‘Danmarkshistoriens stþrste massemorder’ havde en IQ som et barn - hvem var Erik Solbakke?

Erik Solbakke er dÞmt for at stÄ bag 38 personers dÞd. Men familie og pÊdagoger kendte ham som en anden, end den politiet fremstillede.

Klokkerne kimede, mens de mÞrkklÊdte mennesker satte sig til rette pÄ stolerÊkkerne i RÞdbyhavn Kirke.

De op mod 80 personer fyldte nÊsten alle pladserne denne forÄrsdag i 1997.

I den blomsterdÊkkede kiste lÄ Erik Solbakke.

Jeg husker ham som en pjattet, hĂžj, ranglet og omgĂŠngelig fyr

Freddie Nielsen, tidligere pĂŠdagog for Erik Solbakke

Gennem tiden havde han fÄet mange tilnavne.

”Danmarkshistoriens stĂžrste massemorder” stod der i Ă©n af de mange avisopslag om ham. ”Sex-pyromanen” eller ”Hafnia-pyromanen” var andre tilnavne, han fik i bĂ„de medier og folkemunde.

Opslag i Ekstra Bladet 16. januar 1989.
Opslag i Ekstra Bladet 16. januar 1989. Foto: Silvie Ulrikke Østeb㞠/ Ekstra Bladet

IfÞlge listen af domme havde han 38 liv pÄ samvittigheden og stiftede 28 brande. Heriblandt den dÞdeligste i nyere dansk historie: branden pÄ Hotel Hafnia, som i 1973 kostede 35 personer livet.

Hverken hans mor, far eller sÞster var at finde blandt de mange ansigter til bisÊttelsen denne forÄrsdag i 1997. De hverken kunne eller ville kendes ved en morder.

I TV 2-dokumentaren ’TilstĂ„elsen’ sĂ„r flere eksperter nu tvivl om, hvorvidt den psykisk udviklingshĂŠmmede mand var skyldig i de mange forbrydelser, han tilstod.

SĂ„ hvem var Erik Solbakke egentlig?

Gennem notater fra socialpĂŠdagogiske rapporter om ham, hans mentalerklĂŠring samt interviews med hans sĂžster og tidligere pĂŠdagoger tegner TV 2 her et portrĂŠt af ham.

For hvordan kunne en naiv dreng fra HelsingĂžr ende som dĂžmt massemorder?

Et svĂŠrt barn

square to 16x9
Erik Solbakke blev fÞdt i 1948. Hans mor kunne ikke tage sig af ham og afleverede ham pÄ et bÞrnehjem. Foto: Privatfoto

PĂ„ billedet breder et stort smil sig henover Erik Solbakkes ansigt.

Som han kigger ud gennem de tykke “hinkesten” ligner han en almindelig, glad dreng - og sĂ„ alligevel ikke.

Billedet er taget, fÄ Är efter at Erik Solbakke som to-Ärig blev adopteret fra det bÞrnehjem, hvor han som spÊd blev efterladt af sin biologiske mor.

Et barnlĂžst par fra HelsingĂžr blev i 1951 hans nye forĂŠldre.

Men det stod hurtigt klart for dem, at deres guldklump ikke var som de fleste bĂžrn.

Den lille dreng kunne ikke stÞtte pÄ sine ben, og i modsÊtning til sine jÊvnaldrende var han slet ikke begyndt at tale.

Erik Solbakkes forÊldre anede ikke, hvilke store udfordringer, deres adoptivsÞn ville fÄ. Her ses han med sin lillesÞster, som han fik, da han var fem Är gammel.
Erik Solbakkes forÊldre anede ikke, hvilke store udfordringer, deres adoptivsÞn ville fÄ. Her ses han med sin lillesÞster, som han fik, da han var fem Är gammel. Foto: Privatfoto

Et barn, som var ”bange for alt”, beskrev hans adoptivmor i en af de mange pĂŠdagogiske vurderinger, der blev lavet i lĂžbet af Erik Solbakkes barndom. HĂ„bet var, at en tryg base og forĂŠldrene kunne prĂŠge hans udvikling positivt.

Hans IQ blev senere mĂ„lt til bare 69. Dermed blev Erik Solbakke endegyldigt stemplet som det, der dengang blev kaldt ”middelsvĂŠr mentalt retarderet”.

Jo ĂŠldre han blev, jo tydeligere blev det.

Du kunne sagtens putte ord i munden pÄ ham, og han var let at manipulere

Erik Solbakkes sĂžster

Hans sproglige niveau og evne til at bearbejde information ville for altid svare til et barn pÄ mellem seks og otte Är.

Og det skulle blot blive endnu mere iĂžjnefaldende i den lille familie, da hans forĂŠldre fik en lille, normalt fungerende pige.

SkolegÄrdens lette offer

Som 14-Ă„rig havde Erik Solbakke kun lige lĂŠrt at lĂŠgge tal sammen op til ti. LĂŠrerne roste ham for at vĂŠre arbejdsom, problemerne var bare ikke til at at overse.

Det var her, at én af de mest kendetegnende egenskaber ved Erik Solbakke begyndte at stÄ frem. Den egenskab, som skulle vise sig at blive definerende for hans skÊbne.

I pédagogernes rapporter névnes det gentagne gange: Han var naiv og “har svért ved at skelne mellem sandhed og digt”.

- Sikkert ikke af ond vilje, han kan blot ikke lade vĂŠre, stod der i noten.

Erik Solbakkes havde en tendens til at lyve. Politiet besĂžgte ham, da han var i start-tyverne, fordi han havde indgivet falske anmeldelser.
Erik Solbakkes havde en tendens til at lyve. Politiet besĂžgte ham, da han var i start-tyverne, fordi han havde indgivet falske anmeldelser. Foto: Privatfoto

Erik Solbakkes sÞster, som ikke har Þnsket at stÄ frem med navn, fortÊller i dag, at det gjorde ham til en nem skydeskive i skolegÄrden pÄ Marienlyst Skole i HelsingÞr.

- Du kunne sagtens putte ord i munden pĂ„ ham, og han var let at manipulere. Derfor var det ogsĂ„ tit mig – selvom jeg var lillesĂžster og fem Ă„r yngre – der stod op for ham i skolen, nĂ„r han blev drillet, eller de store drenge havde fĂ„et Erik til at gĂžre forskellige ting, siger hun til TV 2.

Skuffelsen over adoptivsĂžnnen var til at spore hos forĂŠldrene, lyder det i en af rapporterne.

SÊrligt Erik Solbakkes mor var bekymret. Ville Erik ende i problemer, nÄr han ukritisk gjorde, som andre sagde?

Da han var midt i teenageÄrene gav de endeligt udtryk for, at de Þnskede ham anbragt.

PĂŠdagogerne holdt Ăžje med Erik

square to 16x9
Erik Solbakke var ofte alene og havde ikke mange venner, fortĂŠller hans sĂžster. Foto: Privatfoto

I 1960’erne blev man “optaget i Åndsvageforsorgen”, hvis man som Erik Solbakke ikke havde nogen udsigter til at kunne klare sig selv.

Den lille dreng med det brede smil var blevet til en ung mand pÄ 16 Är.

Et af de steder, han i Ärenes lÞb var tilknyttet, var VÊrkstedsgÄrden i EsbÞnderup.

Brillerne fyldte stadig en stor del af ansigtet – og det samme gjorde smilet, lyder det samstemmigt fra flere af de pédagoger, som tog sig af ham.

- Jeg husker ham som en pjattet, hÞj, ranglet og omgÊngelig fyr, siger Freddie Nielsen, som lÊrte Erik Solbakke at kende gennem sine otte Är som pÊdagog pÄ VÊrkstedsgÄrden.

Som ung var Erik Solbakke tilbĂžjelig til at stikke af fra sine institutioner.
Som ung var Erik Solbakke tilbĂžjelig til at stikke af fra sine institutioner. Foto: Privat

Til gengÊld gjorde Erik Solbakke sig ogsÄ uheldigt bemÊrket blandt personalet.

Der forsvandt ting bÄde blandt de andre anbragte pÄ VÊrkstedsgÄrden, hos Erik Solbakkes familie og hos lokale.

- Det var lige fra blyanter til cigaretter og lightere og
 Jamen, det var sgu alt, siger Henrik Nielsen, en anden pédagog fra vérestedet.

Erik Solbakke var kleptoman.

Han var en glad, svagt begavet mand, men han var ikke ond

Joan SĂžrensen, tidligere pĂŠdagog for Erik Solbakke

Tyvekosterne gemte han ofte i sit private skab eller andre steder, hvor han nemt blev taget i forbrydelsen. Det kunne nĂŠsten virke som om, at han gerne ville tages, bare for opmĂŠrksomhedens skyld.

- Han var jo piberyger ligesom mig selv, sÄ han havde en svaghed for lightere. De gik gerne ud, og sÄ stjal han nye. Ronson-lightere var det helt hotte dengang, sÄ dem var han jo glad for at fÄ fat pÄ, siger Freddie Nielsen.

- SÄ vi lavede sÄdan en gentleman-agreement om, at han afleverede det tilbage, han havde stjÄlet, inden han gik hjem.

Derudover var det i Ärenes lÞb flere gange registreret, at Erik Solbakke havde haft brÊndemÊrker pÄ tÞj og hÊnder - og at han sommetider kunne finde pÄ at forlade dÞgninstitutionerne, han boede pÄ, for at strejfe rundt alene.

PĂ„ trods af sit rolige gemyt, var han altsĂ„ i pĂŠdagogernes sĂžgelys. Og snart – i 1985 - kom han ogsĂ„ i politiets.

TilstÄelsen, der fik snebolden til at rulle

square to 16x9
Den 24. oktober 1982 brÞd der en brand ud pÄ stearinfabrikken Asp-Holmblad i HelsingÞr. FÄ Är senere blev Erik Solbakke sat i forbindelse med den.. Foto: Dansk Politi

Det var Erik Solbakkes blÄ strikhue, der fik pÊdagogen fra hans dÞgninstitution til at ringe til det lokale politi.

Et vidne havde set en mistĂŠnkelig mand ifĂžrt ”en blĂ„ strikhue, med mĂžrkt hĂ„r og en brun jakke” i et tog pĂ„ HillerĂžd station. Den selvsamme togvogn, som samme dag blev antĂŠndt og brĂŠndte ud.

Da Erik Solbakke blev anholdt 5. december 1985, havde fÄ nok forestillet sig, at det ville blive hans sidste dag pÄ fri fod.

Men det blev det.

Erik blev gennem et Ă„r afhĂžrt 63 gange af politiet - og under afhĂžringerne tilstod han alt.

Ikke bare branden i togvognen, men ogsÄ de 26 andre pyromanbrande, som havde hÊrget omrÄdet omkring den nordsjÊllandske by de sidste tre Är.

Branden pÄ stearinfabrikken Asp-Holmblad i HelsingÞr i 1982 var en af de stÞrste, som Erik Solbakke tilstod.
Branden pÄ stearinfabrikken Asp-Holmblad i HelsingÞr i 1982 var en af de stÞrste, som Erik Solbakke tilstod. Foto: Dansk Politi
En brandmand omkom i forsÞget pÄ at slukke den voldsomme brand.
En brandmand omkom i forsÞget pÄ at slukke den voldsomme brand. Foto: Dansk Politi

Det pÄ trods af, at der hverken var vidner eller tekniske beviser, der knyttede ham til brandene.

Pyromanen fra HillerĂžd

Retten i HillerĂžd kendte Erik Solbakke skyldig.

Han havde forvoldt skader for over 150 millioner kroner tilsammen, og han var skyld i, at to personer var omkommet i flammerne.

Hans mentale tilstand gjorde ham uegnet til almindeligt fÊngsel. I stedet blev han dÞmt til anbringelse pÄ den sikrede institution Kofoedsminde i RÞdby, som husede kriminelle udviklingshÊmmede. Dem, som blev anset for sÊrligt farlige.

Offentligheden var dog ikke fĂŠrdig med at hĂžre Erik Solbakkes navn. Langt fra.

Fire Är senere - i 1989 - fik han et nyt og tilnavn skrevet i tryksvÊrte pÄ landets avisforsider.

”Danmark vérste massemorder”.

Erik Solbakke skrev sig ind i historiebĂžgerne

square to 16x9
Branden pÄ hotel Hafnia i 1973. Foto: Povl Olsen

Erik Solbakke smilede med sin sÊdvanlige mÄde, da han modtog dommen: anbringelse pÄ ubestemt tid for at have pÄsat nyere tids mest spektakulÊre brand pÄ hotel Hafnia i 1973.

IfÞlge hans tilstÄelse var det ham, der 1. september var gÄet ind i det fine kÞbenhavnske hotels lobby med en pakke tÊndstikker i lommen og startede branden, hvor 35 personer omkom.

Erik Solbakke tilstod, at han havde kigget pÄ, mens beredskabet forsÞgte at redde de mange mennesker ud af flammerne.
Erik Solbakke tilstod, at han havde kigget pÄ, mens beredskabet forsÞgte at redde de mange mennesker ud af flammerne. Foto: SÞren Weiss

Han tilstod ogsÄ endnu et drab.

Nemlig en nÊsten ti Är gammel uopklaret sag fra FanÞ om drabet pÄ den 15-Ärig pige Anette MÞller Thomsen.

Til grund for begge domme lagde retten vĂŠgt pĂ„, at Erik Solbakke ”aldrig var grebet i lĂžgn”.

Det afgÞrende bevis mod den psykisk udviklingshÊmmede mand var altsÄ hans egne tilstÄelser.

Undren blandt dem, der kendte ham

square to 16x9
Fotografen beskrev Erik Solbakke som pjattet og banrlig, den dag han skulle i retten. Foto: Povl Olsen

Motivet til pyromanbrandene var ifÞlge anklageren, at Erik Solbakke blev opstemt, nÄr han sÄ pÄ flammerne.

Motivet for drabet pÄ den 15-Ärige pige var hans nÊsten sadistiske trang til vold og hans virile seksualdrift.

Ekstra Bladet 10. juni 1987, da Erik Solbakke tilstod drabet pÄ pigen Anette MÞller Thomsen.
Ekstra Bladet 10. juni 1987, da Erik Solbakke tilstod drabet pÄ pigen Anette MÞller Thomsen. Foto: Ekstra Bladet

Beskrivelserne stemte pĂ„ ingen mĂ„de overens med det indtryk, flere af hans tidligere pĂŠdagoger havde af den “fjogede, glade mand”, de kendte.

- Nej, han var aldrig voldelig, forklarer Joan SÞrensen, som var souschef og socialpÊdagog pÄ VÊrkstedsgÄrden, da Erik Solbakke var der.

Erik Solbakke holdt sig tvÊrtimod udenfor konflikter, husker ogsÄ kollegaen Henrik Nielsen. Han endte kun en sjÊlden gang i dem, nÄr han forsvarede nogle af de svagere anbragte.

- Han var en glad, svagt begavet mand, men han var ikke ond. Det var han altsÄ ikke, siger Joan SÞrensen.

OgsÄ Erik Solbakkes egen sÞster undrede sig over, at hendes bror skulle have en voldelig side. En side, hun igennem hele deres liv aldrig havde oplevet.

Med dommerens beslutning var Erik Solbakke nu kendt som en farlig og utilregnelig forbryder.

Dermed blev den ogsÄ det sidste skub for Erik Solbakkes forÊldre. Deres adoptivsÞn kunne ikke vÊre en del af familien mere.

Helt fysisk tog hans far familiealbummet og rev alle fotografierne af sĂžnnen ud. Kun stumperne af fotopapir sad tilbage.

Kun sÞsteren holdt en smule kontakt med ham, men til til sidst - efter fÄ Är pÄ den sikrede institution - afbrÞd hun ogsÄ forbindelsen.

Det efterlod Erik Solbakke alene og uden nogen som helst kontakt til omverdenen. Alene pÄ sit lille vÊrelse pÄ Kofoedsminde.

Han var endt i problemer, fuldstĂŠndig som hans mor havde forudset over 30 Ă„r tidligere.

Endte alene pÄ Kofoedsminde

- KĂŠre sĂžster, skrev Erik Solbakke i et af sine sidste breve.

- Det er min fÞdselsdag den 12.11, sÄ jeg glÊder mig til, du sender en lille ting fra dig. Det vil jeg blive glad for. Hvordan gÄr det med mor og far? Du mÄ gerne fÄ dem til at skrive til mig. Erik, sluttede han.

Han dĂžde efter lĂŠngere tids sygdom 2. april 1997. 48 Ă„r gammel.

Erik er jo dĂžd, og jeg kan ikke gĂžre noget for at hjĂŠlpe ham

Erik Solbakkes sĂžster

Han var langsomt forfaldet, skrev Kofoedsminde i rapporterne. Var blevet mere og mere syg og havde det sidste stykke tid haft svÊrt ved overhovedet at gÄ.

Helt til det sidste opretholdt politiet de strenge anbringelseskrav, der nÊgtede ham ledsaget udgang til andet end institutionens gÄrd.

De ansatte udtrykte bekymring for ham. Blandt andet da Erik Solbakke i 1996 reagerede med stor vrede pÄ, at han ikke mÄtte gÄ med de Þvrige indsatte i haven.

- Efter dette brÞd Erik fuldstÊndig sammen og begyndte at grÊde, stÄr der i hans journal.

Erik Solbakke forstod ifÞlge personalet pÄ Kofoedsminde ikke, hvad han havde gjort.
Erik Solbakke forstod ifÞlge personalet pÄ Kofoedsminde ikke, hvad han havde gjort. Foto: Privatfoto

Han blev bisat i I RĂždbyhavn Kirke 8. april 1997.

StĂžrstedelen af de fremmĂždte var dem, han havde tilbragt de sidste nĂŠsten ti Ă„r sammen med - de ansatte og Ăžvrige indsatte fra Kofoedsminde.

I dag fortryder hans sÞster, at hun ikke var der. At hun - ligesom sine forÊldre - slog hÄnden af sin bror.

- Det har jeg fortrudt lige siden. Og det kan jeg ikke gĂžre om i dag. Det skal jeg leve med. Erik er jo dĂžd, og jeg kan ikke gĂžre noget for at hjĂŠlpe ham, siger hun.

Erik Solbakkes urne er begravet uden en gravsten i de ukendtes grav.

Se dokumentaren, hvor TV 2 gennemgÄr alle dommene over Erik Solbakke pÄ TV 2 mandag klokken 20.00 eller pÄ TV 2 PLAY.