet ved at bruge vold.

"Ikke noget at tabe"

En af de oprindelige retspsykiatere var Randi Rosenquist, og i forbindelse med sagen i 2016 foretog hun endnu en risikovurdering af Breivik. Her konkluderede hun, at han på det tidspunkt ikke havde ændret sig væsentligt.

I den aktuelle retssag er Randi Rosenquist igen indkaldt til at give sin opdaterede vurdering af Breiviks farlighed.

Hun vurderede i 2016, at Breivik foretrak en ikke-voldelig adfærd i fængslet - men at man ikke måtte glemme, at "han ikke har noget at tabe i forhold til alvorlige voldsdemonstrationer, så længe han mener, han alligevel aldrig kommer ud af fængslet".

Og at:

- Med mindre der indtræder væsentlige ændringer i forhold til Breiviks ideologiske ståsted, vil risikovurderingen være uændret over tid, konkluderede Randi Rosenquist.

Fra tempelridder til hedensk Odinist

Hvordan Anders Breiviks ideologiske ståsted er i dag, bliver helt sikkert et emne i den nye retssag.

Siden 2011 har Breivik bevæget sig fra at være selvudråbt tempelridder og antijihadist, der ville forsvare det kristne Europa, over fascisme og nationalsocialisme til hedensk Odinisme, en højreekstrem og racistisk fortolkning af den nordiske asatro med referencer til nazisme.

- Det kan være et strategisk træk for at se, om han kan komme ud af fængslet, men det har ikke været særlig overbevisende, siger professor Tore Bjørgo, der er leder af Center for Ekstremismeforskning ved Universitetet i Oslo, til VG.

Mens andre forskere mener, at Breivik fortsat er relevant i de højreekstremistiske miljøer, mener Tore Bjørgo, at han ikke længere spiller en stor rolle.

Angreb på Utøya kritiseres af ekstremister

Professoren hæfter sig ved, at Breiviks angreb på hvide børn og unge bliver betragtet som en fejl selv i de ekstreme radikale miljøer, hvor man for eksempel hylder Brenton Tarrant, der i 2019 dræbte 55 i angreb på to moskéer i byen Christchurch i New Zeeland.

Mens Brenton Tarrant henviste til Breivik som en af sine største inspirationskilder, er Tarrant nu selv et forbillede for massedrabsmænd, mener Bjørgo.

Tore Bjørgo vurderer dog stadig, at Breivik har støtter i visse indvandrerfjendske miljøer - men ender Breivik med at nedtone sin ideologi i forsøget på at blive prøveløsladt, kan hans mest rabiate følgere synes, at han svigter.

Tre planlagte dage

Der er afsat tre dage samt en reservedag til retssagen.

Tirsdag skal Breivik selv udtale sig, og der er sat en time og tre kvarter af til hans forklaring - samt yderligere halvanden time til spørgsmål fra anklager og forsvarer.

Retten har oplyst til TV 2, at det ikke ligger klart, hvornår der afsiges dom - men de afsluttende procedurer ventes torsdag 20. januar.