Danmark risikerer advokatregning på over 10 milliarder i udbyttesagen, siger britisk ekspert
Sagen om svindel med udbytteskat for 12,7 milliarder kroner kan ende med at blive endnu dyrere.
Danmarkshistoriens største svindelsag, den såkaldte udbytteskandale, kan blive markant dyrere end tidligere antaget.
Årsagen er den advokatregning, som Skattestyrelsen og de mange sagsøgte er ved at bygge op ved domstolen i London, som er et af de mange steder, hvor Skattestyrelsen har anlagt sager for at få de tabte milliarder tilbage.
Ifølge en britisk advokat med speciale i sagsomkostninger kan regningen i London alene i værste fald lande på over 10 milliarder kroner for Danmark.
Derudover er der anlagt hundredvis af civile sager i lande som USA, Malaysia, Dubai, Danmark og Tyskland.
Øget usikkerhed
Skatteministeriet har tidligere meldt ud, at det forventede advokatregninger på omkring 2,4 milliarder kroner.
Men regningen risikerer at blive markant højere. Det viser et nyt aktstykke, der forklarer udviklingen med flere sagsøgte, en øget manuel behandling af enorme mængder dokumenter og ”ændrede forudsætninger for retssagsførelsen i en række landespor”.
Formuleringerne dækker over millionstore beløb.
Allerede nu i efteråret 2020 er en pulje på 950 millioner kroner til ”uforudsete udgifter” frem mod 2027 ved at være tømt, og situationen er så usikker, at Skatteministeriet ikke længere kan sige, hvor mange penge de hvert af de kommende år forventer at bruge på sagen.
Regner med fem-seks milliarder
Trods den øgede usikkerhed er forventningen fortsat, at milliarderne er godt givet ud.
Skatteministeriet og Kammeradvokaten vurderede sidste år med en ”vis usikkerhed”, at de op mod 500 søgsmål, der er anlagt verden over, vil sikre Danmark 5,5-6 milliarder kroner – før advokatregningen er betalt.
Indtil nu har Skattestyrelsen fået knap én milliard kroner i kassen som følge af et forlig med en gruppe bagmænd i USA. De skal derudover betale yderligere 650 millioner kroner til statskassen over de næste år.
Advokat: Risikerer enorm regning
Skønnet på 2,4 milliarder kroner til advokatudgifter kan dog vise sig at være endog meget lavt sat, vurderer den britiske advokat Jim Diamond, der har speciale i sagsomkostninger.
Over de sidste årtier har han udgivet en række artikler i juridiske tidsskrifter og er citeret gentagne gange af medier som BBC, The Guardian og Evening Standard.
Han har tidligere været hyret af firmaet Acupay, en af de sagsøgte i sagen, til at regne på deres potentielle sagsomkostninger. Efterfølgende valgte han dog for egen regning at se på de samlede sagsomkostninger, og dermed er estimatet ”uafhængigt” og ”objektivt”, siger advokaten.
- Hvis Skattestyrelsen taber sagen i Storbritannien, kan de ende med at skulle betale de sagsøgtes advokatregninger på 500 millioner til 1 milliard pund (4,1–8,2 milliarder kroner), siger Jim Diamond til TV 2.
Han forventer derudover, at Skattestyrelsens egne advokatregninger vil lande mellem 250 og 500 millioner pund (2-4 milliarder kroner), hvis sagen forløber som ventet.
Dermed kan den samlede advokatregning ved et nederlag til Skattestyrelsen i London ende langt over 10 milliarder kroner – og i værste fald meget tæt på de 12,7 milliarder kroner, der forsvandt mellem 2012 og 2015.
Omvendt kan Danmark i bedste fald – hvis de vinder sagen – ende med at få dækket en betydelig del af deres sagsomkostninger, påpeger Jim Diamond.
Jim Diamond, hvorfor skal vi betragte dig som uafhængig?
- Acupay hyrede mig i maj 2020 til at udarbejde et budget på deres forventede sagsomkostninger. Efterfølgende spurgte de, om jeg ville gøre det for alle sagsøgte, men jeg sagde nej, fordi de andre sagsøgte ikke ville assistere. Derefter lavede jeg en artikel med min næsten 40 års erfaring inden for beregning af sagsomkostninger. Jeg er uafhængig, fordi ingen har betalt mig for arbejdet. Jeg mener, at mit objektive synspunkt er i den danske offentligheds interesse.
Noget af det største nogensinde
Forklaringen på de svimlende udgifter er sagens omfang og kompleksitet. Selv i en britisk målestok betragtes sagen som en af de største nogensinde, fordi den omfatter et hav af sagsøgte og millioner af dokumenter.
Lige nu er der afsat hele 250 retsdage.
Til sammenligning er der afsat 77 dage til straffesagen Operation Greed, der kører ved Københavns Byret og er den største danske straffesag, siden Domstolsstyrelsen i 2013 begyndte at opgøre sagernes størrelse.
Jim Diamond har været en del af advokatbranchen i Storbritannien siden 1980’erne og har i årtier været flittigt brugt af britiske og internationale medier som ekspert i advokatomkostninger. Han mindes ikke at have set en sag som Skattestyrelsens i London.
- Den kæmpe hær af advokater vil gøre den her sag til en af de største i britisk historie, siger Jim Diamond. Han mener, at Skattestyrelsen meget tidligere i forløbet burde have forholdt sig til spørgsmålet om sagsomkostninger.
Frosset milliarder
Skattestyrelsen har siden 2018 anlagt 520 søgsmål i blandt andet Storbritannien, USA, Dubai, Malaysia, Tyskland og Danmark.
Foreløbig er ingen sager endeligt afgjort, men Skattestyrelsen mødte et bump på vejen i Dubai i august i år, hvor en dommer afviste sagen mod den hovedmistænkte brite Sanjay Shah og hans netværk på grund af ”manglende beviser”. Sagen i Dubai er siden blevet anket.
Sideløbende med de civile sager efterforskes svindelsagen af Statsadvokaten for Særlig International og Økonomisk Kriminalitet (SØIK), også kaldet Bagmandspolitiet, der samarbejder med politikolleger i lande som Tyskland, Belgien og Storbritannien.
SØIK har sigtet flere, heriblandt Sanjay Shah og hans hustru, Usha Shah, men endnu er ingen tiltalt i sagen, hvor der er fastfrosset og beslaglagt omkring fire milliarder kroner fra Shah og hans netværk.
Shah: En åben ladeport
Sanjay Shah har i årevis opholdt sig i Dubai, hvorfra han gennem sine advokater og rådgivere har bedyret sin uskyld og henvist til, at han blot har udnyttet et hul i loven.
I oktober tonede Shah selv frem på skærmen i det internationale finansmedie Bloomberg og satte ord på sagen.
Her sagde han blandt andet, at alle hans klienter havde haft en reel aktiebeholdning, og at hverken han eller hans klienter havde gjort noget ulovligt. Han mente i stedet, at det danske skattevæsen havde ladet en ”ladeport stå åben”.
- Hvis man skal give nogen skylden, bør det være de danske skattemyndigheder for ikke at lukke smuthullet. De blev gjort opmærksomme på smuthullet flere år inden jeg trådte ind på scenen. De gjorde intet ved det. De sov ved roret, siger Shah i interviewet.
Han bliver også spurgt, hvorfor han ikke – for at rense sit navn – møder op til en retssag i Danmark. Shah forklarer, at hans advokater har advaret ham om, at han kan blive varetægtsfængsel i op til fire år, inden sagen bliver afgjort.
- Hvis man efter de fire år så finder ud af, at man ikke kan bevise noget mod mig, er jeg allerede blevet straffet.
Skat: Vigtigt at følge sagerne til dørs
TV 2 har bedt Skattestyrelsen forholde sig til Shahs udtaleser. I et mail til TV 2 skriver Skattestyrelsen:
- På baggrund af den information, som Skattestyrelsen har indhentet i forbindelse med den civilretlige sagsførelse, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der i er langt de fleste sager har været tale om uberettiget refusion af udbytteskat baseret på fiktivt ejerskab af aktier og forfalsket dokumentation.
I mailen skriver Skattestyrelsen også, at retsforfølgelsen af de mistede udbyttemilliarder både handler om at forsøge at hente det tabte tilbage - men der er også en præventiv effekt i at følge sagerne til dørs, mener Skattestyrelsen.
- Med andre ord er det meget vigtigt at sende et kraftfuldt signal til alle, der uberettiget eller svigagtigt unddrager statskassen eller påtænker at gøre det og dermed påfører eller risikerer at påføre den danske befolkning et tab, at myndighederne forfølger sine krav og vedholdende søger at stille de ansvarlige til ansvar, oplyser Skattestyrelsen til TV 2.
TV 2 har også spurgt Sten Schaumburg-Müller, der er juraprofessor ved Syddansk Universitet og ekspert i forvaltningsret, til hans syn på milliardregningen:
- Retfærdighed koster. Det er helt okay, at man ser til retsfølelsen. Men der er også altid et økonomisk aspekt. Begge dele må overvejes, og der er ikke nogen, der er interesseret i, at man lukker øjnene for hverken det ene eller det andet.