16x9

Han bestilte et drab på bankens gådefulde kreditchef, men begik en stor fejl

Rejseholdet måtte bruge helt nye efterforskningsmetoder, da en lejemorder slog til for 29 år siden.

Kurt Kragh vidste, at det næste spørgsmål, han stillede, kunne blive altafgørende.

Den rutinerede efterforsker sad på femte time i sin afhøring. Det gik godt, syntes han, men den lyshårede mand med de blå øjne foran ham havde endnu ikke bekræftet politiets begrundede mistanke: at han var involveret i et usædvanligt drab.

Blot en måned forinden var kreditchefen Kurt Rasmussen blevet slået ihjel. Skudt på klos hold en vinterdag i 1991. En direkte likvidering for øjnene af sin kæreste og stedsøn.

Er du Kurt?

Drabsmanden til Kurt Rasmussen, inden han skød ham

Spørgsmålet var nu, hvordan og hvorfor manden var involveret. For det var med garanti ikke ham, der havde trykket på aftrækkeren.

I løbet af den næste time ville Kurt Kragh få svaret.

square to 16x9
Politiet måtte granske den dræbte Kurt Rasmussens privatliv, for at finde årsagen til at han blev slået ihjel i 1991. Foto: Privatfoto

Sagen om Kurt Rasmussen er af den type, som efterforskerne husker, selv tre årtier efter det er sket.

Drabsmetoden, motivet og efterforskningen adskilte sig betydeligt fra noget, politiets daværende rejsehold nogensinde havde set.

- Denne her sag har på mange måder været lærerig for mig og mine kollegaer, fortæller efterforsker Kurt Kragh i dag.

Derfor kigger TV 2 tilbage.

I dokumentaren 'Rejseholdet - jagten på en morder’ har TV 2 fået unik adgang til bevismaterialet i specialenhedens efterforskning og interviewet de personer, der var involveret i sagen - heriblandt efterforsker Kurt Kragh.

Vi skruer tiden 29 år tilbage til Rejseholdets intense efterforskning af drabet på kreditchefen.

Et drab bliver anmeldt

square to 16x9
Billedet er taget på aftenen for drabet ved Susan Jensens rækkehus i Torshaven. Foto: Dansk Politi

Villavejen foran Torshaven 77 i Nykøbing Sjælland blev oplyst af de blå blink og sirenerne trængte gennem aftenluften.

Det var 7. februar 1991. Klokken var lidt over 21.30 om aftenen.

Opkaldet til alarmcentralen havde allerede advaret betjentene om, hvad der ventede dem i entreen på det lille rækkehus på adressen: en fatalt kvæstet mand.

Et af de vigtigste øjenvidner var den bare 14-årige Benno Jensen.

Han havde siddet på sit værelse i huset, klar til at gå i seng, da han pludselig hørte et øredøvende brag ude på gangen. Som et gevær, der gik af.

Da han åbnede døren, så han sin stedfar, Kurt Rasmussen, ligge på gulvet. I den åbne yderdør stod en mand med et oversavet jagtgevær i hånden.

Under efterforskningen gennemførte politiet en såkaldt rekonstruktion af begivenhederne 7. februar. Her viste den unge Benno Jensen, hvor han havde stået i rækkehusets gang, da han så sin stedfars drabsmand i øjnene.
Under efterforskningen gennemførte politiet en såkaldt rekonstruktion af begivenhederne 7. februar. Her viste den unge Benno Jensen, hvor han havde stået i rækkehusets gang, da han så sin stedfars drabsmand i øjnene. Foto: Dansk Politi

I et enkelt sekund fik de to øjenkontakt. Så bukkede manden sig ned og affyrede endnu et skud nedad mod sit offer.

Benno Jensen nåede ikke at se gerningsmanden flygte. Han vendte selv om, hoppede ud ad vinduet på sit værelse og løb. Alt, han kunne. Hen til en af naboerne, som alarmerede politiet.

Tilbage i gangen lå Kurt Rasmussen.

Det var her, ambulanceredderne fandt ham. Bevidstløs og sunket sammen i vindfanget.

Han havde mistet meget blod, og på vejen til Nykøbing Sygehus måtte redderne opgive kampen. Kreditchefen blev erklæret død som følge af det ene skud, som havde ramt tæt ved hjertet.

Politiet sikrede ethvert teknisk spor i vindfanget, hvor Kurt Rasmussen var blevet skudt.
Politiet sikrede ethvert teknisk spor i vindfanget, hvor Kurt Rasmussen var blevet skudt. Foto: Dansk Politi

I det øjeblik ændrede alt sig. Nu stod politiet med en drabssag. En særlig brutal en af slagsen.

Rejseholdet trådte til

Det lokale politi havde allerede indhentet vidneudsagn og afspærret området ved rækkehuset, da Kurt Kragh ankom til byen en dag efter drabet.

Der var blevet sendt bud efter den dengang 40-årige efterforsker og ni af hans kollegaer fra Rigspolitiets Rejsehold fra København.

Særligt én oplysning bed det nye hold mærke i: Alt tydede på, at drabet var planlagt.

Kurt Kragh arbejdede for Rigspolitiets Rejsehold i 27 år.
Kurt Kragh arbejdede for Rigspolitiets Rejsehold i 27 år. Foto: TV 2

Rækkehuset var ejet af Kurt Rasmussens kæreste, den 37-årige Susan Jensen. På aftenen for drabet havde det ringet på døren, og hun havde åbnet den.

Manden havde spurgt efter Kurt Rasmussen, forklarede hun politiet. Så hun var gået ind i stuen og sendt sin kæreste ud til hoveddøren.

- Er du Kurt?, hørte hun manden spørge ude i gangen.

Derefter lød skuddet. Hun var også løbet ud i gangen, hvor hun - ligesom sin søn - så ham plante sit andet skud i Kurt Rasmussens torso.

Manden havde fedtet hår og så usoigneret ud, forklarede hun. Han var slank, ikke særlig høj og bar en mørk hue på hovedet, men hans ansigt var blottet.

I TV 2s nyhedsudsendelse 7. februar 1991 udsendte man et signalement af manden, som havde skudt Kurt Rasmussen, i håbet om at nogen genkendte gerningsmanden.
I TV 2s nyhedsudsendelse 7. februar 1991 udsendte man et signalement af manden, som havde skudt Kurt Rasmussen, i håbet om at nogen genkendte gerningsmanden. Foto: TV 2

Han var iført et par blå cowboybukser og en jakke – måske af skind, tilføjede hendes søn, Benno Jensen, til beskrivelsen.

Ingen af vidnerne havde nogensinde set ham før, sagde de.

Ud fra det kunne Kurt Kragh nå frem til den første vigtige konklusion i efterforskningen: Der var tale om en gerningsmand, som hverken kendte Kurt Rasmussen, Susan Jensen eller hendes søn i forvejen.

Lidt nord for Nykøbing Sjælland fandt politiet en efterladt rød Ford Taunus. De kunne hurtigt konstatere, at der var tale om en flugtbil, hvilket understregede tesen om, at drabet var planlagt.
Lidt nord for Nykøbing Sjælland fandt politiet en efterladt rød Ford Taunus. De kunne hurtigt konstatere, at der var tale om en flugtbil, hvilket understregede tesen om, at drabet var planlagt. Foto: Dansk Politi
Under et af sæderne fandt de et oversavet jagtgevær. Efter en række tekniske undersøgelser var det muligt at fastslå, at der var tale om gerningsvåbenet. Bilen var dog stjålet og kunne ikke knyttes til nogen mistænkte.
Under et af sæderne fandt de et oversavet jagtgevær. Efter en række tekniske undersøgelser var det muligt at fastslå, at der var tale om gerningsvåbenet. Bilen var dog stjålet og kunne ikke knyttes til nogen mistænkte. Foto: Dansk Politi

Uden en klar relation mellem drabsmanden og offeret vidste efterforskeren af erfaring, at det ville blive en udfordrende efterforskning.

Dette blev forstærket af det faktum, at politiet stod uden reelle tekniske spor. Nogle blyhagl og blodstænk fra Kurt Rasmussen op ad døren var de eneste spor, som kunne kobles til drabsmanden.

Så hvem var manden, der kendte Kurt Rasmussen fulde navn?

En kreditchef på overfladen

square to 16x9
Drabet på Kurt Rasmussen blev fulgt tæt i de danske medier. Særligt på grund af hans virke som kreditchef i en bank. Foto: Privat/TV 2

Kurt Kragh havde arbejdet med drabssager i Rejseholdet siden 1983. Derfor vidste han, hvor politiet nu var nødt til at rette linsen hen: mod offeret.

Var han måske raget uklar med nogen, der ønskede at låne penge i banken?

Efterforsker Kurt Kraghs undren over, hvorfor Kurt Rasmussen skulle dø

Kreditchef, lød titlen foran Kurt Rasmussens store kontor i banken. For at optage et lån i banken Andelskassen skulle kunderne først igennem ham.

I medierne blev dette den sigende detalje i drabssagen. At "en finansmand var blevet dræbt", var spændende stof i tabloidaviserne. De rapporterede, at der var tale om en mand i et velrespekteret job, som levede i de højere sociale lag.

Kurt Rasmussen var da også vellidt blandt sine kollegaer, og ingen kendte umiddelbart til, at han skulle have haft fjender.

Sådan er historien om Rejseholdet blevet til

De fire programmer i serien ’Rejseholdet – jagten på en morder’ er baseret på aktindsigter i efterforskningen. TV 2 har gennem politiet fået unik adgang til sagsakter, bevismateriale og videomateriale, samt indsigt i domme, arkivmateriale og andre relevante oplysninger.

Gennem interview og/eller kontakt med pårørende til ofrene, vidner, centrale politifolk, retsteknikere - og ikke mindst gerningsmændene selv - har TV 2 kunnet genskabe forløbet i sagerne.

Det har ikke i alle sager været muligt at få kontakt til alle ønskede kilder.

Kurt Kragh undrede sig: Var han i gæld? Var han måske raget uklar med nogen, der ønskede at låne penge i banken?

En så målrettet likvidering, som Kurt Rasmussen havde været udsat for, var noget, efterforskerne yderst sjældent hørte om. Selv efterforskere som Kurt Kragh, der nærmest udelukkende arbejdede med drabssager.

På den ene side bakkede det op om forestillingen om, at der kunne lægge et økonomisk motiv bag drabet. Men der var alligevel noget, som ikke stemte.

Det kom frem, da de afhørte de personer, kreditchefen hang ud med efter arbejde.

Ved et lille krads i overfladen dannede der sig hurtigt et langt mere gådefuldt billede af Kurt Rasmussen.

Manden, ingen havde hørt om

square to 16x9
Kurt Rasmussen og hans kæreste Susan Jensen kom blandt andet på værtshuset Havnekroen i Nykøbing Sjælland. Foto: TV 2

Det første tegn var at finde på kreditchefens straffeattest.

Man skulle kun kigge få år tilbage for at finde en dom for dokumentfalsk. I sit virke som kreditchef havde han ikke bare udstedt lån til sig selv, men også til personer i sin nærmeste omgangskreds - uden sin tidligere arbejdsgivers viden. Og så havde han en gæld, som oversteg en million kroner.

Illusionen om den pæne finansmand krakelerede lige så stille.

Manden, som i sit job gik i jakkesæt hver dag, var desuden fast inventar på Nykøbing Sjællands værtshuse.

Det var i de tilrøgede og dunkle lokaler, hvor alkoholen flød, han havde mødt sin kæreste Susan Jensen.

37-årige Susan Jensen lod Kurt Rasmussen flytte ind i sit rækkehus, selvom han selv ejede et sommerhus i byen. TV 2 har fået tilladelse til at bringe billedet af Susan Jensens søn.
37-årige Susan Jensen lod Kurt Rasmussen flytte ind i sit rækkehus, selvom han selv ejede et sommerhus i byen. TV 2 har fået tilladelse til at bringe billedet af Susan Jensens søn. Foto: TV 2

Kurt Rasmussen var meget vild med hende. Det var i hvert fald det indtryk, hans kollegaer fik. Ringede hun og fortalte, at hun var ude, smed han alt, han havde i hænderne.

I afhøringerne i værtshusmiljøet kom en ny oplysning også frem. En oplysning, som skulle vise sig at blive en af sagens vigtigste.

Susan Jensen var nemlig ikke kun sammen med Kurt Rasmussen. De seneste måneder var hun jævnligt blevet set med en anden mand.

Hun havde et andet forhold. En elsker.

Et vigtigt alibi

Den kraftige mand smilede roligt i døråbningen, da han åbnede for de lokale betjente. I baggrunden kørte fjernsynet, og en øl stod på sofabordet.

Manden til højre på billedet er Susan Jensens elsker.
Manden til højre på billedet er Susan Jensens elsker. Foto: Privatfoto

Kurt Rasmussen. Ja, ham kendte han godt fra værtshusene i Nykøbing Sjælland, bekræftede han. Og han var død?, spurgte han tilsyneladende upåvirket.

Elskeren boede et andet sted på Sjælland, men kom ofte i sit sommerhus i Nykøbing Sjælland. Betjentene var mødt uanmeldt op på hans adresse og bad om at få lov til at kigge hans hjem igennem. Han indvilligede venligt.

Manden var interessant af én årsag. Han var den eneste, man var stødt på i efterforskningen, som havde et klart motiv for at dræbe Kurt Rasmussen: jalousi. Et motiv, som er et af de mest gængse motiver i danske drabssager.

Det er sjældent, at vi ser de her meget tilrettelagte drab - og slet ikke med en, hvor det har karakter af et lejemord

Efterforsker Kurt Kragh

Gennemsøgningen af hans hjem var ufrugtbar. Og det var desuden slut mellem ham og Susan Jensen, slog han fast. Det var flere måneder siden, de sidst havde snakket eller set hinanden.

Inden betjentene igen forlod hans hjem, skulle de lige have en sidste oplysning på plads: Hvor befandt han sig om aftenen 7. februar?

I København, lød svaret. Han havde haft en arbejdsopgave i byen. Om aftenen havde han siddet på Hovedbanegården og spist suppe, huskede han.

Flere af de oplysninger, manden gav, skulle dog vise sig at blive skyts for politiet.

Fanget i en løgn

Helt fra starten af efterforskningen var det en kamp at finde de tekniske spor, som kunne lede efterforskningen videre. Derfor valgte politiet at benytte et helt nyt og særligt kort, de havde på hånden.

I 1991 var mange almindelige mennesker begyndt at have mobiltelefoner. De – set med nutidens briller – klodsede maskiner benyttede sig af signaler fra de danske telemaster.

Det var altså for første gang muligt for politiet at indhente data fra masterne og dermed spore aktiviteten på en hvilken som helst telefon.

Et redskab, som skulle vise sig at blive gennembruddet.

Et par uger senere sad Rejseholdets tekniske afdeling med udskriften over elskerens opkald fra 7. februar.

Susan Jensens elsker viste stolt sin mobiltelefon frem og pralede med, at han ”altid havde den på sig”. Derfor var der meget lille tvivl om, hvorvidt det var elskeren, der havde foretaget opkaldene på politiets liste.
Susan Jensens elsker viste stolt sin mobiltelefon frem og pralede med, at han ”altid havde den på sig”. Derfor var der meget lille tvivl om, hvorvidt det var elskeren, der havde foretaget opkaldene på politiets liste. Foto: Dansk Politi

Ned langs siden figurerede hvert klokkeslæt, han havde foretaget et opkald. Ved hver af klokkeslættene stod destinationen på den mobilmast, hans telefon havde fået forbindelse fra, og i sidste kolonne figurerede det telefonnummer, der var tastet.

Kurt Kragh kiggede nøje på skemaet.

Kurt Kragh og eksperterne i teledata i Rejseholdet stykkede oplysningerne sammen.
Kurt Kragh og eksperterne i teledata i Rejseholdet stykkede oplysningerne sammen. Foto: TV 2

Ganske rigtigt. Elskeren foretog et opkald fra Amagerbro i København torsdag eftermiddag. Det varede lidt over et halvt minut.

Herefter fremgik en uventet oplysning af papiret. Klokken 16.06 var han ikke i København. Her viste hans data, at telefonens signal var registreret af en mast i Holbæk.

Og klokken 19.04 - kort inden gerningstidspunktet - begik elskeren en kæmpe fejl. En fejl, han selv endnu var uvidende om.

Han foretog endnu et opkald. Det varede 19 sekunder.

Telemastens placering: Nykøbing Sjælland.

Spørgsmålene hobede sig op

Elskeren havde altså løjet om sin placering 7. februar. Han var ikke i storbyen, men i Nykøbing Sjælland bare få timer inden drabet, afslørede hans opkald.

Nu havde han ikke alene et oplagt motiv for at dræbe. Han havde også holdt kritisk information tilbage fra politiet.

Men der var stadig noget, som ikke hang sammen.

Hverken Susan Jensen eller hendes søn havde genkendt manden, der var mødt op ved deres hjem. Ingen af dem havde set Kurt Rasmussens drabsmand før. Elskeren var tidligere kommet i hjemmet og ville være genkendelig for dem begge.

Susan Jensens elsker havde flere gange besøgt hendes hjem i løbet af deres forhold, og han havde også mødt hendes børn.
Susan Jensens elsker havde flere gange besøgt hendes hjem i løbet af deres forhold, og han havde også mødt hendes børn. Foto: Dansk Politi

Derudover var Susan Jensens elsker høj, lyshåret og kraftig af bygning. Med andre ord var der få ligheder mellem ham og den mand, som de to havde givet deres signalement af. Den mand var tværtimod mørkhåret, lav og spinkel af bygning.

Hvem var morderen? Hvilken rolle spillede elskeren i det?

Og måske endnu vigtigere: Hvad var Susan Jensens rolle?

Hun havde på intet tidspunkt nævnt, at der skulle være en anden mand i hendes liv.

Hvorfor holdt Susan forholdet hemmeligt?

Da hun blev konfronteret med oplysningen, forklarede hun, at hun ikke ønskede at fremstå ”billig”. Hun ønskede ikke at blive fordømt for at have to kærester. Desuden havde hun ikke set elskeren i månedsvis, forklarede hun.

Igen punkterede politiets teledata historien: Omkring 50 gange havde elskeren brugt sin mobil til at ringe til hende de seneste måneder. Det fremgik sort på hvidt i Rejseholdets papirer.

Fra 1. januar – altså en måned inden drabet på Kurt Rasmussen - havde de ringet sammen 31 gange, og på selve dagen for drabet figurerede tre opkald.

Dit alibi passer ikke

Kurt Kragh til Susan Jensens elsker under afhøringen

Et af dem var 19 sekunder langt. Nemlig det opkald, som var foretaget i Nykøbing Sjælland kort inden drabstidspunktet.

Det stod nu klart, at hun også mistænkeliggjorde sig selv ved at udelade en så vigtig oplysning i sin vidneberetning.

Rejseholdet havde ikke noget valg mere. Både elskeren og Susan Jensen måtte ind til afhøring igen.

12. marts 1991 skred politiet til handling mod dem begge.

Susan Jensen blev anholdt, sigtet og senere tiltalt for medvirken til drabet.
Susan Jensen blev anholdt, sigtet og senere tiltalt for medvirken til drabet. Foto: Dansk Politi
Hendes sag tog dog en drejning i retten.
Hendes sag tog dog en drejning i retten. Foto: Dansk Politi

Denne gang var det ikke en stille og rolig samtale, efterforskeren lagde op til. De var begge direkte mistænkt. Det vidste de bare ikke selv endnu.

Ingen vej udenom

Som ved enhver anden sag lå der et kæmpe arbejde forud for Kurt Kraghs afhøring.

Med ind i lokalet på politistationen i Holbæk bar han 60 sider med noter fyldt med alle de oplysninger, han havde om elskeren og Susan Jensen. Alt det, han snart skulle konfrontere elskeren med.

Han vidste dog af erfaring, at han først var nødt til at gemme dem væk. Trumfkortet skulle gemmes til sidst.

Jeg har vel ikke haft nosser nok til det

Susan Jensens elsker til Kurt Kragh 28 år efter drabet

Kurt Kragh brugte den metode, han plejede at have succes med: Han viste interesse, lyttede og noterede, mens elskeren i forhørslokalet forklarede om sit liv, sin situation og forholdet til Susan.

Først fem timer inde i forhøret tog Kurt Kragh fat i sine noter.

Vi kan se, at du ikke var i København på aftenen for drabet, forklarede Kurt Kragh uden fordømmelse. Dit alibi passer ikke.

Kurt Kragh har udviklet sin afhøringsmetode gennem hele sin karriere. Han mener, at man som efterforsker skal vise forståelse for forbrydere - ikke accept - hvis man vil have dem til at åbne op.
Kurt Kragh har udviklet sin afhøringsmetode gennem hele sin karriere. Han mener, at man som efterforsker skal vise forståelse for forbrydere - ikke accept - hvis man vil have dem til at åbne op. Foto: TV 2

Elskeren havde malet sig selv op i et hjørne. Han havde begået en fejl, der nu tvang ham til at stå til ansvar.

I det sekund, han indså, at hans alibi var faldet til jorden, tilstod han. Og først nu forklarede han, hvorfor det ikke var ham selv, der havde stået foran Kurt Rasmussen og affyret de dræbende skud den februaraften samme år: Drabet var iscenesat. Elskeren havde sat det hele op.

Han havde hyret to mænd til at gøre det beskidte arbejde og give Kurt Rasmussen en forskrækkelse.

Jo længere de kom ind i afhøringen, des mere stod det dog klart, at det ikke var en forskrækkelse, der var tale om. Det var et lejemord, han havde i tankerne helt fra starten.

Da alle kort blev lagt på bordet

Tilståelsen cementerede sagen som en af de mest usædvanlige, Kurt Kragh har efterforsket.

Elskeren mente ikke, at kreditchefen behandlede hans store kærlighed, Susan Jensen, ordentligt. Derfor skulle han dø.

Om Rejseholdet

Rigspolitichefens Rejsehold - eller Rejseholdet, som det hedder i folkemunde - var en specialenhed under Rigspolitiet, som blev oprettet i 1927. Igennem årene arbejdede efterforskerne overalt i Danmark med nogle af de mest opsigtsvækkende og komplicerede kriminalsager i landet. Rejseholdet blev lukket som konsekvens af politireformen i 2007, hvor 54 politikredse blev til 12.

Ifølge ham havde Susan Jensen desuden vidst det hele. Han forklarede, at hun var indforstået med planen og ønskede Kurt Rasmussen død.

Der var tale om et jalousidrab. Et drab bestilt af en mand, som ville skaffe sin ”konkurrent” af vejen.

- Det plejer at være den forsmåede eller ham, der er jaloux, der måske møder op og måske i affekt dræber den anden. Det er sjældent, at vi ser de her meget tilrettelagte drab - og slet ikke med en, hvor det har karakter af et lejemord, siger Kurt Kragh.

Efterforskningen viste, at det var to bekendte til elskeren, som om aftenen 7. februar var taget afsted for at tage Kurt Rasmussens liv.

De to lejemordere medvirkede i en rekonstruktion af drabet. Her viste og forklarede drabsmanden, hvordan han først havde skudt Kurt Rasmussen på bare halvanden meters afstand.
De to lejemordere medvirkede i en rekonstruktion af drabet. Her viste og forklarede drabsmanden, hvordan han først havde skudt Kurt Rasmussen på bare halvanden meters afstand. Foto: Dansk Politi

Elskeren havde stjålet jagtgeværet, og sammen havde gruppen savet det over få dage før drabet. Flugtbilen havde elskeren stjålet i nærheden, og han havde lovet de to lejemordere 10.000 kroner for deres arbejde.

Det viste sig senere, at de kun endte med at få et par hundrede kroner.

Tre dømte og en frikendt

Under hele retssagen fastholdt elskeren, at Susan Jensen var en nøgleperson i planen om, at Kurt Rasmussen skulle ryddes af vejen. Den samme opfattelse delte mange i politiet.

Det oversavede jagtgevær stammede fra Kurt Rasmussens eget sommerhus, som han ikke benyttede, når han boede hos Susan Jensen.
Det oversavede jagtgevær stammede fra Kurt Rasmussens eget sommerhus, som han ikke benyttede, når han boede hos Susan Jensen. Foto: Dansk Politi

I retten var afgørelsen dog en anden.

Manden, som skød Kurt Rasmussen, fortalte, at hans intention var at give kreditchefen en forskrækkelse. At det oversavede jagtgevær var gået af ved et uheld i gangen i Susan Jensens rækkehus.

Vidneudsagnene fra både Benno og Susan Jensen talte imod dette. Det samme gjorde obduktionsrapporten, der tydeligt viste, at et skud var affyret på klos hold og oppefra og ned mod Kurt Rasmussen.

Den egentlige drabsmand blev idømt 16 års fængsel, mens hans kompagnon blev idømt 14 års fængsel for sin medvirken.

De to lejemordere blev blandt andet fundet ved at se på elskerens teledata. Han havde kommunikeret med dem begge op til og efter drabet på Kurt Rasmussen.
De to lejemordere blev blandt andet fundet ved at se på elskerens teledata. Han havde kommunikeret med dem begge op til og efter drabet på Kurt Rasmussen. Foto: Dansk Politi

Elskeren blev ligeledes idømt 16 års fængsel for at have planlagt drabet.

Susan Jensens sag blev afgjort i Østre Landsret. Efter hun havde siddet varetægtsfængslet i over et år, tiltalt for medvirken til drabet, faldt dommen i 1992: Hun blev frikendt. Der var ikke tilstrækkelige beviser.

- Der mangler noget helt grundlæggende, nemlig motivet. Det giver ikke mening, at hun skulle ønske Kurt Rasmussen dræbt. Hun kunne bare have bedt ham om at tage sin tandbørste og forlade huset, siger Kurt Kragh.

Mødet med en drabsmand

square to 16x9
Susan Jensens elsker ville gerne mødes med efterforsker Kurt Kragh igen - 29 år efter drabet. Foto: TV 2

I dag er Susan Jensen død. Og hendes daværende elsker, der blev dømt for at bestille et drab, har udstået sin straf.

Kommer Rejseholdet tilbage?

De seneste måneder har der været fornyet debat om behovet for at etablere et nyt Rejsehold i Rigspolitiet. Debatten kommer i kølvandet på en række uopklarede drabssager. Det gælder blandt andet drabet på Emilie Meng og Louise Borglit i Herlev. Her har Rigspolitiet benyttet sig af et såkaldt Peer Review-koncept, hvor specialister fra politiet gennemgår udvalgte drabsefterforskninger for at se, om der dels er begået fejl, dels er nogle spor, der kan undersøges grundigere. Der er dog ikke tale om et egentligt Rejsehold.

Han ønsker ikke på nogen måde at blive associeret med drabet for 29 år siden. Han har arbejde og bor i en lille by, hvor han ikke vil genkendes. Derfor ønsker han at være anonym, da TV 2 og Kurt Kragh møder ham.

- Fortrød du, at du havde gjort det? spørger Kurt Kragh.

- Ja, og jeg har taget min straf. 10 år og 8 måneder, siger den dømte mand og fortsætter:

- Men den ting, der går mig allermest på, er, at jeg får at vide, at det var mig, der skød, når jeg ved, at det ikke var mig, der skød, siger han.

- Hvorfor var det i grunden, at du ikke selv gjorde det?

- Jeg har vel ikke haft nosser nok til det, siger han.

Sagen om Kurt Rasmussen vil altid stå som en af hans mest lærerige sager. På trods af 27 års erfaring minder den ham om, hvor vigtigt det er at se og forstå folks bevæggrunde, når man skal opklare et drab.

På overfladen lignede det et økonomisk motiveret drab. Men ved hjælp af ny teknologi, en stor fejl fra gerningsmanden og et åbnet sind hos efterforskerne, fandt Rejseholdet frem til de skyldige.

Se dokumentaren om lejemordet på kreditchefen på TV 2 torsdag klokken 20.00 eller på TV 2 PLAY.