Krimi

25-årig torpederede skilt og fire biler

En formodet narkopåvirket bilist har påkørt flere parkerede biler i midtbyen i Aalborg.

En 25-årig mand var tidligt søndag morgen involveret i en soloulykke på Østerbro i Aalborg ved nummer 58.

Manden kørte først ind i en parkeret bil, herefter ramte han yderligere en form for stolpe, et vejskilt og tre andre parkerede biler.

Det siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup Kristensen til TV 2.

- Ved påkørsel ryger bilen rundt, så den lander på taget, siger vagtchefen.

Den 25-årige kom ikke umiddelbart til skade, men han blev efterfølgende kørt til hospitalet.

Her blev han også alkohol- og narkotestet.

- Han var formentlig påvirket af narkotika, siger Karsten Højrup Kristensen.

Politiet modtog anmeldelsen 05.53. Vejen er siden blev ryddet og er igen farbar.