Næsten lige så snart hun havde sat sig, begyndte hun at græde: - Det er bare overvældende
Igennem 25 år bedrog Britta Nielsen sin arbejdsplads, sine kolleger og samfundet. Bedrog hun også sine egne børn?
Opdateret: Denne artikel blev udgivet, da der faldt dom i byretten 9. juli 2020. Sagen blev anket, og onsdag 13. oktober afsagde Østre Landsret sin dom.
Samina Hayat rejste sig og forlod lokalet.
Hendes mor havde været alt for hende. Hendes klippe. Den, hun stolede mest på i verden. Det havde hun selv fortalt.
Nu sad hendes mor i fængsel, og hun risikerede selv at ryge samme vej. Vidende eller uvidende var hun hvirvlet ind i sin mors bedrageri.
Der var gået over halvandet år, siden hendes mor flygtede til Sydafrika, og Samina Hayat havde ikke set hende siden. Hun ønskede heller ikke at være der, når hendes mor om lidt kom ind i retslokale 304.
Da Samina Hayat var ude, kom Britta Nielsen ind iført en blomstret bluse og med hænderne foldet forsigtigt om sine briller foran livet.
Som mor til de tre tiltalte havde hun ikke pligt til at vidne. Og det orienterede dommeren hende rutinemæssigt om, så snart hun havde lagt brillerne på bordet foran sig og sat sig på stolen i midten af lokalet.
- Jeg har ikke pligt, fremstammede hun som et spørgsmål.
Lidt forundret gentog dommeren, hvad han lige havde sagt: at hun ikke behøvede at vidne i en sag mod sine børn, hvis hun ikke ville.
- Men det kan jeg forstå, at det vil du godt?, tilføjede han.
Retslokalet var tavst og godt fyldt op. Alles øjne hvilede på den 66-årige kvinde med det let krøllede, grålige hår.
- Nej, sagde hun.
Svaret var helt uventet. Hun havde for lang tid siden meddelt via sin advokat, at hun ønskede at vidne. Det var forsvarerne, der – på vegne af hendes børn – havde bedt hende komme.
De håbede, at hun ville underbygge børnenes forklaring om, at de aldrig havde kendt til deres mors svindel. At hun havde styret det hele og holdt dem uden for. Men for de tre søskende var der ingen hjælp at hente fra deres mor.
Talte du ikke med nogen om, hvad hestene kostede?
To måneder og syv dage tidligere satte Samina Hayat sig anspændt i samme stol med ryggen til tilhørerne og tog en dyb indånding.
Næsten lige så snart hun havde sat sig, begyndte hun at græde.
- Det er bare overvældende at sidde her igen. Jeg skal nok tage mig sammen, sagde hun.
- Du skal ikke undskylde, indskød dommeren.
Det var dag to ved Retten i Glostrup, og anklager Lisbeth Jørgensen fortsatte afhøringen af den tiltalte datter, som hun var begyndt på dagen før.
- Jeg vil gerne stille nogle flere hestespørgsmål, indledte anklager Lisbeth Jørgensen.
På store skærme i retslokalet viste hun et dokument med Samina Hayats underskrift, der kvitterede for modtagelsen af en hest. Hesten, som hed Balina, kostede 125.000 euro.
Der var også en anden hest, Mad Max. Den kostede 150.000 euro. Igen havde Samina Hayat kvitteret for modtagelsen af hesten. Men hun afviste nu at kende til priserne.
- Talte du ikke med nogen overhovedet om, hvad de her heste kostede?, ville anklageren vide.
Men det gjorde Samina Hayat ikke, sagde hun. Hun tog sig af hestene. Økonomien regnede hun med, at hendes mor havde styr på i samarbejde med det tyske stutteri, som hun var indkvarteret hos.
- Du har forklaret, at du har været i hesteverdenen i flere år. Har du så slet ikke en idé om, om det er en dyr hest?, forsøgte anklageren igen.
Men Samina Hayat var aldrig blevet sat ind i, hvad hestene kostede. Selvfølgelige kostede de noget, det var hun godt klar over, men priserne var ikke noget, hun bed mærke i.
På auktion med mor i røret
Det kunne hun ikke undgå med hesten Bonaire. For det var hende selv, der købte den i 2012 på en hesteauktion arrangeret af det anerkendte tyske stutteri Schockemöhle.
Dog havde hun sin mor med i telefonen under auktionen, og hun forsikrede sin datter om, at der var råd til at købe hesten, forklarede Samina Hayat. Hun syntes godt nok, at den blev budt godt op i pris.
Hesten endte med at koste 392.200 euro, små tre millioner danske kroner. En anden hest, Kanazia, blev købt på samme vis og til nogenlunde samme pris.
Hvordan blev de betalt, ville anklageren vide. Men det kunne Samina Hayat ikke huske.
- Igen var mit hoved bare så meget på de her heste og glæden ved at skulle i gang med de her heste, forklarede hun.
Ifølge anklageskriftet havde hun fra 2007 til 2018 fået cirka 37,2 millioner kroner af sin mor i form af penge, heste, biler og andre aktiver.
Alligevel gik det aldrig op for hende, hvor mange penge hun fik fra sin mor. Hun havde fået lov til at være barn i rigtig mange år, lød hendes forklaring.
- Jeg har ikke haft styr på mine ting, hun har haft styr på alt for mig, sagde hun.
Samina Hayat kom til verden i sommeren 1987, året efter at familien flyttede fra Nørrebro i København til Hvidovre. Hendes søster var tre år, hendes bror var syv.
Moren var dansk med en kristen baggrund, faren var pakistansk med muslimsk baggrund, men i det store hele lignede det en almindelig dansk kernefamilie.
Børnene oplevede barndommen som god og tryg. Deres søskendeforhold var tæt. De havde to forældre, der begge var omsorgsfulde, og begge gik på arbejde. Så selvom mange af møblerne i det gule murstenshus var arvestykker fra mormoren og morfaren, var hjemmet altid rent, og der var altid mad i køleskabet.
Mens hun voksede op, blev Samina Hayat interesseret i hestesport. Det var en interesse, hun delte med sin mor, og sporten knyttede dem tæt sammen.
Samtidig udviklede hun sig til en dygtig springrytter, og det bragte hende til Tyskland, hvor hun for morens regning blev indskrevet på det kendte og eksklusive stutteri Reitsport Schockemöhle i den lille by Mühlen. Det var i 2008 til 2012, hvor hun var i starten af 20’erne.
Men tre år tidligere var der sket noget, som vendte op og ned på familiens tilværelse.
Ville ikke være en familie, der sloges om en arv
Khursheed Hayat havde dårligt hjerte og døde 8. december 2005 i forbindelse med en planlagt operation.
Det kom som et stort chok for Samina Hayat og hendes søskende, da deres far døde, og sorgen fyldte ifølge deres forklaringer enormt i de følgende år.
I sit testamente bad han børnene om at frasige sig arven, så Britta Nielsen kunne beholde sin levefod og ikke skulle sælge huset. Det ønske opfyldte børnene, som gav arveafkald i januar 2006.
- Jeg ville ikke være den familie, hvor søskende indbyrdes sloges om en arv og blev uvenner over det, sagde Jimmy Hayat under retssagen.
Det var sønnens tur til at blive afhørt, og han sad nu i stolen med ryggen til tilhørerrækkerne. Det var 17. marts og tredje retsmøde. Jimmy Hayat havde været 25 år, da han skrev under på arveafkaldet.
- Talte I om, hvor stor arven var?, spurgte anklageren.
- Nej, det gjorde vi ikke. Vi talte om, at der blev brugt noget til investeringer, svarede Jimmy Hayat, som nu er 40 år.
Han havde haft adresse hos sin mor i hele sit liv og havde aldrig haft et arbejde som voksen.
Alligevel havde han flere ejendomme i Sydafrika og flere bankkonti i både Danmark og Sydafrika.
Over 10,5 millioner kroner modtog han ifølge anklageskriftet fra sin mor i perioden 2008 til 2018.
Han erkendte nu, at han havde levet af sin mors penge hele livet.
Men han havde fået at vide, at pengene kom fra arven efter faren, der havde været ufaglært arbejdsleder ved Carlsberg, forklarede han. At pengene var investeret, og at der også var en livsforsikring. Den forklaring var et ekko af Samina Hayats.
Hvis de i 2006 havde talt om størrelsen på arven, havde de vidst, at den var på 290.000 kroner.
Den anden søster, Jamilla Hayat, havde den samme historie om arven. Men derudover afveg hendes forklaring fra de to andres.
Blev ikke forsørget af sin mor, men af sin mand
Jamilla Hayat var den eneste af Britta Nielsens børn, der ikke stadig havde adresse hos moren, da Britta Nielsen flygtede til Sydafrika i september 2018.
Hun stiftede også familie som den eneste af Britta Nielsens børn. Fik en mand og to børn, flyttede ind i en andelslejlighed i Hvidovre i 2009.
Lejligheden blev købt i Jamilla Hayats navn, og hun betalte med en halv million kroner, der var blevet sat ind på hendes konto i kontanter, ifølge anklageren i sagen mod Britta Nielsens børn.
- Du tænker ikke nærmere over, at der går en halv million kroner ind på din konto?, lød det uforstående fra anklager Kia Reumert.
Men det gjorde Jamilla Hayat ikke, for ifølge hendes forklaring kom pengene fra hendes mand, og de var jo ved at købe lejlighed sammen, så det var ikke så underligt.
Her skilte hendes forklaring sig ud fra hendes søskendes. For ifølge Jamilla Hayat selv blev hun ikke forsørget af sin mor, men af sin mand.
Ifølge anklageskriftet havde hun fået cirka 3,5 millioner kroner af Britta Nielsen fra 2007 til 2018 i form af kontooverførsler og kontantindsættelser.
Men kontanterne blev sat ind af Jamilla Hayats mand, forklarede hun. Og overførslerne fra hendes mor var lån.
Børnene var færdige med at forklare sig. Ingen andre end deres mor kendte til hendes svindel, sagde de. Nu ventede alle på at høre Britta Nielsens side af sagen.
Nærmest et komisk forløb
Det var syvende dag i sagen, da Britta Nielsen skulle vidne, og interessen for at overvære retsmødet var større, end den havde været de seneste dage.
Under sin egen retssag havde hun nægtet at tale om sine børn. Nu havde hun indvilget i at gøre det og var hentet ind fra fængslet.
Hendes børn havde forklaret, at de troede, pengene var fra en arv og fra investeringer. At deres mor altid havde styret alting med stor ordentlighed og autoritet.
Det var nu, Britta Nielsen kunne bekræfte de ting og underbygge sine børns forklaringer. Men det gjorde hun ikke.
Hun rejste sig blot og gik igen, fulgt på vej af to fængselsbetjente.
Det var nærmest et komisk forløb, mente en af forsvarerne, Jan Schneider, da han halvanden måned senere skulle argumentere for, hvorfor hans klient var uskyldig.
Var det blot et udtryk for, at Britta Nielsen var drevet af egoisme og ikke engang undte sine børn en forklaring? Det mente Jan Schneider.
Anklagerne så anderledes på det.
- Det er jo ikke en familie fra Hollywood
Alle vidner var blevet hørt. Alle beviser var fremlagt. Juli var lige begyndt, og om en uge skulle dommen falde. Nu skulle anklagerne overbevise dommeren og de to domsmænd om, at de tiltalte var skyldige.
- Selvom den her sag handler om Britta Nielsens børn, er det ikke en sag om tre uskyldige børn, der er blevet snydt af deres mor. Det er tre voksne, som er blevet tilbudt at leve et liv, som de ellers aldrig havde haft mulighed for at leve, begyndte anklager Kia Reumert.
Der var ingen tvivl om, at de tilsammen havde fået rigtig mange millioner kroner af deres kriminelle mor. Men hvis de skulle dømmes, skulle anklagerne overbevise retten om, at de havde forsæt til hæleri.
Med andre ord skulle de som minimum have indset det som en mulighed, at deres mors penge stammede fra kriminalitet og forholdt sig accepterende til det.
Ifølge anklagerne kunne ingen af de tiltalte på nogen som helst måde have troet, at deres mor lovligt var kommet i besiddelse af så mange penge, som de hver især fik igennem årene.
- Vi skal huske på, at vi ikke har med en familie fra Hollywood at gøre. Vi har med en helt almindelig familie fra Hvidovre at gøre, sagde anklager Kia Reumert.
Hun tog fat i de tiltaltes forklaring om, at pengene stammede fra en arv efter faren.
Fælles for dem var, at ingen havde kunnet forklare, hvordan sådan en kæmpe arv skulle være blevet opbygget, lød det fra anklageren.
Hun havde også svært ved at forestille sig, at ingen af dem som voksne arvinger blev gjort bekendt med deres fars testamente eller størrelsen på arven.
Der var kun én grund til, at de gav afkald på arven. Det var for at sikre, at deres offentligt ansatte mor kunne blive boende i huset og klare sig alene. Og børnene kunne på ingen måde have en anden opfattelse, procederede anklageren. De vidste med andre ord i 2005, at arven ikke var i millionstørrelsen.
- Den her forklaring står fuldstændig alene, for ikke engang Britta, deres egen mor, har ønsket at understøtte deres forklaring her i retten, sagde hun.
Da anklagerne var færdige efter to og en halv time, tog Samina Hayats forsvarsadvokat over.
En voldsom sort økonomi
Christian Buhl Bjerrehuus krævede Samina Hayat frifundet. For hun kunne umuligt have indset, at hendes egen mor var storsvindler.
Britta Nielsens egen bankrådgiver indså det ikke, selv da der var gået 80 millioner kroner ind på hendes konto fra Socialstyrelsen, argumenterede han. Socialstyrelsen indså det ikke. Selv da en bank endelig indberettede Britta Nielsen, reagerede Bagmandspolitiet heller ikke.
Så hvis ingen af dem, og han nævnte flere eksempler, fattede mistanke til Britta Nielsen, hvorfor skulle hendes egne børn så være mistænksomme, spurgte forsvareren retorisk.
Derefter var det Peter Secher, forsvarer for Jamilla Hayat, der skulle procedere.
Også han krævede sin klient frifundet, og han angreb anklagernes påstand om, at Jamilla Hayat umuligt kunne have fået alle kontanterne fra sin mand.
Anklagerne havde bevist, at manden kun tjente 200.000 kroner i gennemsnit om året. Men det kunne ikke bruges til noget, mente forsvareren, for Jamilla Hayats mand ”havde helt sikkert en voldsom sort økonomi”, mente han.
- Årsopgørelsen er det sidste sted, man skal lede. Sort økonomi står netop ikke i årsopgørelsen, sagde han.
Til sidst var det Jan Schneider, forsvarer for Jimmy Hayat. Han rettede skytset på Britta Nielsen.
- Jeg tror, det eneste, hun tænkte på, var sit eget bedste.
Jan Schneider lagde ikke skjul på sin skuffelse over Britta Nielsens optræden i retssalen halvanden måned tidligere.
- Hendes beslutning om ikke at udtale sig har jeg ikke meget til overs for. Det var nærmest et komisk forløb, sagde han.
Han mente, at børnene som alle andre var blevet svindlet af Britta Nielsen, der som alle store svindlere havde haft brug for nogle godtroende hjælpere, som hun kunne udnytte.
- Man skal have nogle medhjælpere, som ikke sladrer, og som ikke fatter mistanke, sagde Jan Schneider.
Jimmy Hayat udnyttede hun til at forvalte sin pensionsopsparing i form af ejendomme og værdier i Sydafrika, fordi hun formentlig drømte om en pensionisttilværelse dernede.
- Jimmy var Brittas pengekasse. Det var det, han kunne bruges til, og det var det han blev brugt til, sagde Jan Schneider.
Samina Hayat udnyttede hun til at udleve sin egen hestedrøm igennem, mente han. Og Jamilla Hayat fik færrest penge, fordi hun blev i Danmark, hvor hun var mindre anvendelig i svindelnummeret.
- Jeg tror, det eneste, hun tænkte på, var sit eget bedste. Hun udnyttede børnene totalt egoistisk og tog det så langt, at hun kom herind i retten og ikke engang ville ulejlige sig med at hjælpe børnene ved at komme med en forklaring. Det siger alt, lød det fra Jan Schneider.
Dømt
Samina Hayat var ikke til stede, da dommen faldt. Det var hendes søster heller ikke.
Kun Jimmy Hayat sad mellem forsvarsadvokaterne 9. juli klokken 13 og lyttede roligt, mens dommeren læste dommen op. Retten var overbevist om de tre søskendes skyld.
Fængsel i et år og seks måneder til Jamilla Hayat.
Fængsel i to år og seks måneder til Jimmy Hayat.
Fængsel i tre år og seks måneder til Samina Hayat.
De ankede alle tre til landsretten.
Skærpet straf
29. september 2021 sad Britta Nielsen igen i retten. Denne gang i Østre Landsret i København, hvor hendes børns ankesag skulle afgøres.
Nu ville Britta Nielsen gerne vidne. Hun forklarede, at børnene ikke kendte til deres mors kriminalitet.
På den måde understøttede hun sine børns forklaringer. Men det var ikke nok til at overbevise retten.
En enig landsret fandt alle tre skyldige og hævede deres straffe med et halvt år hver.