Krimi

Det ved vi, og det mangler vi svar på i sagen om læk fra efterretningstjenester

Den øverste chef i Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, er varetægtsfængslet. Her er svarene på nogle af de spørgsmål, det har affødt.

Chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, er varetægtsfængslet sigtet for at have videregivet hemmelige efterretningsoplysninger, som kan skade landets sikkerhed eller forholdet til fremmede magter.

Tre andre personer, der er nuværende eller tidligere ansatte i enten Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) eller Politiets Efterretningstjeneste (PET), har været anholdt og er ligeledes sigtet - men ingen af dem er på nuværende tidspunkt fængslet.

Den konkrete sigtelse mod Lars Findsen er sammen med mange andre oplysninger i sagen fortsat hemmelige, mens andre brikker i puslespillet kan lægges ud fra det, der trods alt er tilgængeligt.

Her er et overblik over, hvad vi ved - og stadig mangler svar på - i den kontroversielle sag om læk fra efterretningstjenesterne.

Hvem er Lars Findsen?

Lars Findsen er 57 år gammel og jurist, og siden 2015 har han været chef for Forsvarets Efterretningstjeneste. Inden da har han i en årrække besiddet en række stillinger, som giver ham et sjældent indblik i statens hemmeligheder.

Fra 2002 til 2007 var han chef for Politiets Efterretningstjeneste, og han er den eneste, der har fungeret som chef for begge de hemmelige tjenester.

Derudover har han været departementschef i Forsvarsministeriet og ansat i forskellige stillinger i Justitsministeriet.

I to årtier har Lars Findsen på grund af sine helt særlige kvalifikationer haft sæde i regeringens sikkerhedsudvalg, hvor statens mest fortrolige sager bliver drøftet.

Hvad er det, Lars Findsen er sigtet for?

Den konkrete sigtelse mod Lars Findsen bliver behandlet bag såkaldt dobbeltlukkede døre og er derfor hemmelig. Lars Findsen har selv ønsket, at sigtelsen skal frem, men anklagemyndigheden mener, at offentligt kendskab til sigtelsen kan være skadelig.

I Københavns Byret vurderede dommeren under et retsmøde 10. januar, at fortsat hemmeligholdelse af sagen er afgørende for Danmarks forhold til fremmede magter, og retten afsagde kendelse om, at de dobbeltlukkede døre er nødvendige henset til sagens karakter og de oplysninger, der indgår i sagen.

Ud fra en pressemeddelelse fra PET er det dog kommet frem, at sigtelsen blandt andet handler om brud på Straffelovens paragraf 109 fra lovens kapitel om landsforræderi og statens sikkerhed.

Hvad er straffelovens paragraf 109?

Paragraffen 109 lyder:

- Den, som røber eller videregiver meddelelse om statens hemmelige underhandlinger, rådslagninger eller beslutninger i sager, hvorpå statens sikkerhed eller rettigheder i forhold til fremmede stater beror, eller som angår betydelige samfundsøkonomiske interesser over for udlandet, straffes med fængsel indtil 12 år.

Bestemmelsen er senest brugt i 1980, og PET vurderer, at medier eller journalister også vil kunne retsforfølges, hvis man medvirker til at udbrede de hemmelige oplysninger.

Hvor og hvordan er Lars Findsen varetægtsfængslet?

Der findes ikke nogen fængsler for politiansatte eller VIP-personer i Danmark, og Lars Findsen sidder dermed varetægtsfængslet et sted, hvor helt almindelige kriminelle også placeres.

Ifølge hans forsvarer, Lars Kjeldsen, er der tale om et arresthus et sted på Sjælland.

Begrundelsen for at varetægtsfængsle ham er, at han på fri fod ville kunne vanskeliggøre sagens efterforskning, navnlig ved at fjerne spor, advare eller påvirke andre - og med henvisning til efterforskningen er han også underlagt besøgs- og brevkontrol.

Kontrollen betyder, at han ikke må modtage besøg eller breve uden politiets tilladelse, ligesom hans forsvarsadvokat ikke må videregive beskeder til hans pårørende, uden det er godkendt af myndighederne.

Hvilke beviser er der mod Lars Findsen?

Det ved vi ikke. Men vi ved, at PET har efterforsket sagen gennem længere tid, og at det var den efterforskning, der 8. december 2021 førte til anholdelse af Lars Findsen og tre andre.

Herefter overleverede PET efterforskningen til anklagemyndigheden, og nu er sagen forankret hos det almindelige politi. Rent praktisk hos den nye politikreds NSK, National Enhed for Særlig Kriminalitet.

En almindelig længerevarende efterforskning af en person kan indebære, at vedkommendes forskellige digitale korrespondancer overvåges, ligesom der kan være tale om personovervågning, rumaflytning og aflytning af telefoner.

Desuden kan andre personer, der kan være del af sagen, overvåges.

I den konkrete sag ved vi ikke, hvad fremgangsmåden har været - men DR mener at vide, at der blandt andet skal være tale om telefonaflytning.

Forsvarsadvokat Lars Kjeldsen fik 10. januar udleveret sagens akter i en sikret kasse af stål - et særligt påbud fra retten gør, at kun sikkerhedsgodkendte medarbejdere på advokatkontoret må arbejde med oplysningerne.

Hvem er de andre personer, som er sigtet for læk af hemmelige oplysninger?

8. december slog PET til mod i alt fire personer, som PET selv beskriver som nuværende eller tidligere medarbejdere i enten Politiets Efterretningstjeneste eller Forsvarets Efterretningstjeneste.

Ud over Lars Findsen er der tale om en 61-årig mand, der blev anholdt 8. december klokken 07.43. Han blev fremstillet i grundlovsforhør dagen efter klokken 07.23 - klokken 08.14 blev han løsladt igen.

En 47-årig mand blev anholdt 8. december klokken 07.28 - han blev fremstillet for en dommer dagen efter klokken 7.12 - og klokken 11.33 blev han varetægtsfængslet frem til 20. december.

Ud fra retsbogen fra grundlovsforhøret fremgår det, at også den 47-årige er blevet overvåget op til anholdelsen, og at de observationer sammen med dokumenterede bilag gav grund til en begrundet mistanke om, han kunne være skyldig i de rejste sigtelser. Efter otte dage løslod politiet selv den 47-årige.

Den fjerde person, der blev anholdt og sigtet 8. december, blev løsladt igen uden at være stillet for en dommer.

Den 61-årige og den 47-årige er beskyttet af navneforbud.

Hvad er det for nogle historier, der er lækket til medierne fra FE?

I de senere år er der sket kendte læk fra PET og FE i forhold til følgende sager:

  • ‘Operation Dunhammer’, hvor FE i 2015 afsluttede en intern hemmelig undersøgelse, der påviste, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA havde udnyttet danske kabler til at spionere mod blandt andet statsledere i Danmarks nabolande.
  • Den danske statsborger, Ahmed Samsam, der blev anholdt i Spanien i 2017 og dømt for at have tilsluttet sig Islamisk Stat i Syrien - men selv har forklaret, at han handlede efter aftale og som agent for PET og FE.
  • Sagen om børn i syriske fangelejre, hvor regeringen i 2021 afviste at lytte til PET’s vurdering af, at sikkerhedsrisikoen ved at lade danske kvinder og børn blive siddende fangelejrene overstiger risikoen ved at hente dem hjem.

I princippet kan der være tale om flere læk - eller historier, der endnu ikke er publiceret.

Det er ikke klart, hvilken betydning et eller flere læk til journalister og medier har i sagen.

Hvor hemmelige er de lækkede oplysninger?

PET inddeler graden af hemmelige oplysninger i fire niveauer:

Til tjenestebrug, fortroligt, hemmeligt og yderst hemmeligt.

Ifølge PET skal der være tale om højt klassificerede oplysninger, og det betyder, at man rangerer dem under enten ‘hemmeligt’ eller ‘yderst hemmeligt’.

Hvordan har Lars Findsen reageret på anklagerne?

Lars Findsen har ladet sig afhøre i forbindelse med retsmøderne, men han nægter sig skyldig.

Da sagen bliver behandlet bag lukkede døre, ved vi ikke, hvilke spørgsmål han bliver stillet - eller hvordan han svarer - men inden dørene blev lukket til retsmødet om forlængelse af varetægtsfængslingen 10. januar, vendte han sig mod pressen og sagde:

- Jeg vil gerne have sigtelserne frem, og jeg nægter mig skyldig. Det er fuldstændig vanvittigt det her, og det må I godt citere mig for.

Efter retsmødet sagde Lars Findsens forsvarsadvokat, Lars Kjeldsen, at Lars Findsen har det overraskende godt, men at han er chokeret over den behandling, han er udsat for og overrasket over, hvordan det er gået.

Det mangler vi svar på?

Hvem er det, Lars Findsen og de øvrige sigtede er mistænkt for at have lækket klassificerede hemmeligheder til?

Hvad er det præcis for informationer, der er lækket?

Har en eller flere af de sigtede ageret sammen - eller er der tale om separate sager?

Vil journalister, medier eller andre end ansatte i de hemmelige tjenester blive sigtet eller retsforfulgt?

Hvilke konsekvenser har sagen for Danmarks sikkerhed?

Får offentligheden nogensinde det fulde indblik i sagen?