Fængslet spionchef svækker tilliden til Danmark, siger tidligere ministre: - Skaden er sket
For at få adgang til andre landes hemmeligheder skal man som minimum være i stand til at holde på en hemmelighed, siger Søren Gade.
Efterretningstjenestens omdømme har fået et ordentligt hak i tuden. Og timingen kunne ikke være meget ringere.
Sådan lyder blot nogle af reaktionerne, efter det kom frem, at chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, siden 9. december har siddet varetægtsfængslet i al hemmelighed.
Han er sigtet for at lække hemmelige og højt klassificerede oplysninger, der kan skade Danmarks sikkerhed og forholdet til fremmede magter.
- Det er danmarkshistorie. Siden 2. verdenskrig har vi aldrig haft en situation, hvor den, der længst har siddet med rigets hemmeligheder, sigtes for så alvorlige overtrædelser. Vi taler om paragraffer med en strafferamme med op til 12 års ubetinget fængsel, siger tidligere konservative forsvarsminister Hans Engell til TV 2.
Skaden er på mange måder sket
Lars Findsen har som embedsmand rådgivet skiftende regeringer, siden han i 2002 blev chef for Politiets Efterretningstjeneste. Og han er blandt de danskere, der i løbet af de seneste 20 år har haft hænderne nede i absolut flest hemmeligheder. En mand, som ifølge Hans Engell har et imponerende netværk.
- Cheferne for efterretningstjenesterne globalt har et relativt tæt forhold, hvor de mødes og har tillid til hinanden. De skal have tillid til hinanden, siger Engell og tilføjer, at efterretningssamarbejdet bygger på tillid, troværdighed, åbenhed og gensidighed mellem tjenesterne.
"Skaden er derfor på mange måder sket", fortsætter den tidligere forsvarsminister:
- Det betyder, at Danmark nu ikke kan få nøjagtig den samme mængde informationer, som vi hidtil har fået. Vi taler om en sag, der med sikkerhed bliver vendt i alle efterretningstjenester i den vestlige verden disse timer. Det vækker kæmpe opsigt.
Kan koste Danmark afgørende oplysninger
Søren Gade (V), som besad posten som forsvarsminister i perioden 2004 til 2010, ønsker ikke at udtale sig om den konkrete sag og dens betydning for de allieredes tillid til Danmark. Han ved intet om den, siger han.
Dog hersker der ifølge den tidligere minister ingen tvivl om, at negative sager generelt kan få konsekvenser for fremtidens efterretningsarbejde.
Så snart der opstår tvivl om, hvorvidt danskerne kan holde tæt, vil der være vigtige informationer, der måske ikke bliver delt, siger han til TV 2.
- Det er et problem, når tjenesterne kommer i søgelyset af de forkerte årsager. For at få adgang til andre landes hemmeligheder skal man som minimum være i stand til at holde på en hemmelighed, siger Søren Gade til TV 2.
Regeringens opgave at rette op
Den radikale forsvars- og udenrigsordfører Martin Lidegaard har en fortid som udenrigsminister og sidder i dag i spidsen for Det Udenrigspolitiske Nævn. Derfor kender han dynamikkerne mellem de allierede lande bedre end de fleste.
Også han ved, at tillid er altafgørende. At alle efterretningstjenester er afhængige af fortroligt samarbejde.
- Det samlede billede af Forsvarets Efterretningstjeneste med alt det, der er sket det seneste år, er selvfølgelig, at den fremstår mere svækket. Det er ikke ligefrem det, vi har brug for, siger Martin Lidegaard til TV 2 og tilføjer:
- Når der sker ting som det her, så bliver der jo rystet ved den tillid – uanset om der er hold i anklagerne eller ej. Derfor er det bare rigtig trist og rigtig alvorligt, fordi vi aldrig har haft mere brug for en stærk efterretningstjeneste, end vi har lige nu.
Ifølge Lidegaard er det nu op til regeringen at "råde bod på rodet", som han formulerer det, og "få bygget de broer og den tillid, der skal til".
- Både til den danske befolkning og til vores kollegaer i andre allierede lande, siger han.
Nægter sig skyldig
Findsen har siden august 2020 været fritaget for tjeneste. Det skete, efter Tilsynet med Efterretningstjenesterne på baggrund af oplysninger fra en eller flere whistleblowere offentligt kritiserede, at Forsvarets Efterretningstjeneste uberettiget skulle have spioneret mod danske statsborgere.
På vej ud af retslokalet mandag, hvor navneforbuddet blev ophævet, henvendte Lars Findsen sig til de forsamlede journalister og sagde, at han ønsker at få sigtelserne lagt frem. Han nægter sig skyldig og kalder sagen "fuldstændig vanvittig".
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) ville mandag ikke udtale sig om sagen. Dog var det vigtigt for hende at sige, at Danmark har en "vigtig og stærk dansk efterretningstjeneste, der arbejder, og som er helt afgørende for dansk sikkerhed".
Forsvarsministeren afviste samtidig at svare på, om sagen kan skade dansk samarbejde med efterretningstjenester i udlandet.
En dommer besluttede mandag aften at forlænge varetægtsfængslingen af Lars Findsen frem til 4. februar. Dermed sendes han nu tilbage til en celle i et arresthus.