Krimi

To anholdt for at kaste kanonslag på Rådhuspladsen

Politiet melder, at det ellers forløber roligt omkring Rådhuspladsen.

To yngre mænd er blevet anholdt, efter at de kastede kanonslag ind imellem andre mennesker på Rådhuspladsen i København.

Det oplyser vicepolitiinspektør Jesper Bangsgaard ved Københavns Politi kort efter midnat natten til nytårsdag.

Ingen er kommet til skade i forbindelse med affyringen. Anmeldelsen tikkede ind hos politiet klokken 00.26.

Politiet oplyser, at mændene vil blive fremstillet i dommervagten med henblik på at få dem varetægtsfængslet.

Politiet melder desuden, at det ellers forløber roligt omkring Rådhuspladsen.

- Der er mennesker derinde, men de overholder de her afstande, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, og er i meget små grupper, siger Jesper Bangsgaard.