Stak tilfældig ned, inden han blev skudt: Politiet er uddannet til at undgå brug af fysisk magt, siger ekspert
Hændelsen vil blive undersøgt til bunds af Den Uafhængige Politiklagemyndighed.
Lørdag eftermiddag gik en 24-årig mand rundt med en kniv i hver hånd og opførte sig truende i et boligområde i Nykøbing Falster.
Da politiet kom, forsøgte de at tale den knivbevæbnede mand til ro og anholde ham.
Det lykkedes ikke, og manden endte med at stikke en tilfældig 72-årig mand, hvorefter han blev skudt af politiet. Begge omkom.
Men hvorfor skulle en uskyldig stikkes ned, før politiet affyrede skud?
Det kan der være flere forklaringer på, siger Trine Baumbach, professor i strafferet ved Københavns Universitet.
Hun vil ikke kommentere på den konkrete sag, men forklarer, hvad der generelt skal til, før politiet trækker sine våben, og hvordan betjente bliver trænet i at agere i den slags situationer.
- Politiet har ret til at anvende magt, også fysisk magt, hvis der opstår en farlig situation, som skal afværges. Men hvor hårdt politiet skal gå frem afhænger af situationen, siger Trine Baumbach.
In the heat of the moment
Hvis en tyv stikker af fra en butik, og politiet ikke kan nå at fange ham, så må politiet ikke skyde.
- Det kan alle forstå, siger Trine Baumbach.
Hvis der derimod er tale om en person, der er farlig for sine omgivelser, så kan det være forsvarligt at skyde.
- Det handler om, hvor farlig situationen er, og hvor vigtigt det er, at den bliver bragt til ophør, forklarer hun.
Men der er også en skønsmargen, forklarer Trine Baumbach.
- Det her er situationer, hvor man skal handle in the heat of the moment. De involverede betjente har ikke bagklogskabens ulideligt klare lys, og derfor er det ikke så enkelt at sige, hvornår politiet har handlet for hurtigt eller utilstrækkeligt, siger hun.
Trænet i at undgå magtanvendelse
Trine Baumbach forklarer desuden, at betjente bliver uddannet i at anvende mindst mulig magt.
- De er uddannet i at tale situationer ned i stedet for at anvende fysisk magt, forklarer hun.
Samme pointe går igen hos Claus Oxfeldt, formand i Politiforbundet.
- Det er bedst undgå at bruge det ultimative: nemlig skydevåben, siger han.
Desuden skal betjente så vidt det er muligt advare, før de skyder. Dernæst skal de affyre et varselsskud og til allersidst skud mod en person. Det fremgår af politilovens paragraf 21.
Claus Oxfeldt understreger samtidig, at det er for tidligt at sige, om politiet burde have håndteret situationen anderledes.
- Men selvfølgelig skal hændelsesforløbet i Nykøbing undersøges, siger Claus Oxfeldt.
Hændelse efterforskes
Om betjentene fra Nykøbing Falster, har handlet som de skulle, bliver efterforsket af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).
- Når en person er afgået ved døden eller er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt, iværksætter Politiklagemyndigheden en efterforskning.
Det fortæller Katrine Palm Hansen, chefkonsulent i Den Uafhængige Politiklagemyndighed.
- Derfor vil hændelsen blive grundigt undersøgt, siger Katrine Palm Hansen.
Når det er gjort, vil der blive udarbejdet en redegørelse, som sendes til Statsadvokaten, forklarer hun.
Også Claus Oxfeldt understreger, hændelsesforløbet i Nykøbing undersøges.
Han siger samtidig, at det er for tidligt at vurdere, om politiet skulle have grebet anderledes an.