Krimi

Ingen forbrydelse bag 43-årig mands død i Horsens

Efter politiet iværksatte en efterforskning, har de ikke fundet nogen tegn på en forbrydelse.

En 43-årig mand er onsdag fundet død på en adresse på Langmarksvej i Horsens.

Sydøstjyllands Politi meldte først ud, at der var tale om et mistænkeligt dødsfald, men onsdag eftermiddag skriver politiet i en pressemeddelelse, at der ikke ligger nogen forbrydelse bag dødsfaldet.

Politiet modtog anmeldelsen omkring klokken 9 onsdag morgen.

Derefter iværksatte de en efterforskning for at afdække, om der kunne ligge en forbrydelse bag dødsfaldet.

Ikke flere oplysninger

Efterforskere, hundeførere og en retsmediciner var til stede på adressen og området omkring, og onsdag eftermiddag er de blevet færdige på stedet.

- Ved politiets undersøgelser er der ikke fundet tegn på, at der skulle være begået en forbrydelse, skriver politiet i udtalelsen.

Sydøstjyllands Politi har ikke flere oplysninger i sagen, der kan deles med offentligheden.