Krimi

Politiet leder efter flugtbilist

Arkivfoto. Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Tre biler var involveret i ulykken.

Sent lørdag aften stak en bilist af efter at have kørt over for rødt og forårsaget et sammenstød mellem to andre biler.

Ulykken skete på Borups Allé i København, og politiet fortæller til B.T., at der både var en chauffør og en medpassager i bilen.

- En bilist kører over for rødt lys og kører ind i en anden bilist, som så støder sammen med en tredje, siger vagtchef ved Københavns Politi, Henrik Stormer, til avisen.

Københavns Politi forsøger nu at finde frem til flugtbilisten.

Ingen personer i de øvrige biler kom til skade i ulykken.