Krimi

Vidne var tavs om Scandinavian Star i 30 år, nu står han frem

Et nyt vidne står frem med hidtil ukendte oplysninger om brandkatastrofen på Scandinavian Star. Politiet har aldrig kontaktet ham.

Det var Sten Jørgensen, der slukkede branden på Scandinavian Star.

Altså den første store brand.

Den der var ganske tæt på at udvikle sig til en tragedie for de 707 ombordværende i havet nordøst for den mexicanske badeby Cancun.

Han var næstkommanderende maskinmester på færgen, og han havde netop været inde for at se et show sammen med krydstogtpassagererne i skibets Gasparilla Lounge, da han skulle tisse og derfor gik ud til et af toiletterne på dækket.

Det var 15. marts 1988, klokken var 23.25, og da Sten Jørgensen kom ud på dækket, mødte han en bekymret matros.

Matrosen syntes, der kom usædvanligt meget røg op fra skorstenen på det 142 meter lange skib.

Det viste sig hurtigt, at det ikke kun var skorstenen, der røg.

Sort os pulsede ud af ventilationssystemet, og nede i maskinrummet slikkede flammerne allerede lystigt omkring de kabler, som forsynede hele skibet med strøm.

30 år i tavshed

Sten Jørgensen var næstkommanderende maskinmester på Scandinavian Star i 1988, og som du kan læse i denne artikel, fik han en hovedrolle i slukningen af den første store brand på skibet.

Han overværede også brandøvelser på Scandinavian Star, og han havde tæt kontakt til nogle af de mænd, som havde nøglepositioner om bord på Scandinavian Star 7. april 1990, hvor 159 mennesker omkom.

Derfor kunne man måske tro, at han også ville være værd at afhøre i forbindelse med de talrige undersøgelser af katastrofebranden, der har været foretaget de seneste 30 år.

Men politiet har ikke ringet til Sten Jørgensen én eneste gang.

Jeg er aldrig blevet spurgt om skibet efter branden, det burde jeg måske være blevet

Sten Jørgensen, pensioneret sømand

Den oprindelige efterforskning endte med, at norsk politi udpegede den danske lastbilchauffør Erik Mørk Andersen som gerningsmand i 1991 - han omkom under branden.

Sagen stoppede dog ikke der.

I Danmark har sagen været på Rigsadvokatens bord i 1996, 2005 og 2010, mens de norske myndigheder har gransket den i 1997 og igen i 2014 og 2015.

Derudover er der skrevet flere bøger, et hav af avisartikler og produceret flere dokumentarudsendelser om katastrofen.

Vi stod og observerede, hvordan brandvæsenet gjorde, de havde røgdykkere og alt muligt med

Sten Jørgensen, pensioneret sømand

Men Sten Jørgensen blev overset.

- Jeg er aldrig blevet spurgt om skibet efter branden, det burde jeg måske være blevet. Jeg har måske en viden om skibet, der kunne være nyttig, siger Sten Jørgensen til TV 2.

Slukningssystemet svigtede

Sten Jørgensen var ikke med på færgens sidste tur, men han arbejdede på Scandinavian Star, mens det sejlede som krydstogtskib i Den Mexicanske Golf kort før branden i 1990.

I 1988 var han selv med til at forhindre en katastrofe på skibet.

Dengang gik der ild i færgens motor, og branden udviklede sig så voldsomt, at stålpladerne på vogndækket blev brandvarme, og tyk sort røg gjorde det svært at se i dele af skibet.

- Stålpladerne var hvidglødende i et område på cirka otte kvadratmeter over maskinrummet, siger Sten Jørgensen.

Heldigvis havde Scandinavian Star havde et slukningssystem, der kunne kvæle en maskinbrand med CO2.

Det kunne fjernstyres, og Sten Jørgensen aktiverede kontakten.

- Det sagde bare pift, og så skete der ikke mere, fortæller han.

Af en eller anden grund virkede fjernstyringen til slukningssystemet ikke, så Sten Jørgensen måtte iføre sig røgdykkerudstyr og løbe flere etager op gennem trappetårnet mod det rum, hvor gasflaskerne med CO2 befandt sig.

Så gik strømmen på skibet.

Oppe på broen var situationen vanskelig.

- Nu stod kaptajnen over for en situation med brand i hovedmaskinrummet, en fejl i systemet til slukning med CO2, ingen maskinkraft, ingen nødgenerator og ingen pumper til rådighed, skrev de amerikanske transportmyndigheder efterfølgende i havarirapporten.

Øvelsen

Den 73 sider lange rapport blev offentliggjort i sommeren 1988 og har et helt afsnit med overskriften 'Sten Jørgensen'.

- Hans maritime træning var som søkadet ved det danske flådeakademi. Han påbegyndte sin karriere som ingeniør i 1968 efter 10 år ved den danske flåde, står der blandt andet.

I dag er Sten Jørgensen pensioneret og bor i en lejlighed i udkanten af København.

Hvis politiet havde ringet til ham, ville han ikke bare have fortalt dem om den dramatiske brand i 1988, men også om en brandøvelse nogle år forinden, der ved første øjekast måske virker mindre dramatisk.

Her stod Sten Jørgensen på Scandinavian Stars vogndæk, mens færgen lå i havnen i byen Tampa i Florida. Det var dengang, færgen stadig sejlede som krydstogtskib mellem Mexico og USA.

Der gik i sin tid rygter om, at gerningsmændene havde øvet sig i USA inden branden

Flemming Thue Jensen, pensioneret skibsinspektør

Sten Jørgensen husker ikke det præcise årstal, men han mener, at øvelsen fandt sted i 1986 eller 1987 - altså nogle år før færgen blev sejlet til Danmark for at betjene ruten mellem Oslo og Frederikshavn.

Til gengæld husker han, at han ikke var alene på dækket, mens de amerikanske brandfolk rullede slanger ud og satte røgkanoner op på vogndækket.

Tilskuerne

To af de tre mænd, som ifølge Sten Jørgensen stod sammen med ham på dækket, var chefelektriker Hans Rytter og maskinchef Heinz Steinhauser. De er nu begge døde og er flere gange tidligere blevet nævnt i offentligheden som mulige gerningsmænd til branden 7. april 1990, hvor 159 mennesker omkom.

Blandt andet peger pensioneret skibsinspektør Flemming Thue Jensen, der undersøgte Scandinavian Star umiddelbart efter branden i 1990, på de to mænd som hovedmistænkte.

- Det virker meget sandsynligt, at det var maskinchefen og chefelektrikeren, der stod bag, siger Flemming Thue Jensen til TV 2.

Den tredje person, der overværede brandøvelsen i Tampa, var en af de ledende medarbejdere i det selskab som endte med at få udbetalt forsikringssummen på 14 millioner dollars, da skibet brændte.

Øvelsen forløb ifølge Sten Jørgensen stille og roligt.

- Vi stod og observerede, hvordan brandvæsenet gjorde, de havde røgdykkere og alt muligt med, siger han.

Som en del af øvelsen blev færgens ventilationsanlæg afbrudt, mens røgkanoner i nogle kabiner i siderne af vogndækket begyndte at udsende en tyk tåge.

Den tidligere sømand har i 30 år undret sig over en øvelse på katastrofefærgen i 1980'erne. Video: Peter Møller

Overraskelsen

Skydedørene op til trappeskakterne blev åbnet, og så skete der noget, som overraskede tilskuerne.

Røgen fra røgkanonerne blev suget væk.

- Der skete et optræk i trappeskakterne midtskibs. De virkede ligesom skorstene. Ligesom i en pejs, hvor et ordentligt træk sørger for, at man ikke får røg ud i stuen. Det undrede os, siger Sten Jørgensen.

Herunder kan du se vogndækket på Scandinavian Star i 1990.

De tunge skydedøre mellem vogndækket og trappeskakterne er normalt lukkede, og den fælles overraskelse, over hvor stor en effekt de åbne døre havde, var stor nok til, at Sten Jørgensen husker den i dag.

- Det undrede os, men så spekulerede jeg ikke mere over det, altså ikke før efter branden i 1990, siger han.

Det virkede som en brændeovn

Men da Sten Jørgensen så billederne af Scandinavian Star i flammer, løb det koldt ned ad ryggen på ham.

- Det var jo præcis det, der skete ved den store brand. Prøv at se på de billeder her. Her kan man jo tydeligt se, at røgen kommer op fra trappeskakterne, siger han.

Flemming Thue Jensen, der undersøgte Scandinavian Star efter branden i 1990, siger, at oplysningerne om øvelsen i Tampa bekræfter en mistanke, han aldrig har kunnet få bekræftet.

- Der gik i sin tid rygter om, at gerningsmændene havde øvet sig i USA inden branden, men jeg har aldrig set beviser for det, siger han.

Ifølge Flemming Thue Jensen foregik branden på Scandinavian Star på præcis samme måde, som Sten Jørgensen overværede ved brandøvelsen.

Hvis du åbner spjældet helt, så får ilden luft. Det var nøjagtig det, der skete

Flemming Thue Jensen, pensioneret skibsinspektør

Arnestedet var nede i bunden på vogndæksniveau i en trappeskakt i styrbords side.

- Her havde man tvangsåbnet en branddør, slæbt to-tre madrasser gennem den og sat ild på, siger Flemming Thue Jensen til TV 2.

Han fortæller, at den åbne dør var særdeles vigtig for den måde, som branden på Scandinavian Star udviklede sig på.

- Betragt det som en brændeovn. Der er et spjæld, man kan åbne og lukke. Hvis spjældet er lukket, kan du ikke få det til at brænde, men hvis du åbner spjældet helt, så får ilden luft. Det var nøjagtig det, der skete, siger han.

Den idéelle brand

Ifølge Flemming Thue Jensen har gerningsmændene formentlig vidst, at trappeskakten ville fungere som skorsten.

- Det her er en ideel brand. Den får luft i bunden og søger op gennem trappen, og det går stærkt. Derfor siger jeg også, at det ser professionelt ud, siger han.

Om branden blev påsat af skibets chefelektriker Hans Rytter og dets maskinchef Heinz Steinhauser er hverken blevet opklaret af de danske eller norske myndigheder.

Branden på Scandinavian Star gik meget, meget hurtigt. Det gjorde det også dengang med røgkanonerne

Sten Jørgensen, pensioneret sømand

Den pensionerede sømand Sten Jørgensen synes, det virker mystisk, at de begge havde kendskab til den afgørende detalje med trappeskakten fra øvelsen i Tampa.

- Jeg synes, der er en sammenhæng. Branden på Scandinavian Star gik meget, meget hurtigt. Det gjorde det også dengang med røgkanonerne, for røgen trak op lige med det samme, siger han.

Billeder fra 1990 viser hvor få spor af røgskader, der var på færgens vogndæk, hvor branden begyndte.

Mens der længere oppe i skibet så helt anderledes ud.

Tavsheden

Sten Jørgensen talte selv med chefelektriker Hans Rytter efter branden, men han var ikke videre meddelsom.

- Han klappede i som en østers – det skulle der ikke snakkes så meget om, siger Sten Jørgensen.

Hvordan det var at være en af de nødstedte passagerer inde i den brændende færge i 1990, kan Sten Jørgensen levende forestille sig.

- De stakkels mennesker, siger han.

Han var selv tæt på at opleve noget lignende under branden i 1988, hvor slukningssystemerne med CO2 svigtede, lyset gik ud og Sten Jørgensen iført røgdykkerudstyr måtte løbe fire etager op gennem trappeskakten i den mørklagte færge og åbne cirka 160 trykflasker med CO2 én efter én.

Havarirapporten

Det kvalte ilden i maskinrummet, men selve branden blev først slukket, da Sten Jørgensen og de øvrige besætningsmedlemmer fik koblet en brandslange til skibets swimmingpool og pøset omkring 50 kubikmeter vand ud over det glohede vogndæk.

Tre personer kom lettere til skade, og Scandinavian Star blev efterfølgende bugseret i havn af den mexicanske kystvagt.

Ifølge havarirapporten opstod branden i 1988 på grund af en fejl i maskinen, og slukningssystemet med CO2 virkede ikke på grund af en installationsfejl.

Rapporten med Sten Jørgensens navn i er ikke specielt svær at finde.

Hvis man for eksempel søger på 'marine accident report Scandinavian Star' på Google, dukker den op på første side med resultater, og den har i årevis været tilgængelig for alle med internetadgang - dermed også politiet i Danmark og alle de medier der gennem årene har forsøgt at belyse teorien om, at branden var forsikringssvindel.

- Det er ufatteligt, at ingen nogensinde har kontaktet mig før nu. Selv mit barnebarn vil jo kunne finde mig på Google. Men måske ingen har syntes, det var vigtigt at få frem. Det virker til, at myndighederne slet ikke har interesseret sig for, om nogen brændte det af for at få forsikringspenge, siger Sten Jørgensen.

Han fortæller også, hvorfor han ikke har kontaktet politiet af egen drift.

- Jeg syntes ikke, jeg ville involvere mig i det og begynde at spille smart. Det er der måske nogen, der synes, hvis man kommer med et eller andet, siger Sten Jørgensen.

Da katastrofen indtraf, sejlede han selv som sømand i Det Caribiske Hav, og under de efterfølgende undersøgelser af branden i Danmark syntes han ikke selv, at hans viden var vigtig nok.

- Det er jo kun en mistanke. Jeg har ingen beviser, siger han til TV 2.

En nyhed for politiet

TV 2 har spurgt politiet, hvorfor ingen nogensinde har kontaktet Sten Jørgensen.

Hos Københavns Politi er det vicepolitiinspektør Brian Belling, der har ansvaret for sagen.

Politiet har nu igen hentet sagen frem og er begyndt at søge efter vidner, fordi politikerne på Christiansborg snart ventes at træffe en afgørelse om, at efterforskningen skal genoptages.

Brian Belling vil dog ikke kommentere en eventuel kommende efterforskning, men han fortæller, at oplysningerne om Sten Jørgensen er "nye for mig".

Han siger desuden, at det er norsk politi, der i sin tid burde have kontaktet Sten Jørgensen.

- I 1990 blev efterforskningen delt op sådan, at norsk politi efterforskede branden, svensk politi efterforskede gerningsstedet, og dansk politi efterforskede ejerforholdene. Jeg ved ikke, hvorfor norsk politi ikke kontaktede Sten Jørgensen dengang, siger Brian Belling til TV 2.

At der efter så mange år stadig kan komme nye mulige vidner frem i sagen, ryster Mike Axdal, der var med ombord på skibet for 30 år siden, hvor flammer og tyk røg opslugte hans bror og far.

- Jeg har i 30 år forsøgt at få myndighederne til reelt at efterforske det her spor om forsikringssvindel, og det har de konsekvent nægtet. Og nu kan I så ved en googlesøgning finde en mand, de aldrig har afhørt, og det synes jeg er rystende, siger han.

Natten for 30 år siden martrer ham stadig.

- Jeg glemmer aldrig skrigene af de små børn der råbte "mama, papa". Aldrig. Det er en hån mod os ofre, at de aldrig har efterforsket helt banale spor, som det I nu har fundet, siger Mike Axdal.

Sten Jørgensen stiller sig i øvrigt til rådighed, hvis politiet ønsker at tale med ham.

Scandinavian Star blev i øvrigt renoveret efter branden og kom til at sejle under navnet Regal Voyager indtil den blev hugget op i 2004.

En af søfolkene ombord på det nyistandsatte Regal Voyager var maskinchef Heinz Steinhauser.

Hverken han eller chefelektriker Hans Rytter har erkendt nogen form for skyld i sagen, og under et interview med den norske avis VG i 2013 kaldte Heinz Steinhauser anklagerne for "absurde".