Britta Nielsens forsvarsadvokat: - Ingen savnede de penge
Britta Nielsens forsvarsadvokat mener, at hendes forbrydelse bør udløse en straf på fire til seks års fængsel.
Britta Nielsen er ifølge Anklagemyndigheden skyldig i ”en af de groveste sager nogensinde”, da hun udnyttede sin stilling i Socialstyrelsen til at overføre penge fra de svageste i samfundet til sig selv.
Men det er forkert. Pengene lå hengemt, og ingen savnede dem.
Sådan lyder det mandag fra Britta Nielsens forsvarsadvokat, Nima Nabipour, under hans procedure i sagen:
– Der er ikke nogen deciderede svage, der er blevet udnyttet i det her. Det er lidt at fortegne et billede af, hvad der er sket, siger han.
– Det er måske lidt kynisk at sige, men der var ingen, der savnede pengene, før en kommune fandt ud af, at der var noget galt. Så hvordan kan man sige, at hun har taget fra de svageste i samfundet, når man år efter år intet opdagede?, spurgte Nima Nabipour.
”Ikke tale om kynisme”
Anklagemyndigheden har krævet mindst otte års fængsel til Britta Nielsen, der er tiltalt for dokumentfalsk, embedsmisbrug og groft bedrageri ved at have overført mindst 116.915.658 kroner til sig selv fra 1993 til 2018 via 298 overførsler fra Satspuljen.
Nima Nabipour anerkender, at der er tale om en alvorlig forbrydelse, men retten bør tage højde for en række formidlende omstændigheder, mener han.
Blandt andet skal forbrydelsen ses i lyset af hendes alder på 65 år, at sagen har haft familiære konsekvenser, at hun ikke var en særligt betroet medarbejder, da mange havde samme adgang som hende, og at der er konstateret flere fejl i kontrolfunktionerne.
– Man kan forestille sig, at der står en kuffert fyldt med penge i Socialstyrelsen. Man tager den, og ingen opdager det. Dagen efter står der en kuffert igen. Stadig ingen opdager, at man tager den. Det sker år efter år. Det er ikke kynisme, forklarer Nima Nabipour.
Han mener ikke, at Britta Nielsens forbrydelse bør give mere end fire til seks års fængsel. Han lægger særligt vægt på de manglende kontrolfunktioner.
– Min klient overførte penge til sine egne konti. Mindre udspekuleret kan det ikke blive. Hun går ind med sine egne initialer og overfører til sin egen konto. Det er ikke udspekuleret, siger han.
Paragraf 88 bør frafalde
Foruden de formildende omstændigheder i selve forbrydelsen, mener Nima Nabipour, at domsmandsretten bør tage højde for, at Britta Nielsen allerede inden retssagen er ”blevet dømt i pressen”, og at en minister offentligt har kommenteret på hende.
Desuden fastholder han, at den såkaldte paragraf 88 bør frafalde i tiltalen mod Britta Nielsen.
Nima Nabipour mener ikke, at Britta Nielsen har været klar over, hvad hun skrev under på i Sydafrika, da hun satte sin underskrift på den erklæring, der blev præsenteret for hende inden hjemrejsen.
Erklæringen, der er forhandlet mellem anklagemyndigheden i Danmark og myndigheder i Sydafrika, lød, at hun blev løsladt og straks efter ankomst til Danmark blev anholdt.
Men med underskriften frafaldt også det såkaldte specialitetsprincip fra den europæiske udleveringskonvention, der betyder, at man kun kan retsforfølges for de forbrydelser, der ligger til grund for udleveringen.
Dermed åbnede hun op for at blive mødt med andre anklager, end dem, som hun var anholdt og sigtet for i Sydafrika – herunder paragraf 88, der først blev præsenteret i tiltalen mod hende.
Paragraf 88 lyder, at Britta Nielsen kan få op til det halve af den straf, som hun idømmes, lagt oven i. Det vil maksimalt give en straf på 12 års fængsel, da groft bedrageri maksimalt kan give otte år.
Britta: Faldt for en fristelse
Britta Nielsen selv har fortalt, at hun ”faldt for en fristelse” i systemet, og at overførslerne blev ”en slags afhængighed”.
Ifølge Britta Nielsen hang det blandt andet sammen med, at der ikke var styr på sagerne i tilskudsadministrationen under Socialstyrelsen. De var bagud med journaliseringer og regnskaber, og ”sagerne lå i bunker”.
Britta Nielsen er tiltalt for at have overført mere end 116.915.658 kroner til sig selv. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at der skal ske konfiskation af det fulde beløb med undtagelse af 3,8 millioner kroner, som Britta Nielsen har tilbageført. Det samlede beløb lyder derfor på cirka 113 millioner kroner.
Hun har erkendt sig delvist skyldig.
Dommen falder 18. februar klokken 16.00 i Københavns Byret.