Krimi

Arbejdslift væltet med person i

Ulykken skete på Teglværksgade på Østerbro i København.  Hovedstadens beredskab

Gadebelysningen vil være mørklagt indtil onsdag.

Én person kom til skade, efter en arbejdslift væltede på Teglværkgade på det ydre Østerbro i København. Personen blev kørt direkte på skadestuen. Da han ankom var hans tilstand ikke kritisk.

Den tilskadekomne sad i arbejdsliften, da den væltede ud på vejen.

- Liften er væltet ud over vejen med personen i og har ramt nedover et køretøj, fortæller vagtchef hos Københavns Politi, Henrik Sveistrup, til TV 2.

Den væltede lift har revet en del ledninger til gadebelysningen ned.

Københavns Politi meddeler at belysningen i gaderne Teglværksgade og Aldersrogade ikke vil virke før tidligt onsdag morgen.

Arbejdstilsynet undersøger tirsdag aften ulykkesstedet for at fastlægge omfanget af de materielle skader samt omstændigheder for, hvordan liften væltede.