Hashhandler mistænkt for drab, han ikke havde begået
Jens Sørensen var hovedmistænkt for drab i tre uger, og han anede det ikke selv.
Det var 11. august. Året var 1992, da en ung fyr gik over gaden i Dronninglund.
Hans hår var halvlangt, og han var iført slidte jeans og en langærmet trøje i halvfemsernes stærke farver. Rød, grøn og blå.
I lommen på 28-årige Jens Sørensen lå der noget, der indikerede, at han ikke var helt som andre. Krøllede 100-kronesedler. 130 i alt.
Han åbnede døren til Unibank og gik ind.
Få dage efter blev han hovedmistænkt i den største drabssag i Dronninglund i flere årtier.
Eneboeren med de mange penge
Samme dag blev en anden borger i Dronninglund nemlig fundet dræbt i sin lade.
Liget var i stærk forrådnelse, men blev alligevel identificeret som 78-årige Søren Ankjær Jonassen – altid blot kaldet Anker.
Anker var kendt som 'eneboeren' i byen. Han havde altid boet på gården på Asaavej, og som årene var gået, var stuehuset blevet så faldefærdig, at han rykkede ind i laden. Her boede han med sine dyr, som han om vinteren krøb ind til og fik varme fra, og når sulten nev, lavede han småretter i en gammel campingvogn, som hans rare naboer havde fundet til ham.
Det var almindeligt kendt, at han gemte sine værdier rundt omkring på ejendommen. I syltetøjsglas, under madrassen og i små æsker, han placerede rundt omkring i laden. Og der var masser af dem.
Det vidste Jens Sørensen også godt, for han havde, ligesom Anker, altid boet i den lille nordjyske by Dronninglund.
Mistænkt
Seks dage efter at liget blev fundet i den faldefærdige lade, tog 28-årige Jens Sørensen igen ind til byen. Denne gang med 50 lasede 100-kronesedler, som han ville have byttet til 1000-kronesedler.
Da han trådte ind i banken den dag, havde alle banker i området netop modtaget en fax fra politiet.
Efterforskerne mente, at motivet til at dræbe den ældre eneboer var penge. Derfor bad de bankerne om at holde øje med folk, der kom ind med mange penge – i små, brugte sedler.
Det var den samme bankassistent, der igen betjente Jens Sørensen. Hun studsede over, at hun nu havde vekslet 18.000 kroner til store sedler for den unge mand på bare seks dage.
Få minutter efter at Jens Sørensen havde forladt banken, ringede hun derfor til politiet.
Supplerede dagpenge med hashsalg
Jens Sørensen var udlært mekaniker og cykelsmed, men arbejdsløs på dette tidspunkt. Så det burde have været småt med penge til at dyrke hans ellers altoverskyggende interesse: Motorcykler.
Men Jens Sørensen havde penge. Han sparede op – og så supplerede han dagpengene med at sælge hash til nogle af de unge mennesker, der ofte kom og holdt fest i hans hus.
Derfor var der råd til at opgradere hans MZ 150 CC. Dens tophastighed på 80 kilometer i timen imponerede ikke længere, og Jens Sørensen havde kig på en Honda Four 750 K7 med en tophastighed på 200 kilometer i timen.
Under observation
Hvad Jens Sørensen ikke vidste, var, at politiet på det tidspunkt arbejdede på højtryk for at finde drabsmanden – og at han nu var deres hovedmistænkte.
For hvor havde den arbejdsløse de mange tusinde kroner fra? Kunne de stamme fra drabet på den rige eneboer?
1. september 1992 bankede det på døren i Jens’ lille gule hus midt under en fest. Men det var ikke feststemte unge mennesker, der ville ind – det var politiet.
Afhøringen
Jens Sørensen blev anklaget for drab, men det var ikke det, han tilstod under den seks timer lange afhøring, men derimod hashsalget. Men politiet troede ikke på ham.
Efterforskerne i Rejseholdet var dog så sikre på, at de havde fat i den rigtige gerningsmand, at politiets teknikere installerede aflytningsudstyr i Jens Sørensens hjem, inden han igen blev sat på fri fod.
Og politiet blev kun mere sikker i sin sag, da de kort efter hørte Jens Sørensen proklamere til sine venner: ”I siger ikke noget til nogen!”
Hovedmistænkt for drab
I tre uger var Jens Sørensen politiets hovedmistænkte.
Men selvom Jens Sørensen ikke vidste, at politiet holdt øje med ham, var han alligevel rystet over, hvordan tingene havde udviklet sig.
- Jeg sad tilbage med en følelse af, at enten indrømmede jeg, at jeg havde solgt hash – eller også sigtede de mig for drab, fortæller Jens Sørensen, der især var træt af én ting.
Politiet havde beslaglagt den blå Honda, han netop havde købt.
Politiet fik med en dommerkendelse lov til at opretholde aflytningen af Jens Sørensen ikke færre end tre gange, men efter 21 dage gav de op. Der var intet, der tydede på, at Jens Sørensen havde haft noget med drabet på Anker at gøre.
Til gengæld var der meget, der indikerede, at han solgte hash, som han havde forklaret – og at han savnede sin motorcykel.
Glemmer det aldrig
I dag er det 27 år siden, at Jens Sørensen var hovedmistænkt for et drab, han ikke havde begået, men sagen står stadig helt friskt i hans erindring.
- Det påvirkede mig meget dengang, også fordi politiet blev ved med at komme forbi, så jeg følte ikke, at jeg var gået helt fri, siger Jens Sørensen, der er 56 år i dag.
Han endte med at få 1000 kroner i bøde for hashsalget, men har derudover ikke hørt mere fra ordensmagten.
Han bor stadig i det samme lille gule hus som dengang, og han joker gerne med, at han ikke ved, om han stadig bliver aflyttet, for han har i hvert fald ikke opdaget, at der har været nogen forbi og pille udstyret ned.
I dag er hashhandlen lagt på hylden, og han lever et stille liv – kun afbrudt af hyppige ture til Thailand, hvor han nyder livet og besøger sin kæreste. Han skal snart være far for første gang.
Og motorcyklen? Den blev aldrig støvet i hans lille garage. Da Jens endelig fik den tilbage, fandt han ud af, at den var alt for kraftig til ham.
Drabet på Søren Ankjær Jonassen blev opklaret, få uger efter at politiet indstillede aflytningen af Jens Sørensen, og det skulle vise sig, at det var en helt anden gerningsmand, end efterforskerne havde forventet. Se det på TV 2 torsdag kl. 20 eller på TV 2 PLAY.