Politiet ved ikke, hvor afgørende bevis i drabssag er blevet af

16x9
Gerningsvåbnet - en mursten med blodspor - var det eneste tekniske bevis i Fanø-drabet. Foto: Politifoto

På gerningsvåbnet fra Fanø-drabet, en mursten, blev der fundet to blodtyper - den 15-årige dræbte piges og en andens. Men hvem stammede blodet fra?

Om ’Tilståelsen’

I dokumentarserien ’Tilståelsen’ har TV 2 kulegravet efterforskningen og dommen over den udviklingshæmmede Erik Solbakke.

Han blev i 1989 dømt for at stå bag Hafnia-branden og for at have dræbt den 15-årige Anette Thomsen på Fanø.

Tidligere var han dømt for at have antændt 27 brande i Nordsjælland. To mennesker døde ved de brande.

Men der var ingen tekniske beviser og ingen øjenvidner, der knyttede ham til forbrydelserne. Kun Erik Solbakkes tilståelse.

I ’Tilståelsen’ sår førende eksperter tvivl om, hvorvidt han var gerningsmanden.

Hvor er den mursten, som Anette Thomsen blev slået med flere gange, da hun i 1980 blev overfaldet og dræbt, mens hun lå og solede sig i klitterne på Fanø?

Det har TV 2 i fire måneder forsøgt at finde svar på.

Selvom der var to blodtyper på murstenen, da politiet dengang fandt den på gerningsstedet, blev den aldrig tillagt nogen særlig betydning i retssagen, hvor den retarderede Erik Solbakke havde tilstået drabet.

Den ene blodtype var Anette Thomsens, blodtype B, mens den anden stammede fra en person med blodtype A. Erik Solbakke havde blodtypen O. SĂĄ blodet kunne altsĂĄ ikke stamme fra ham.

Eksperter sår nu tvivl om rigtigheden af Solbakkes tilståelse, blandt andet fordi han blev udsat for ledende spørgsmål under politiafhøringerne og ændrede forklaringer adskillige gange undervejs.

Men hvis Erik Solbakke ikke var gerningsmanden, hvem stammer blodet pĂĄ murstenen sĂĄ fra?

En aktindsigtsbegæring, afsendt til politiet 4. februar, har endnu ikke ført til en opklaring af, hvorvidt murstenen eller blodprøverne, som blev udtaget fra stenen dengang, overhovedet eksisterer i dag.

Teoretisk muligt at udtrække dna

Erik Solbakke

Erik Solbakke Hansen blev født 12. november 1948.

Som toårig blev han adopteret af et par i Helsingør. Forældrene er døde, men han har en nulevende søster.

Han var mentalt udviklingshæmmet og havde som voksen en IQ på 69, hvilket svarer til et otteårigt barn.

Han fik to domme, og hans forbrydelser kostede i alt 38 mennesker livet.

  • I 1985 blev han dømt for 27 pyromanbrande med to dødsofre.
  • I 1989 blev han dømt for branden pĂĄ Hotel Hafnia, hvor 35 døde, og drabet pĂĄ en 15-ĂĄrig pige pĂĄ Fanø.

Erik Solbakke døde i 1997 under sin indespærring på den sikrede institution Kofoedsminde - 48 år gammel.

I 1980 var dna-teknologi ikke et udbredt redskab i dansk politi, og derfor blev kun blodtypen registreret.

Men Bo Thisted Simonsen, afdelingsleder og ph.d. ved Retsmedicinsk Institut, siger til TV 2:

- I princippet er der ikke noget i vejen for at udtrække dna fra gamle effekter. Det er meget svært at forudsige, om der vil være brugbar dna eller ej på en genstand fra 1980. Men man kan prøve.

Bo Thisted Simonsen forklarer desuden, at selvom dna er et robust molekyle, kan det ikke holde til alting, og der er risiko for, at det nedbrydes gennem ĂĄrene.

Derfor afhænger holdbarheden meget af, hvordan genstanden med dna’et er opbevaret.

På gerningsstedet, hvor Anette Thomsen blev fundet dræbt 20. maj 1980, lå der en mursten med blodpletter. To af pletterne stammede fra den dræbte pige med blodtype B, og den tredje fra en ukendt person med blodtype A.
På gerningsstedet, hvor Anette Thomsen blev fundet dræbt 20. maj 1980, lå der en mursten med blodpletter. To af pletterne stammede fra den dræbte pige med blodtype B, og den tredje fra en ukendt person med blodtype A. Foto: TV 2-screendump

Det kan også være en udfordring, at mursten er porøst materiale. Blodet kan være trængt ind i stenen, og det kan, ifølge Bo Thisted Simonsen, derfor blive svært at få trukket blodet ud.

Når man skal finde dna på effekter, vil man typisk aftørre genstanden med en vatpind for at få dna. Hvis genstanden er tør, vil man fugte den med saltvand først.

Men hvad vil man i så fald kunne bruge dna’et fra murstenen til?

Dna kan afsløre drabsmanden

Faktaboks om Asbjørn Rachlews arbejde

Asbjørn Rachlew har ikke kun læst sagerne om Erik Solbakke. Han har også studeret relevant litteratur om afhøring af sårbare mistænkte, det danske Rejseholds afhøringsmetoder gennem tiden – især i tiden omkring Erik Solbakkes dom – og rådført sig ved andre førende internationale eksperter på området.

På den måde har han tilegnet sig et godt indblik i den afhøringskultur, der var i Danmark på dette tidspunkt, samtidig med, at han er opdateret med den nyeste viden på området.

Norske Asbjørn Rachlew, som er leder af FNs ekspertkomité for politiafhøringer og bruges af domstole til at analysere sager med mistanke om justitsfejl, har gennemgået de væsentligste sagsakter i Erik Solbakke-sagen for TV 2.

Han mener, at bevismaterialet fra Fanø-drabet stadig har stor betydning, selvom sagen nu er 40 år gammel.

- Hvis Erik Solbakke frikendes for drabet ved en eventuel genoptagelse i Den Særlige Klageret, så betyder det jo, at drabsmanden stadig er på fri fod, og så skal man efterforske påny, siger Asbjørn Rachlew og fortsætter.

- I tilfælde af at gerningsmanden har begået andre forbrydelser sidenhen, findes hans dna-profil formentlig allerede i politiets register, og så vil det afsløre ham.

Erik Solbakke var på udflugt til Fanø med personale og brugere af det beskyttede værksted Værkstedsgården i samme uge, som drabet på 15-årige Anette Thomsen fandt sted. Men det var ikke hans blod, der var på gerningsvåbnet.
Erik Solbakke var på udflugt til Fanø med personale og brugere af det beskyttede værksted Værkstedsgården i samme uge, som drabet på 15-årige Anette Thomsen fandt sted. Men det var ikke hans blod, der var på gerningsvåbnet. Foto: Privatfoto

Ifølge Asbjørn Rachlew er det heller ikke en hindring for en eventuel genåbning af Fanø-drabet, at drabsmanden måske ikke lever længere.

- Hvis man har en brugbar dna-profil fra murstenen, så vil man kunne sammenligne den med dna fra hans børn eller børnebørn, lyder det fra Asbjørn Rachlew.

Juraprofessor Eva Smith mener også, det er vigtigt at finde frem til bevismaterialet fra drabssagen på Fanø, så man kan lave en dna-analyse. Især fordi det kan være med til at frikende Erik Solbakke.

- Det er jo meget sandsynligt, at det ukendte blodspor på murstenen stammer fra gerningsmanden. Så det vil være nyttigt, hvis man kan lave en dna-analyse af det i dag. Men uanset hvad, så er der ingen af blodsporene, der peger på Erik Solbakke som den skyldige. Det er det væsentligste, siger Eva Smith.

Politiet ved ikke, hvor murstenen er

Murstenen fra Fanø-sagen kan således pege i retning af en anden mulig gerningsmand, hvis den altså findes og analyseres.

Som udgangspunkt bliver effekter og andet bevismateriale opbevaret af politiet i den politikreds, hvor sagen er ført.

Derfor henvendte TV 2 Dokumentar sig 4. februar til Nordsjællands Politi for at få aktindsigt i, hvorvidt bevismaterialet fra drabssagen stadig er tilgængeligt.

I aktindsigten bad TV 2 om følgende:

  1. få indsigt i, hvorvidt de blodprøver fra murstenen, som blev brugt til overfaldet på pigen, stadig eksisterer på Retsmedicinsk Institut i København, hvor de blev analyseret i 1980, eller om de findes opbevaret et andet sted.
  2. få indsigt i, hvorvidt den pågældende mursten og tilhørende flig, der blev fundet på gerningsstedet, stadig er i politiets eller Retsmedicinsk Instituts besiddelse.
  3. få en redegørelse for, hvad praksis er for opbevaring af drabsvåben og blodspor fra drabssager, afgjort før dna-teknologien blev et normalt værktøj for politiet.

I et skriftligt svar fra 25. maj lød det:

”… Nordsjællands Politi har foretaget en nærmere undersøgelse i Nordsjællands Politis nye og gamle journaliseringssystemer vedrørende oplysninger i sagen. Det kan herefter oplyses, at Nordsjællands Politi ikke er i besiddelse af hverken akter eller effekter fra sagen.”

Politiet skrev ogsĂĄ, at aktindsigten derfor var sendt videre til Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC), der blandt andet opbevarer effekter fra straffesager, mens de verserer.

NKC kan imidlertid heller ikke bidrage til en endelig opklaring af spørgsmålet. Ifølge vicepolitiinspektør John Hermansen eksisterer effekterne fra 1980 formentlig ikke længere. Han kunne ikke oplyse om arkiveringsreglerne, hverken dengang eller nu.

Nordsjællands Politi har ikke svaret på, om de blodprøver fra murstenen, der blev analyseret tilbage i 1980, kunne være opbevaret på Retsmedicinsk Institut i København.

**

Perspektiv

Gregory Counts blev med hjælp fra The Innocence Project løsladt i 2018 efter at have afsonet 26 års fængsel for en voldtægt, han ikke havde begået.
Gregory Counts blev med hjælp fra The Innocence Project løsladt i 2018 efter at have afsonet 26 års fængsel for en voldtægt, han ikke havde begået. Foto: Sameer Abdel-Khalek / The Innocence Project

Dna hjælper uskyldige ud af fængslerne

'The Innocence Project' i USA er en nonprofit organisation, som siden 1992 har hjulpet med at benytte dna-analyse til at frikende mennesker, der er blevet uskyldigt dømt.

De seneste tal viser, at organisationen i 2018 hjalp 362 uskyldigt dømte ud af fængslerne.

Udover at frikende mennesker, som er blevet fængslet for forbrydelser, de ikke har begået, hjælper The Innocence Project også politiet med at fange de skyldige.

Analyse af dna-materiale fra gamle sager – for eksempel sperm fra et dødt voldtægtsoffer – gør nemlig politiet i stand til at arrestere den rigtige gerningsmand, hvis vedkommende senere har begået en anden forbrydelse og dermed er blevet registreret i dna-databasen. På den måde opstår der et match med dna fra den gamle sag.

Ud af de i alt 362 sager fra 2018, hvor uskyldigt dømte blev løsladt, er de 158, det vil sige 44 procent, af alle sagerne, samtidig blevet opklaret, og den rigtige gerningsmand arresteret.

I Danmark har dna-teknologi haft stor betydning i blandt andet den kendte sag om Amagermanden, som over en periode på 13 år begik en række voldtægter og drab. Han blev netop afsløret ved, at politiet sammenlignede hans dna-profil med dna-spor fra gamle sager og fandt op til flere match.

***

Tredje afsnit af 'Tilståelsen' vises torsdag klokken 20.00 på TV 2 - og lige nu på TV 2 PLAY, hvor også snigpremieren på fjerde og sidste afsnit er tilgængeligt.