Tilståelsen

Hendes bror er dømt som "Danmarks største massemorder" – nu vil hun have sagen prøvet igen

Erik Solbakke blev kendt som "Danmarkshistoriens største massemorder", efter at han tilstod en lang række pyromanbrande med mange dødsofre og drabet på en 15-årig pige på Fanø. Privatfoto

Erik Solbakkes søster håber, at Den Særlige Klageret vil genåbne sagen mod hendes bror. Kendt forsvarsadvokat vil repræsentere hende.

Erik Solbakke

Erik Solbakke Hansen blev født 12. november 1948.

Som toårig blev han adopteret af et par i Helsingør. Forældrene er døde, men han har en nulevende søster.

Han var mentalt udviklingshæmmet og havde som voksen en IQ på 69, hvilket svarer til et otteårigt barn.

Han fik to domme, og hans forbrydelser kostede i alt 38 mennesker livet.

  • I 1985 blev han dømt for 27 pyromanbrande med to dødsofre.
  • I 1989 blev han dømt for branden på Hotel Hafnia, hvor 35 døde, og drabet på en 15-årig pige på Fanø.

Erik Solbakke døde i 1997 under sin indespærring på den sikrede institution Kofoedsminde - 48 år gammel.

Efter at han i 1989 blev dømt for at have antændt mordbranden på Hotel Hafnia og stå bag drabet på en 15-årig pige på Fanø, skrev den psykisk udviklingshæmmede mand sig ind i historien som ”Danmarks største massemorder”.

Men hans adoptivsøster, som ønsker at være anonym, vil nu kæmpe for at skaffe genoprejsning for sin bror ved at få hans sag prøvet i Den Særlige Klageret.

Til at hjælpe sig har hun den kendte forsvarsadvokat og tidligere anklager Mette Grith Stage, som allerede er grundigt inde i sagen gennem sin medvirken i TV 2-dokumentaren ’Tilståelsen’.

- Jeg har læst de mest centrale sagsakter og er vitterligt rystet i min grundvold over processen mod Solbakke. Jeg er stødt på min retsbevidsthed, så derfor er jeg glad for, at Solbakkes søster har bedt om min hjælp, siger Mette Grith Stage til TV 2.

At få Den Særlige Klageret til at genoptage en gammel sag er dog generelt vanskeligt. Når sagen allerede har været gennem to instanser og er blevet bedømt af en lang række dommere, skal der meget til for, at den bliver genåbnet.

I de seneste fem år er kun 22 ud af 264 anmodninger om genåbning af afgjorte straffesager blevet efterkommet.

Hvis Solbakke viser sig at være uskyldig, så går den rigtige gerningsmand jo rundt derude

Mette Grith Stage, forsvarsadvokat og tidl. anklager

Mette Grith Stage mener imidlertid, at Solbakke-sagen har en god chance for at slippe gennem nåleøjet.

Den særlige klageret

Den Særlige Klageret er en specialdomstol, der hører under Højesteret.

Klageretten behandler blandt andet anmodninger om genoptagelse af straffesager, klager over dommere med mere.

Den består af en højesteretsdommer, en landsdommer, en byretsdommer, en advokat og en jurist med særlig videnskabelig uddannelse.

Den Særlige Klageret er oprettet ved lov og har eksisteret siden 1939.

Kilde: Den Særlige Klageret.

- Der er så mange ting i sagen, som skriger til himlen, at Den Særlige Klageret næppe kan sidde det overhørig. Jeg synes også, at samfundet skylder både Erik Solbakkes efterladte, men også ofrenes efterladte, at denne sag bliver endevendt, siger hun og tilføjer.

- Hvis Solbakke viser sig at være uskyldig, så går den rigtige gerningsmand jo rundt derude.

Mette Grith Stage har som tidligere anklager og nuværende forsvarsadvokat gennemgået materialet for TV 2.

Mette Grith Stage har i øvrigt tidligere haft held med at få en sag genoptaget i Den Særlige Klageret, hvor dommen efterfølgende blev omstødt.

Fortryder, at hun slog hånden af sin bror

Ved retssagen i 1989 blev Erik Solbakke for anden gang dømt til anbringelse på ubestemt tid, og han døde otte år senere under sin indespærring. Alene og uden kontakt til omverdenen.

Adoptivforældrene slog nemlig hånden af ham efter domfældelsen. Det samme gjorde lillesøsteren, som var deres biologiske barn. Hun kom end ikke til hans begravelse.

I dag er forældrene døde, og Erik Solbakkes søster fortryder nu, at hun ligesom dem afskar forbindelsen til broren.

- Det har jeg fortrudt lige siden. Og det kan jeg ikke gøre om i dag. Det skal jeg leve med. Erik er jo død, og jeg kan ikke gøre noget for at hjælpe ham, siger hun.

Erik Solbakke sammen med sin spæde lillesøster.

Men selvom Erik Solbakke ikke lever længere, mener adoptivsøsteren under alle omstændigheder, at det er vigtigt at få renset hans navn. Det vil hun nu gøre en indsats for.

Som eneste nulevende familiemedlem er det kun hende, der kan anmode om genoptagelse af sagen. Normalt vil det være den dømte selv eller eventuelt anklageren i en sag, som har ret til at appellere.

Bredt ønske om genåbning af Solbakke-sagen

Erik Solbakkes søster er dog langt fra den eneste, der ønsker sagen genåbnet.

Også en lang række eksperter og politikere mener, at det er på sin plads at få afdækket, om der er sket politi- og justitsfejl i domfældelsen af den retarderede Solbakke.

- Mordsager bliver aldrig forældede her i Danmark. Det er den ultimative forbrydelse. Og der må vi sikre, at det ikke står tilbage, at vi tilsyneladende har tørret nogle rigtig alvorlige sager af på en person, der var uskyldig, siger gruppeformand for Dansk Folkeparti Peter Skaarup til TV 2.

Erik Solbakke sammen med den efterforskningsleder fra Rigspolitiets Rejsehold, som stod for næsten samtlige af de 89 politiafhøringer af Solbakke, som kun i fire af afhøringerne havde en forsvarsadvokat ved sin side.

Om ’Tilståelsen’

I dokumentarserien ’Tilståelsen’ har TV 2 kulegravet efterforskningen og dommen over den udviklingshæmmede Erik Solbakke.

Han blev i 1989 dømt for at stå bag Hafnia-branden og for at have dræbt den 15-årige Anette Thomsen på Fanø.

Tidligere var han dømt for at have antændt 27 brande i Nordsjælland. To mennesker døde ved de brande.

Men der var ingen tekniske beviser og ingen øjenvidner, der knyttede ham til forbrydelserne. Kun Erik Solbakkes tilståelse.

I ’Tilståelsen’ sår førende eksperter tvivl om, hvorvidt han var gerningsmanden.

Blandt andet har en granskning af samtlige sagens akter, herunder politiets afhøringsrapporter, vist, at Erik Solbakke blev udsat for hele 89 politiafhøringer, hvoraf de 85 foregik uden en advokat eller bisidder. Undervejs skiftede Solbakke forklaring mange gange.

Hvis vi ved, at der ligger en sag, hvor der er så store muligheder for et justitsmord, så må vi da som retssamfund undersøge sagen

Eva Smith, juraprofessor

Derfor mener eksperter, at der kan sættes et stort spørgsmålstegn ved ægtheden af Solbakkes tilståelser, som lå til grund for dommen.

- Hvis vi ved, at der ligger en sag, hvor der er så store muligheder for et justitsmord, så må vi da som retssamfund undersøge sagen, mener juraprofessor Eva Smith.

Familien til den dræbte 15-årige Anette Møller Thomsen fra Fanø har også et stort ønske om at få dommen mod Erik Solbakke gransket igen, da de aldrig har ment, at han var gerningsmanden.

- Der skal ske en retfærdighed. Nu er Erik Solbakke her ikke mere. Men overfor hans familie, lyder det fra den afdøde piges far, Børge Thomsen.

Se andet afsnit af 'Tilståelsen' torsdag klokken 20.00 på TV 2 - eller lige nu på TV 2 PLAY, hvor der også er snigpremiere på afsnit 3.