Krimi

16-årig stukket ned med kniv

Han er uden for livsfare og kørt på Rigshospitalets Traumecenter.

Københavns Politi fik klokken 15.22 en melding om et knivstikkeri ved Ellebjergvej i København.

- Vi får en anmeldelse fra et fitnesscenter om, at de har fundet en 16-årig dreng, som ligger udenfor centeret, men han har ikke været inde hos dem, oplyser Dyre Sønnicksen, vagtchef ved Københavns Politi til TV 2.

Da politiet ankommer til gerningsstedet, finder de den 16-årige med knivstik i skulderen og/eller armen.

- Han er uden for livsfare og kørt på Rigshospitalets Traumecenter for at modtage behandling, siger vagtchefen.

Politiet leder nu efter gerningsmanden, men har på nuværende tidspunkt meget sparsom signalement at gå efter. De vil meget gerne høre fra vidner i området, hvis de har set noget.

Københavns Politi har stadigvæk patruljer i området og efterforsker hændelsen.