Krimi

30-årig mand stukket ned på Frederiksberg

(Arkivfoto) Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

En 30-årig mand blev torsdag aften stukket ned på Vodroffs Tværgade på Frederiksberg. Politiet er massivt til stede.

Københavns Politi var sent torsdag aften og i de tidlige nattetimer massivt til stede grundet et knivoverfald.

Ifølge TV 2 NEWS´ oplysninger var der tale om 30 -årig mand, der blev stukket flere gange i ansigtet og armen kort efter, at han ankom til sin bopæl og havde parkeret bilen.

TV 2´s kilder på stedet oplyser, at den 30-årige har det godt efter omstændighederne og er uden for livsfare.

Ifølge BT leder politiet efter mindst en gerningsmand.

Overfaldet, der skete på Vodroffs Tværgade på Frederiksberg, blev anmeldt klokken 21.03, og området blev sidenhen spærret af. Teknikere og hundepatrulje var massivt til stede.