Krimi

Kvinden bag politivideo står frem: I chok over politiet

Camilla Wilsleff Vilhelmsen fortæller, at hun også blev ramt af peberspray i situationen. Hun er overrasket over betjentenes reaktion, siger hun.

En hyggelig aften med musik og drinks udviklede sig fredag nat voldsomt for 26-årige Camilla Wilsleff Vilhelmsen og fem venner.

Episoden er allerede kendt af mange danskere, fordi Camilla Wilsleff Vilhelmsen filmede dele af forløbet, hvor en mandlig og en kvindelig betjent omkring klokken 01.30 ringer på døren, fordi der er klaget over for høj musik.

Videoen er i skrivende stund vist flere end en halv million gange på sociale medier, og det har særligt affødt diskussioner, at den mandlige betjent meget resolut tvinger en af de mandlige gæster i lejligheden ned og trækker ham ud i opgangen. Du kan se videoen i toppen af artiklen.

For første gang står Camilla Wilsleff Vilhelmsen og ejeren af lejligheden, Rasmus Olsen, frem og fortæller TV 2, hvordan de oplevede forløbet.

26-årige Camilla Wilsleff Vilhelmsen fortæller nu for første gang åbent, hvordan hun oplevede mødet med politiet fredag nat i en vens lejlighed på Amager i København.

- Vi sidder seks mennesker hjemme hos min kammerat, vi drikker noget alkohol og hører musik. Lige pludselig ringer det på døren, og det er to politibetjente, der fortæller, at de har fået klager fra naboen, så de vil gerne have, at vi skruer ned for musikken, siger Camilla Wilsleff Vilhelmsen til TV 2.

- Det vil vi selvfølgelig gerne. Der er god stemning, og vi siger god aften, fortæller hun og siger, at den mandlige og kvindelige betjent herefter forlader lejligheden igen.

Betjentene kommer tilbage

Men betjentene vendte kort efter tilbage.

- Min kammerat og jeg går hen til vinduet og kigger ud og kan se, at politiet er på vej tilbage til bilen. Men inden de kommer derhen, vender de om, og råber op til os, om vi ikke lige åbner døren igen. Det vil vi gerne, og så kommer de op til os. De spørger efter ham, der har lejligheden og trækker ham ud på opgangen, siger den 26-årige kvinde.

Rasmus Olsen gik derfor ud til betjentene i døråbningen, fortæller han.

- Så spørger de, om jeg ikke kan komme ud og snakke lidt med dem. Det kan jeg sagtens, så vi gik ud og lukkede døren, siger Rasmus Olsen til TV 2.

- Så stod vi og snakkede, hvor han (betjenten, red) var meget aggressiv. Han var ok aggressiv og sagde: "Hvad fanden er det, du ikke fatter? Du skal skrue ned." Så siger jeg, at jeg har skruet ned, og så siger han, at det tydeligvis ikke er nok, når de kan høre det ude på gaden, siger Rasmus Olsen.

Rasmus Olsen ejer lejligheden, hvor politiet var på besøg, og også han undrer sig over politiets attitude. Han tror at det må være en misforståelse omkring lyden fra musikken, der har fået politiet til at komme igen.

"Politibetjentenes tone er aggressiv"

På den anden side af døren lyttede Camilla Wilsleff Vilhelmsen med i entréen og besluttede sig for at optage forløbet.

- Jeg kan høre, at politibetjentenes tone er aggressiv, så jeg tænker, at jeg skal lige filme det her, siger hun.

Ude i opgangen bemærkede Rasmus Olsen, at vennerne i lejligheden var lige på den anden side af døren.

- Mens jeg står og taler med betjenten, bliver døren åbnet, og så går han ind og siger: "Hvis den her dør bliver åbnet igen, så får I med kniplen". Og så er det, at det man kan se på videoen sker, siger Rasmus Olsen.

Han forklarer, hvordan han oplevede det ude fra opgangen:

- Jeg ser min kammerat blive trukket ud af døren, hvor jeg er meget overrasket og tænker: "Hvad er det, der sker?" Så prøver de (betjentene, red.) så at lukke døren. Jeg siger til betjentene, at de skal prøve at tie stille, for jeg tror, at det her skaber mere larm, end hvis de slet ikke havde været her. Der er det så, at de prøver at lukke døren, og de er meget mere koncentrerede i forhold til at få døren lukket, siger han.

- Hvorfor tror du, at betjenten er mere ophidset anden gang, han er hos jer?

- Jeg ved ikke, om han bliver provokeret over, at han kan høre musikken igen, siger Rasmus Olsen.

Hvorfor skulle vi provokere?

Han kan dog ikke forstå, at situationen eskalerede, som den gjorde, fortæller han.

- Nej, overhovedet ikke. Jeg har læst mange kommentarer på sociale medier, hvor folk skriver, at man ikke ved, hvad der er sket inden. Og der er jo nærmest ikke sket noget inden. Jo, de har været der før, så de har måske følt sig provokeret, fordi vi ikke har skruet nok ned i deres øjne, siger han.

Camilla Wilsleff Vilhelmsen forstår slet ikke, at politibetjentene kunne få opfattelsen af, at lyden var skruet op igen.

- Vi skruer ned – og jeg tror næsten ikke engang, man kan høre musikken på det tidspunkt. Men de kommer op igen.

Hun har også set kommentarerne på sociale medier og kan godt forstå, hvis man undrer sig over, om ikke der er sket noget afgørende inden videoen.

- Men det er det, der ikke er. Vi har ikke engang råbt noget efter dem. Hvorfor skulle vi provokere dem? Vi hygger os bare og har en fest, de seks mennesker, vi nu er, siger hun.

Tre videoer

Ifølge Camilla Wilsleff Vilhelmsen findes der i alt tre videoer af hændelsen.

Den 45 sekunder lange video, som allerede blev lagt på sociale medier i weekenden, en kort sekvens, hvor der filmes ud ad vinduet, og man ser betjentene gå hen mod bilen, samt en video, hvor de to betjente forsøger at lukke døren ind til lejligheden, så de kan komme ud og tale med ejeren af lejligheden, som står ude på opgangen.

Den sidste video stopper efter 12 sekunder. Ifølge Camilla Wilsleff Wilhelmsen fordi hun blev ramt af peberspray, som den mandlige betjent sprøjtede.

- Jeg kan forstå, hvis man bruger peberspray i en situation, hvor nogen er truende. Men i en privat lejlighed – det kan jeg slet ikke sætte mig ind i, når man ikke har gjort noget.

Da politiet forlod lejligheden for anden og sidste gang, var Camilla Wilsleff Vilhelmsen rundt på gulvet, siger hun.

- Der var jeg i chok. Jeg havde fået peberspray, og min kammerat var blevet udsat for overgreb og slæbt med ud. Vi var i chok over, at sådan noget kan ske.

Hun holder over for TV 2 fast i, at hverken hun eller nogen af de fem venner i lejligheden optrappede situationen.

- Der er ikke nogen af os, der har været provokerende eller været aggressive. Som sagt sad vi bare og hyggede os.

Filmede, fordi hun fornemmede aggression

- Hvorfor filmer du det egentlig?

- Jeg kan godt mærke, at der er en aggressiv tone fra politiet. Og det synes jeg ikke er ok. Og jeg er også bare typen, som godt kan lide at filme – det ligger til mig.

- Da politiet går igen første gang (og tonen var rolig, red.), hvorfor filmer I der?

- Det er min kammerat, der filmer det, og han sender det til nogle venner, eller hvad han gør. Det er, som om politiet er blevet tilkaldt, fordi vi er en fest på flere end ti, og det er vi så ikke. Jeg ved ikke, om det er derfor, at politiet kommer op igen. Altså for at tjekke, om vi er mere end ti. Men vi er jo kun seks, så det er de måske blevet lidt overraskede over.

- Er videoerne redigeret eller afkortet på nogen måde?

- Nej, overhovedet ikke.

Gik ud, fordi vi var nysgerrige

- Det første, man kan høre på videoen, er, at betjenten siger en gang – eller måske endda to – at I skal holde jer væk. Så hvorfor gør I ikke bare det?

- Jeg tror, man er nysgerrig. Det er ikke, fordi vi har villet gøre noget, men vi undrer os over, hvad det er politiet vil, når vi ikke har gjort noget.

- Men hvis en betjent siger, at du skal holde dig væk, eller du skal gøre sådan og sådan, så gør man det vel som regel?

- Det gør man jo. Men jeg tror også, at politibetjenten overreagerer ved at sige, at vi skal holde os væk. For som jeg husker det, så er det ikke, fordi vi alle sammen farer derhen. Det er måske to af os, der går hen for at se, hvad det er, der sker. Så jeg tror bare, det er en overreaktion fra hans side, når han siger, at vi skal blive ved med at holde os væk.

Synes ikke, man kan lade sig provokere af det

- Både den mandlige og kvindelige betjent siger nogle gange, at hvis I kommer ud igen, vil de slå jer med stavene. Hvor mange gange er I gået ud på opgangen?

- Det er vi ikke særlig mange gange. Det er også derfor, det er chokerende, at der bliver sagt sådan nogle ting. Der er jo ingen af os, der har været voldelige eller truende på nogen måde. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til det.

- Men kan det ikke være forklaringen – at I får besked på, at I skal blive i lejligheden, mens de taler med ham, der har lejligheden, og I så alligevel kommer ud?

- Så vil jeg sige, at jeg synes ikke, man kan blive provokeret over, at nogen går ud fra deres egen lejlighed for at se, hvad det er, der sker. Det synes jeg ikke, man kan blive så provokeret over, som betjenten tydeligvis bliver. For som jeg husker det, har vi ikke fået det at vide 10 gange – det er måske to gange.

- Og I har ikke råbt noget efter ham – hverken fra vinduet eller i opgangen?

- Nej, ingenting. Det har vi ikke, hævder Camilla Wilsleff Vilhelmsen over for TV 2.

Et udsagn som Rasmus Olsen bakker hende op i. De siger, at ingen fra selskabet er blevet anholdt eller sigtet efter hændelsen i lejligheden.

Sagen skal nu undersøges

Hos Københavns Politi, hvor betjentene arbejder, fortæller chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov, at han ikke kan kommentere sagen, fordi Den Uafhængige Politiklagemyndighed er i gang med at undersøge sagen.

- Vi kan ikke sige noget til den her sag. Det er sådan, at når der er klager over politiet, så behandles klagen hos Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Det er for at sikre, at politiet ikke undersøger sig selv. Når vi ser det på nettet, som det var tilfældet her, sender vi det til juridisk vurdering. Det skete i weekenden, siger Jørgen Bergen Skov.

Han oplyser, at den juridiske afdeling var ved at sende sagen til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, men at klagemyndigheden selv havde taget sagen op, inden de nåede det. Herefter stopper sagen for Københavns Politis vedkommende, siger chefpolitiinspektøren.

- Vi ved ikke meget mere end det, vi kan se på videoen. Vi begynder ikke at afhøre betjentene. Det er klagemyndigheden, der skal gøre det.

- Har sagen haft konsekvenser endnu for den pågældende betjent?

- Nej, det har det ikke. Når sagen er behandlet hos Den Uafhængige Politiklagemyndighed, så kan man her vælge at udtale kritik, hvis der er grundlag for det. Hvis der kommer kritik, vil det som regel blive fulgt op af noget disciplinært, og det er Rigspolitiet, der gør det. Københavns Politi har ikke mere med sagen at gøre, før den er helt slut.

- Så principielt set har betjenten samme jobfunktion i dag, som han havde den nat?

- Han passer sit arbejde, ja.

Ekspert: Kun lille udsnit af historien

Politiforsker på Københavns Professionhøjsskole Adam Diderichsen siger til TV 2, at det, man ser på billederne, ikke ligner en almindelig politisag i hans øjne.

- Når jeg ser klippet, så ser jeg det samme som alle andre. Jeg ser noget, der er voldsomt, og hvor man sidder tilbage med spørgsmål om, hvad var det lige, der foregik her, siger han.

- Det ser voldsomt ud – og umiddelbart bedømt ud fra klippet, så kan det være svært at forstå, at det virkelig skulle være nødvendigt at reagere så voldsomt i den her situation. Det er det, folk reagerer på. Der er det så bare lige vigtigt at huske på, at det kun er et lille udsnit af en større historie, men det er det lille udsnit, folk reagerer på, siger Adam Diderichsen, der er tidligere fagchef for Politiskolen og forfatter til en bog om etiske retningslinjer for politifolk, blandt andet når det kommer til magtanvendelse.

Han fortæller, at konsekvenserne i yderste instans kan blive store for en betjent i sådanne type sager.

- Hvis Den Uafhængige Politiklagemyndighed finder frem til, at der er foregået noget, der er ulovligt, så skal man jo selvfølgelig som politikreds rejse sigtelse og anklage de personer, det nu drejer sig om. Bliver den pågældende dømt for overtrædelse af straffeloven – for eksempel dømt for vold – så vil konsekvensen være, at man bliver afskediget.

Ifølge Adam Diderichsen skal det være nødvendigt, forsvarligt og skånsomt, når politiet udøver magt over for en borger. Rammerne for magtanvendelsen er brede, og vurderingen ligger i høj grad hos den enkelte betjent, når han står i situationen, fortæller han.

- Men man skal jo ikke begynde at være meget voldsom i en situation, hvor uskyldige kan komme til skade, eller hvor der på andre måder kan opstå nogle situationer, som er meget farlige. Overordnet set skal politifolk være professionelle, og det vil sige, de skal ikke tabe hovedet og lade sig rive med af situationen, siger han.