Krimi

PET må igen forklare rolle i Tibet-sagen 

Hidtil ukendte mødereferater kan måske sandsynliggøre, at PET pressede Københavns Politi til handlinger, der endte i Grundlovsbrud i 2012.

Der har altid været en fornemmelse af skæg og blå briller, når vi taler efterretningstjenesterne. Det er der heller ikke ændret på, når Tibetkommissionen torsdag tager fat på tre genafhøringer af helt centrale ansatte fra Politiets Efterretningstjeneste, PET.

Naturligvis har de borgerlige navne, men i Kommissionen går de under tjenestenumre som KF0764, KF0765 og KF0796.

Fra den første Tibetkommission for to år siden ved vi, at PET var med til at skabe en stemning af, at intet måtte gå galt, da den kinesiske præsident Hu Jintao besøgte København i juni 2012. KF0764 skrev således den trusselvurdering fra PET til Københavns Politi før besøget, der endte med, at politiet grundlovsstridigt tog flag fra demonstranter og skærmede dem, så præsidenten ikke kunne se dem.

Det endelige ansvar for ulovlighederne blev dog kun placeret hos to operative ledere i Københavns Politi. Tibetkommissionen kunne ikke finde en lodret ordre til dem – kun altså en stemning, der ikke direkte sagde noget om lovbrud.

Kinesisk bekymring med i trusselsvurdering

I PETs trusselvurdering indgik sætninger, der kunne tolkes som advarsler mod, at præsidenten "tabte ansigt". Det ville han gøre, hvis han så flag og utilfredse demonstranter, og så risikerede Danmark, at præsidenten blev fornærmet, afbrød sit besøg og rejste hjem. Noget der kunne koste dansk eksport dyrt. Tallet 20 milliarder er nævnt. Vist nok også først af PET.

Sætningen "tabe ansigt" havde PET dog ikke selv fundet på. Den kom fra den danske ambassadør i Beijing, Friis Arne Petersen. Et tydeligt tegn på, at også PET var under pres fra regeringen og ikke mindst udenrigsministeriet.

PET’s trusselvurderinger drejer sig ellers normalt kun om sikkerheden for besøgende præsidenter. Ikke om værdighed, som kineserne betonede ved alle besøg og ikke kun præsidentens. De ville slippe for at se demonstranter. Det var uværdigt. Noget, som alle afhørte i Kommissionen har forklaret rent rutinemæssigt blev modsvaret med henvisning til den danske ytrings- og demonstrationsfrihed.

Det forklarede PET-folkene også, da de blev afhørt for tre år siden første gang om Tibetsagen. KF0764 videregav blot den kinesiske bekymring. Det var ingen instruks om, at politiet skulle agere på den. Men hvad var så meningen med at have kinesernes bekymring med i trusselvurderingen for første gang nogensinde? Den hensigt fremgik ikke af vurderingen og Kommissionen fik heller aldrig et rigtigt svar.

Kræver ny afhøring

Men nu har Kommissionen tilsyneladende fundet noget i skriftligt materiale fra PET, der kræver en afhøring igen. Efterretningstjenestens referater fra såkaldte tirsdagsmøder mellem Københavns Politi og PET tyder på, at man har talt om demonstranter og synlighed. Referater, som Kommissionen ikke kendte i første runde.

De afhørte politifolk har afvist, at det påvirkede deres manøvrer under besøget. De siger stadig, at de ikke handlede på nogen egentlig ordre om at skærme og beslaglægge flag. Selv om det stod i operationsbefalingen. Men PET-referaterne kunne altså tyde på, at det har været på bordet uden nogen sagde: 'Hvad er det? Så langt kan vi da ikke gå?'

Måske rokker det også ved Tibetkommissionens første vurdering af PET-folkenes ansvar. Her fandt Kommissionen ikke, at der var tale om en opfordring, henstilling eller instruks fra PET.

Holdt møder

PET-folkene har i hvert fald ikke været i tvivl om kinesernes syn på sagen. Adskillige gange har repræsentanter fra PET nemlig holdt møder med kinesiske ambassadefolk og fortrop for præsidenten inden hans besøg. Nogle endda på restaurant. Men hvem fra PET, der har været med og hvornår, også til større møder med andre danske myndigheder, er uklart.

Ganske vist placerer en række andre deltagere for eksempel PET-folkene i flere møder, som de ikke selv erindrer at have være med til. Heller ikke, selv om der er kvitteret for deltagelsen per mail. Men, var forklaringen i den første Tibetkommission, invitationer blev sendt til en fælles mailboks. Et svar om deltagelse var derfor kun, at PET nok skulle komme, men ikke med hvem.

Spørgsmålet er nu, om Kommissionen også har fundet noget om møderne og deltagere i det nye skriftlige PET-materiale. Den skal nemlig ikke kun undersøge, hvad der skete under besøget. Men også, om den blev ført bag lyset under de første afhøringer.

Afhøringen af de tre PET-ansatte torsdag kommer, efter at ledende embedsmænd både i Udenrigs- og Statsministeriet, herunder daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt, er blevet udspurgt i Kommissionen. Det samme er ledelsen i Københavns Politi og den ene af de to operative ledere, som har fået ansvaret for grundlovsbruddet. Den anden benyttede sig af sin ret til ikke at udtale sig.

Foreløbig er Tibetkommissionen ikke kommet meget nærmere en ny konklusion, der placerer ansvaret højere oppe end hos politiets ledelse i marken. Men indtrykket af en stemning, der pressede politiet er næppe blevet mindre.

Måske er den mest logiske forklaring, at ingen rigtig tænkte på grundloven og et brud på den. Ældre betjente har i kommissionen talt om en "uskreven regel" om, at kineserne ikke måtte se demonstranter også ved tidligere besøg. Og så fik den måske lige ti gram for meget på vægtskålen under præsidentens besøg. Det mest fornemme Kina-besøg nogensinde.

Afhøringerne af de tre PET-folk torsdag ligner sidste mulighed for at placeret ansvaret højere oppe hos myndighederne og andre uden for Københavns Politi.

Svaret kender vi torsdag eftermiddag.