Krimi

Hemmelighedskræmmeri lukker døre i spionsag

Helt usædvanligt må offentligheden ikke få kendskab til beviser i retssagen om en iransk efterretningstjenestes påståede attentatplaner i Danmark.

Retssagen mod en norsk-iransk mand, der er tiltalt for at assistere en iransk efterretningstjeneste med at planlægge et attentat i Danmark i september 2018, fortsætter mandag bag lukkede døre i Retten i Roskilde.

Hvad senioranklager Søren Harbo fremlægger bag de lukkede døre er endda så hemmeligt, at anmodningen om dørlukningen foregik bag såkaldt dobbeltlukkede døre.

- Hvis de oplysninger kommer frem i et offentligt retsmøde, vil nogens sikkerhed med overordentlig stor sandsynlighed komme i fare – det er alvorligt ment, sagde Søren Harbo, da retsformanden efter pressens anmodning bad ham uddybe kravet om hemmelighed under retsmødet.

Dobbeltlukkede døre betyder, at kravet om de lukkede døre også foregår bag lukkede døre - og dermed er offentligheden fuldstændig afskåret fra at få indblik i, hvilke beviser, der fremlægges i retten.

Ifølge både Grundlov og Retsplejelov er retssager i Danmark offentlige, og selvom dobbeltlukkede døre i sjældne tilfælde ses i grundlovsforhør, er lukketheden helt usædvanlig under en egentlig retssag.

Samarbejde med efterretningstjenester?

Anklageren begrunder ud over spørgsmålet, om at nogens liv kan komme i fare, også anmodningen med statens forhold til fremmede magter.

- Vedrørende hensynet til statens forhold til fremmede magter er det sådan, at der er samarbejde mellem danske og udenlandske myndigheder i hele verden, og denne anmodning er af hensyn til det samarbejde, sagde Søren Harbo.

Den tiltalte norsk-iraner nægter sig skyldig og hævder, at han kørte fra Oslo til Danmark og optog billeder af det hus, hvor en eksiliraner og leder af seperatistbevægelsen ASMLA boede - ifølge anklagemyndigheden ulovlig efterretningsvirksomhed og forsøg på medvirken til manddrab.

Gentagen mørklægning

I forhold til det usædvanlige krav om hemmelighed i en offentlig retssag, er det ikke første gang, sagen mørklægges.

Umiddelbart efter norsk-iranerens besøg i Ringsted i september 2018 fik PET mistanke om, at der var kommet attentatmænd til stedet i en sort Volvo, og uden at offentligheden fik kendskab til årsagen, måtte politiet lukke alle broer, færger og jagte Volvoen først på Sjælland og siden ved en fejl på Sydfyn.

En Volvo, der i øvrigt intet havde med sagen at gøre.

Retssagen mod den norsk-iranske mand begyndte fredag ved Retten i Roskilde, hvor der er afsat 11 dage til retssagen.

Dommen forventes i slutningen af juni måned.