Krimi

20-årig fængslet for vanvidskørsel efter biljagt med 180 kilometer i timen

Motorvej E45 ved Aalborg, hvor bilisten ifølge sigtelsen kørte vanvidskørsel i nat. Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Over en strækning på 8-10 kilometer jagtede politiet den 20-årige narkopåvirkede bilist.

En 20-årig mand er ved retten i Aalborg blevet fængslet i fire uger, sigtet for vanvidskørsel i narkopåvirket tilstand natten til onsdag.

Det oplyser anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi.

Kort efter klokken 01.00 i nat fik politiet en melding om den 20-åriges vanvidskørsel på motorvej E45 ved Aalborg.

I en biljagt på over 8-10 kilometer jagtede en politipatrulje den 20-årige, der forsøgte at slippe væk ved at køre af motorvejen.

- Han kørte i sydgående retning med høj hastighed, og han kørte flere gange over for rødt. En bilist måtte foretage en katastrofe-opbremsning for at undgå et sammenstød, og til sidst påkørte den 20-årige politipatruljen, inden han blev anholdt, siger Mads Hessellund, vagtchef hos Nordjyllands Politi til TV 2.

Anklager ved Nordjyllands Politi Kristina Frandsen oplyser til Nordjyske.dk, at biljagten foregik med hastigheder på helt op til 180 kilometer i timen.

Den 20-årige er fængslet "af hensyn til retshåndhævelsen og herunder forsætlig fareforvoldelse i narkopåvirket tilstand", skriver anklagemyndigheden på Twitter.

Regeringen præsenterede i sidste uge et udspil med lovforslag, der skal stoppe vanvidsbilister.

Det vil blandt andet indebære, at man kan få op til 20 dages fængsel for eksempelvis at køre over 100 procent over det tilladte fartgrænse, hvis man samtidig kører over 100 kilometer i timen. Desuden foreslår regeringen, at vanvidsbilisternes biler fremover konfiskeres, uanset om de tilhører vanvidsbilisten selv eller ej.

Her ses de ni tiltag mod vanvidsbilisme:

Regeringens ni tiltag mod vanvidskørsel

  1. Konfiskering af biler ved vanvidskørsel

    Alle biler anvendt til vanvidskørsel skal i udgangspunktet beslaglægges og bortauktioneres. Det gælder også, selvom den er ejet af et leasingselskab eller en anden. 

    Leasingselskaber får dog ret til at søge erstatning hos gerningsmanden, og regeringen mener, at de selv har et medansvar, hvis de ikke er grundige nok, når de tjekker, hvem de lejer ud til.

  2. Styrket indsats mod stråmænd ved leasing

    Formodningen hos leasingselskaberne er, at vanvidsbilister får stråmænd til at leje bilerne, og at de er socialt udsatte borgere med dårlig økonomi.

  3. Kortere sagsbehandlingstid i grove sager om automatisk trafikkontrol

    Når høje hastighedsforseelser blitzes af politiets kameraer, skal der inden for syv dage være en "markant og hurtig konsekvens". 

  4. Styrket samarbejde mellem politi og kommuner

    Kommuner og politi skal i højere grad aftale fartdæmpende indretning af veje ved eksempelvis skoler. Der skal også være øget fokus på at stoppe muligheder for at køre om kap på vejstrækninger.

  5. Øget kontrol med leasingselskaber i en afgiftsmæssig sammenhæng

    Skatteforvaltningen skal fra slutningen af 2020 og frem til slutningen af 2023 gennemføre et kontrolprojekt. Det skal afklare, om leasingkontrakter bruges til at skjule det reelle ejerskab af et køretøj.

  6. Skærpet straf ved høje hastighedsforseelser

    Fremover skal særligt grove overtrædelser i førstegangstilfælde give 20 dages ubetinget fængsel. Kørekortet skal frakendes i minimum tre år, og bilen skal konfiskeres. Straffen skal stige, hvis man kører over 200 kilometer i timen, eller hvis man overskrider hastigheden med mere end 100 procent ved kørsel med en hastighed på over 100 kilometer i timen.

  7. Skærpet straf ved kørsel efter frakendelse af førerretten som følge af vanvidskørsel

    Hvis man kører trods frakendelse af kørekortet for vanvidskørsel, skal det give 20 dages ubetinget fængsel. I dag er straffen en bøde.

  8. Skærpet straf ved ulovlig kapkørsel og chikanekørsel, der hindrer politiets arbejde

    Fremover skal dette give ubetinget fængsel i 20 dage i førstegangstilfælde.

  9. Eftersyn af strafniveauet i grove tilfælde

    Justitsministeriet skal undersøge, om strafferammerne udnyttes i det ønskede omfang, eller om de skal hæves. Det skal munde ud i et lovforslag "med de nødvendige ændringer" i efteråret 2020.

    Formuleringen i udspillet tyder på, at regeringen forventer, at der er behov for at hæve straffene yderligere.