Station 2

17-årig pige fra Østjylland befriet i dramatisk aktion i Irak

17-årige Sarah fra Østjylland blev befriet under dramatiske omstændigheder i det nordlige Irak.

Lugten af dårlig raffineret benzin hang overalt i luften. I det fjerne brændte gasflammerne fra de kurdiske oliefelter i det nordligste Irak.

På tankstationen stod 12 mand samlet. De fleste var iført sorte politiuniformer og bevæbnet med pistoler eller AK47-maskinpistoler. Stemningen omkring dem var intens og blev kortvarigt brudt af en dansk stemme:

- Det må bare ikke ske. Alt er klar, og så kan vi ikke få kontakt til hende. Sarah sagde, at hun skulle en halv time i byen med sin bedstemor, men jeg har ikke haft kontakt til hende i to en halv time.

Ordene kom fra Nader Askhani, der er formand for den danske organisation ’Ny Identitet’. Han var rejst til den fjerne af krog af Mellemøsten for at befri 17-årige Sarah Alsandi fra Østjylland, som har været tilbageholdt af sin familie i Irak de seneste halvandet år.

Hendes far bortførte hende fra Danmark 20. juli 2019, og selvom han har været fængslet for forbrydelsen i Danmark, så har moderen og resten af den store familie tilbageholdt Sarah i familiens hus i byen Zacho tæt på den irakisk-tyrkiske grænse.

I forlængelse af dommen blev faderen også udvist af Danmark i seks år, og han ankom pludselig sent om natten til familiens hus i irakisk Kurdistan 7. december. Det fik frygten til at stige hos Sarah.

- Siden han kom, er jeg allerede blevet truet flere gange. Jeg vil virkelig gerne hentes, for jeg ved, at det ender med, at jeg bliver dræbt. Jeg ved ikke hvornår, jeg ved bare, jeg virkelig er i livsfare nu.

Det fortalte Sarah i en videodagbog optaget på hendes værelse i familiens hus få hundrede meter fra, hvor Nader Askhani og de mange politifolk få dage senere stod klar i den silende regn.

- Yes, vi har forbindelse, udbrød Nader Askhani. Og skrev til den tilfangetagne pige, at hun skulle holde sig klar.

De svært bevæbnede politifolk og formanden for ’Ny Identitet’ fordelte sig i tre Toyota pickups og kørte frem til en mindre byggetomt omkranset af indhegnede huse. På den ene side af den jordstampede plads lå en moské, og på den modsatte side var en sort port med guldornamentering, hvorbag Sarah har været tilbageholdt meget af sin tid i Irak.

Løb ud nu

Nader Askhani ringede til Sarah og sagde, at hun skulle løbe ud af huset til ham og de ventende betjente. Men ingenting skete. Regnen silede fortsat ned, og en nabokone kom ud og kiggede på de bevæbnede mænd.

- Jeg kan ikke lide det. Hvorfor kommer hun ikke? Det er det mest kritiske tidspunkt i operationen. Sarah er i størst fare, når hun skal flygte ud af huset, fortæller han.

Måneders arbejde og intens kontakt skal kulminere på pladsen i det nordligste Kurdistan, tænkte Nader Askhani, da han pludselig hørte et råb om hjælp. På dansk.

Han sprang ud af bilen og løb hen til den sorte metalport og flåede en mindre dør op. Inde i gården så han Sarah ligge på jorden. En kvinde har hende i et halsgreb, mens en anden slog hende.

- You have to go in, go in now. They are beating her, råbte han på engelsk til de tililende kurdiske politifolk.

Betjentene tøvede ved døren ind til gårdspladsen. I Irak er hjemmet ukrænkeligt, og derfor vil de hellere overtale familien til selv at lade Sarah gå ud til dem.

Imens fik kvinderne Sarah ind i huset, og Nader løb ind i gården og skubbede døren til huset op. Politifolkene væltede ind i gården. Udenfor på pladsen skiftede optrinnet også til et højere gear.

En taxa ankom, og Sarahs far løb hen mod huset, fulgt af to andre mænd. En politimand fik fat i jakken på ham, men Sarahs far vristede sig fri og kastede sig ind i tumulten af betjente og råbende familiemedlemmer i den lille gård.

- Fuck dig, snerrede Sarahs far til Nader, inden han fik vristet en pistol fri fra en af politifolkenes sidehylstre.

Politifolkene pacificerede ham øjeblikkeligt, og betjenten satte sin pistol tilbage på plads.

Bevæbnede familiemedlemmer på udkig

Nader Askhani fik at vide, at han skulle sætte sig ud i en af bilerne, mens den højlydte diskussion fortsatte i gården. De kurdiske politifolk ville helst undgå at tage pigen med magt og forsøgte at overtale familien til frivilligt at lade hende gå.

Efter 20 minutter blev Nader Askhani kørt til en nærliggende politistation. Betjentene havde hørt forlydender om, at medlemmer af Sarahs familie kørte rundt i byen og forsøgte at finde formanden for ’Ny Identitet’.

- Der gik mange tanker gennem hovedet. Vi befandt os fire timers kørsel fra hovedstaden Erbil i det fjerneste hjørne af Irak med nogen efter os. Samtidig havde jeg det enormt dårligt over, at jeg ikke havde set Sarah forlade huset og komme i sikkerhed, fortæller Nader Askhani.

Efter et par timer blev formanden for ’Ny Identitet’ kørt til en større politistation i byen Dohuk. Her fik han lov til at møde Sarah ganske kort for se, at hun var okay.

- Hvordan har du det?

- Det ved jeg ikke. Jeg vil bare gerne have det overstået, sagde hun.

- Jeg ved, at det er svært. Men du er nødt til at være stærk. Du kæmper for dit liv, og vi kæmper sammen med dig, sagde Nader Askhani.

Sarah Alsandi kom ikke med tilbage til Danmark. Hun er ikke dansk statsborger, og de danske myndigheder ville ikke imødekomme ’Ny Identitets’ ønske om at have rejsepapirer med til den 17-årige dansk-kurdiske pige. Hun blev i stedet anbragt i et safe-house i Kurdistan, indtil der kunne findes en diplomatisk løsning.

Flammerne fra oliefelterne forsvandt langsomt i bakspejlet, idet Nader Askhani kørte mod hovedstaden Erbil og turen tilbage til Danmark.

- Jeg er glad for, at vi fik reddet Sarah i sikkerhed. Omvendt er jeg ked af, at vi ikke kunne få hende med helt hjem til Danmark.

Ingen vold eller trusler

TV 2 har siden talt med Sarahs far. Han ønsker ikke at give interview, men meddeler i et skriftligt svar, at det var hans kones beslutning, at Sarah skulle blive i Irak og ikke hans. Han benægter også, at Sarah nogensinde skulle have været udsat for vold eller trusler.

Udenrigsministeriet har oplyst til Sarah Alsandis advokat, at de efter aftale med de kurdiske myndigheder vil sende en person derned, når Sarah bliver 18. Men det kan være for sent, frygter Sarah Alsandi.

Siden hun ankom til det kurdiske safe-house har hendes familie via den lokale domstol fem gange forsøgt at få hende udleveret.

- Hvis jeg kommer tilbage til min familie nu, så bliver jeg dræbt. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Både min mor og far har flere gange sagt, at de vil dræbe mig eller gøre mig ondt, hvis jeg forsøger at smutte, siger Sarah Alsandi.

Udenrigsministeriet har ikke ønsket at stille op til interview, men skriver i en mail til TV 2:

”Udenrigsministeriets Borgerservice er bekendt med sagen og yder konsulær bistand. Vi har tavshedspligt i personsager, og kan derfor ikke give yderligere oplysninger.”