Krimi

PET advarer om spioner - her er 10 sager, hvor de blev afsløret

Politiets Efterretningstjeneste advarer mod øget spionage i Danmark. Mange af tjenestens aktioner er hemmelige, men 10 konkrete sager er beskrevet.

Fremmede magter spionerer nu så meget mod Danmark, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) for første gang har udgivet en offentligt tilgængelig redegørelse om truslen fra spionage mod Danmark.

Spionagen kommer især fra Kina, Rusland og Iran, og den omfatter blandt andet chikane, forsøg på at anskaffe produkter og teknologi samt i helt særlige tilfælde likvideringsforsøg.

Desuden mener PET, at der findes en reel risiko for, at fremmede magter forsøger at påvirke personer, medier og begivenheder i Danmark.

Det kan blandt andet foregå ved at udbrede fordrejede nyhedshistorier, at miskreditere personer på sociale medier, at forstærke eksisterende konflikter mellem befolkningsgrupper eller ved at holdningspåvirke enkeltpersoner eller grupper.

Forskere skal passe på

Den almindelige dansker skal ikke begynde at kigge sig over skulderen, men PET opfordrer til, at man i Danmark får en øget opmærksomhed i forhold til for eksempel investeringer fra udlandet til kritisk infrastruktur og forskning, ligesom relevante personer og institutioner kan række ud til PET efter rådgivning.

- Opfordringen er, at hvis man sidder på et særligt område, der kunne have interesse fra fremmede stater, for eksempel som forsker eller embedsmand et centralt sted, så opfordrer vi til, at man udviser agtpågivenhed og overvejer, om man er særligt sårbar, siger Anders Henriksen fra PET.

Her er en række af de sager, hvor spionagen er opdaget - andre er fortsat hemmelige.

Spionsager i Danmark - og Europa

  • Mulig tyrkisk spionage i Danmark

    I december 2020 blev en herboende tyrkisk kvinde tiltalt for at have hjulpet eller sat en fremmed efterretningstjeneste i stand til at virke inden for den danske stat - altså spionere.

    Kvinden er tiltalt for i 2016 at have sendt en mail til en central tyrkisk myndighed med navne på flere herboende personer, som hun oplyste var tilknyttet Gülen-bevægelsen.

    Fethullah Gülen er en tyrkisk imam, der er bosiddende i USA, og som af præsident Erdogan er anklaget for at stå bag kupforsøget i Tyrkiet i juli 2016.

    Retssagen mod kvinden er planlagt til at begynde i marts 2022. Lignende sager har været fremme i andre europæiske lande, blandt andet i Tyskland og Schweiz. 

  • Det forfalskede brev om Grønland

    I november 2019 blev et forfalsket brev, der fremstod som en henvendelse fra Grønlands daværende landsstyremedlem for udenrigsanliggender til en amerikansk senator, delt på en række blogs og medier.

    Af brevet fremgik det, at den ”grønlandske regering” snarest muligt ville organisere en folkeafstemning om uafhængighed fra Danmark, og at man fra grønlandsk side accepterede et amerikansk forslag om, at Grønland skulle have status som et organiseret alliancefrit territorium.

    PET vurderer, at det er "meget sandsynligt", at brevet blev fabrikeret og formidlet på internettet af russiske påvirkningsaktører, der ville skabe forvirring og mulig konflikt i forholdet mellem Danmark, USA og Grønland.

  • Iranske likvideringsplaner i Danmark - og spionage for Saudi-Arabien

    Den 6. maj 2021 stadfæstede Østre Landsret en dom på syv års fængsel til en norsk-iransk statsborger dømt for forsøg på manddrab og spionage.

    Manden havde arbejdet for en iransk efterretningstjeneste i Danmark vel vidende, at han medvirkede til at forberede et drab på et ledende medlem af ASMLA, en oppositionsbevægelse i Iran, bosiddende i Danmark.

    Iranske efterretningstjenester er mistænkt for at stå bag likvideringer og bortførelser af mindst otte modstandere af det iranske styre med ophold i Europa og Tyrkiet i perioden fra 2015 til 2020.

    I forlængelse af sagen mod den norsk-iranske statsborger blev tre ledende medlemmer af ASMLA anholdt for at have udført ulovlig efterretningsvirksomhed i Danmark på vegne af Saudi-Arabien.

    Siden er tiltalen blevet udvidet med billigelse af terror og terrorfinansiering samt spionage mod militære anliggender. Dommen mod de tre ventes i februar 2022.

  • Svensker dømt for spionage for Rusland

    I september 2021 blev en 47-årig svensk konsulent idømt tre års fængsel for spionage.

    Manden havde i en længere periode solgt oplysninger til en russisk efterretningstjeneste, og han blev pågrebet af det svenske sikkerhedspoliti SÄPO på en restaurant, hvor han opholdt sig sammen med en russisk diplomat fra ambassaden i Stockholm.

    Diplomaten arbejdede ifølge den svenske anklagemyndighed i virkeligheden for en russisk efterretningstjeneste.

    Den 47-årige svensker blev dømt for at videregive oplysninger fra sit arbejde hos den svenske køretøjsfabrikant Scania, der er del af Volkswagen-gruppen.

  • Flere spioner i Tyskland

    I juni 2021 blev en russisk statsborger anholdt i Tyskland og sigtet for spionage til fordel for en russisk efterretningstjeneste.

    Den anholdte, der arbejdede som videnskabelig medarbejder ved et naturvidenskabeligt teknisk institut på et tysk universitet, er mistænkt for at have mødtes mindst tre gange med en russisk efterretningsofficer og på to af disse møder at have udleveret oplysninger mod betaling.

    I august 2021 slog tysk politi til igen - denne gang mod en britisk mand, der var ansat på den britiske ambassade i Berlin.

    Mindst en gang skal han ifølge den tyske statsanklager have videregivet fortrolige dokumenter til Rusland, for hvilket han modtog et kontant beløb.

  • Italiensk flådekommandør udleverede NATO-dokumenter

    I marts 2021 blev en italiensk flådekommandør anholdt i forbindelse med et møde med en efterretningsofficer fra den russiske ambassade i Rom, der arbejdede under dække af at være diplomat.

    Ifølge åbne medier havde den italienske kommandør mod betaling udleveret blandt andet hemmelige NATO-dokumenter til den russiske efterretningsofficer.

    Den russiske efterretningsofficer blev sammen med en anden medarbejder på den russiske ambassade udvist af Italien.

  • Forsker fra Estland spionerede for Kina

    I marts 2021 blev en estisk forsker med tilknytning til NATO og Estlands forsvarsministerium idømt tre års fængsel for spionage til fordel for en kinesisk efterretningstjeneste.

    Ifølge Estlands efterretningstjeneste KAPO blev forskeren rekrutteret i 2018 under et besøg i Kina.

    Under forløbet, der blev afbrudt i september 2020, modtog forskeren flere rejser til forskellige asiatiske lande.

    Desuden modtog han omkring 17.000 euro fra sin kinesiske kontakt, der udgav sig for at komme fra en kinesisk tænketank.

  • Russiske diplomater udvist for spionage i Holland

    I december 2020 udviste Holland to diplomater fra Ruslands ambassade i Haag, som ifølge hollandske myndigheder i virkeligheden arbejdede for den russiske udenrigsefterretningstjeneste SVR.

    En af diplomaterne havde ifølge de hollandske myndigheder opbygget et omfattende netværk af kilder, som var eller havde været aktive i den højteknologiske industri.

    Efterretningsofficererne havde målrettet deres efterretningsaktiviteter mod hollandske virksomheder, som blandt andet arbejdede med kunstig intelligens og nanoteknologi.

  • Norsk statsborger udvist for spionage

    I august 2020 anholdt norsk politi en norsk statsborger med indisk baggrund på en restaurant, hvor han mødtes med en diplomat fra den russiske ambassade.

    I virkeligheden var diplomaten russisk efterretningsofficer, som kort efter episoden blev udvist af Norge.

    Den norske statsborger er sigtet for at have udleveret statshemmeligheder til Rusland mod betaling. Møderne skal være foregået skjult og over en længere periode.

    Den tiltalte arbejdede hos selskabet DNV GL, som blandt andet beskæftiger sig med olie, gas og grøn energiteknologi.

  • Likvideringsforsøg mod afhoppet russisk spion

    Den 4. marts 2018 blev en tidligere russisk efterretningsofficer, Sergei Skripal, og dennes datter forsøgt likvideret med nervegas i den britiske by Salisbury.

    De britiske myndigheder har vurderet, at det højst sandsynligt var den russiske militære efterretningstjeneste, GRU, der stod bag angrebet.

    Storbritannien reagerede ved at udvise omkring 20 diplomater ved den russiske ambassade i London. Flere vestlige lande fulgte Storbritanniens eksempel, heriblandt Danmark, der udviste to russiske diplomater fra den russiske ambassade i København.

    Angrebet på Skripal var ikke den første mulige russiske likvideringsoperation i Storbritannien.

    I 2006 døde den tidligere russiske efterretningsofficer Aleksandr Litvinenko efter at være blevet forgiftet med det radioaktive stof polonium 210. De britiske myndigheder har vurderet, at det var den russiske efterretningstjeneste FSB, der stod bag forgiftningen af Litvinenko.