Millionsvindel i Socialstyrelsen

Usikkerhed om strafferammen før Britta Nielsens dom

Forsvarsadvokat mener, at mangelfuld vejledning i Sydafrika bør få betydning for, hvor høj en straf Britta Nielsen kan idømmes.

Skal svindeltiltalte Britta Nielsen idømmes en straf, der højest kan være otte års fængsel? Eller kan strafferammen for hendes svindel i Socialstyrelsen udvides op til 12 års fængsel?

Det er et af de centrale spørgsmål, retsformand Vivi Sønderskov Møller og to domsmænd i Københavns Byret har skullet tage stilling til frem mod tirsdagens domsafsigelse i sagen mod Britta Nielsen.

Under retssagen har forsvarer og anklagere nemlig været rygende uenige om, hvorvidt straffelovens paragraf 88 kan gøres gældende i den endelige dom.

En paragraf, som kan få afgørende betydning for længden af Britta Nielsens fængselsstraf.

Anklager: En af de mest alvorlige sager

Britta Nielsen er blandt andet tiltalt for at have begået bedrageri, der ifølge straffeloven kan give op til otte års fængsel i særligt grove tilfælde.

Anklagemyndigheden mener dog, at retten bør overveje en endnu højere straf, og det kan lade sig gøre ved brug af paragraf 88.

I den står der, at "der under særdeles skærpende omstændigheder" kan straffes med 50 procent mere end den normale maksimumstraf for en forbrydelse. Altså op mod fire år ekstra i en sag om bedrageri.

Anklagerne Kia Reumert og Lisbeth Jørgensen har ikke været i tvivl – de mener, Britta Nielsens forbrydelse er en af mest alvorlige sager om økonomisk kriminalitet, Danmark nogensinde har set.

Først og fremmest fordi Britta Nielsen har udnyttet sin stilling i tilskudsadministrationen til "koldt og kynisk" at tage penge, der var tiltænkt de svageste i samfundet, lød det i anklagernes afsluttende procedure.

- Domsmandsretten må derfor løfte sig op over, hvad man plejer, når det handler om økonomisk kriminalitet, sagde Kia Reumert.

Fraskrev sig rettigheder

I det modsatte hjørne står Britta Nielsens forsvarsadvokat, Nima Nabipour. Siden retssagens første dag har han protesteret mod, at paragraf 88 overhovedet er en del af tiltalen.

Årsagen skal findes i dagene efter Britta Nielsens anholdelse i Sydafrika 5. november 2018.

Her kom en særlig udleveringsaftale i stand mellem Britta Nielsens sydafrikanske advokater og den sydafrikanske anklagemyndighed.

På et retsmøde i Johannesburg erklærede Britta Nielsen sig enig i aftalens ordlyd, der blandt andet indebar, at hun blev løsladt, mod at hun frivilligt – og i følge med danske politifolk – rejste til Danmark med henblik på retsforfølgelse.

Samtidig betød aftalen, at Britta Nielsen fraskrev sig det såkaldte specialitetsprincip, der er central i den europæiske udleveringskonvention.

En regel, der i almindelige udleveringssager betyder, at landet, som anmoder om at få udleveret en person, ikke kan tilføje yderligere anklager, efter udleveringsanmodningen er sendt.

Netop punktet om paragraf 88 var ikke en del af de oprindelige anklagepunkter, men blev først tilføjet senere i efterforskningen - og derfor er den nu et stridspunkt.

Den svindelsigtede kvinde sad som forstenet, da hun mødte i retten foran den danske presse. Video: Rikke Museth Janniche

Advokat: Princip bør gøre sig gældende

Selvom Britta Nielsen erklærede sig enig i udleveringsaftalen, mener Nima Nabipour ikke, hun forstod, hvad hun skrev under på.

Ifølge forsvarsadvokaten blev hun ikke vejledt korrekt af sine sydafrikanske advokater, hvilket Britta Nielsen også har forklaret i retten:

- Min advokat (den sydafrikanske, red.) siger, at der er nogle papirer på engelsk, jeg skal underskrive. Jeg spørger, om jeg kan få det på dansk. Han svarer, at det er bare "noget legal stuff". Han siger, at det er vigtigt, at jeg skriver under, hvis jeg vil hjem til Danmark.

Nima Nabipour mener derfor, at Britta Nielsens hjemrejse til Danmark skal betragtes som en almindelig udleveringssag, hvor specialitetsprincippet er gældende, uanset hvad Britta Nielsen har skrevet under på.

Anklagemyndigheden er selvsagt uenig.

- Der er tale om en frivillig hjemsendelse, og der finder konventionen ikke anvendelse, lød det fra Kia Reumert.

Derfor er det tirsdag op til retten at afgøre, hvilken strafferamme der dømmes indenfor.

Nima Nabipour anbefalede i sin procedure, at Britta Nielsen idømmes fire til seks års fængsel. Hos anklagemyndigheden lød den ønskede straf på mindst otte års fængsel.

Der forventes dom i sagen tirsdag klokken 16.30.