Veninde til terrorsigtet konvertit: Hun sagde, jeg gik ind for afgudsdyrkelse

Ifølge en ekspert i jihadisme er konvertitter særligt udsatte for at blive radikaliseret.

Nina Bint Parviz lever efter en meget konservativ retning indenfor islam - såkaldt salafisme.

En retning som også en 28-årig dansk konvertit, der er en blandt 22 sigtede i den seneste terrorsag, følger.

I 2018 mødte de to kvinder hinanden gennem en Facebook-side for muslimske kvinder, og de blev hurtigt tætte.

- Første gang vi mødtes var hun meget smilende, virkelig glad og sjov og en virkelig, virkelig sød pige, siger Nina Bin Parviz.

Men nærmest lige så hurtigt som de blev venner, mistede de to kontakten igen, fortæller Nina Bint Parviz, da hun besøger TV 2 for at fortælle om sit kendskab til den 28-årige terrorsigtede kvinde.

Salafisme

Salafisme er en gren indenfor sunni-islam, der har særligt fokus på, hvordan Islam blev praktiseret af de tidligste generationer af muslimer. Salafismen forsøger at genoplive denne praksis for at undgå de mange andre tolkninger af islam, der siden er kommet til.

Salafismen spænder over flere grene, og der er derfor mange forskellige måder at være salafist på – de fleste af dem fredelige. Et mindretal bekender sig dog til en militant tolkning af salafismen, hvor vold mod ikke-muslimer er tilladt.

Kilde: VINK, Københavns Kommune

Oplærte konvertit i islam

Den 28-årige kvindelige konvertit blev anholdt og sigtet 8. december sidste år, da syv politikredse og PET slog til på mindst 20 adresser i hele landet i en sag om planlægning af islamistisk motiveret terrorisme.

Kvinden blev i modsætning til flere af de andre anholdte ikke varetægtsfængslet, men løsladt efter et grundlovsforhør. Hun er dog fortsat sigtet for planlægning af terrorisme.

Da grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, er det uklart, hvilken rolle politiet mener, kvinden har spillet, og hun nægter sig skyldig i anklagen mod hende.

Nina Bint Parviz husker, at førstehåndsindtrykket af den nu terrorsigtede kvinde var meget positivt, og hun kom hurtigt til at holde af hende.

De havde en fælles interesse i islam, som den terrorsigtede kort tid forinden var konverteret til. Nina Bint Parviz fortæller, at konvertitten ikke havde den helt store viden om islam. Hun var meget søgende, og hun stillede Nina Bint Parviz mange spørgsmål om sin nye religion.

Så du oplærte hende i islam?

- Ja, det kan man godt sige. Jeg lærte hende nogle ting.

Den terrorsigtede kvinde havde i begyndelsen et almindeligt dansk navn, men efterhånden som hun blev mere og mere religiøs, tog hun et muslimsk navn.

Nina Bint Parviz og konvertitten kommunikerede igennem længere tid via sociale medier - blandt andet ved at sende lydbeskeder til hinanden. Beskeder, som TV 2 har fået indsigt i.

Afbrød venskab efter diskussion

På et tidspunkt begyndte de to veninder at tale om Danmarks demokrati.

Nina Bint Parviz argumenterede for, at det var i overensstemmelse med islam at stemme ved Folketingsvalget for at forhindre Rasmus Paludan og Nye Borgerlige at blive valgt ind. At det var en nødsituation, og at muslimer derfor i dette tilfælde kunne stemme.

Men konvertitten mente ikke, at dette var i overensstemmelse med hendes overbevisning om, at Gud er den eneste lovgiver.

- Lige meget om man stemmer blankt eller stemmer på nogen, hvad er det så for nogle situationer, som Allah ikke har styr på, der gør, at det er okay, at vi vælger en anden lovgiver?, siger den terrorsigtede kvinde i en lydbesked.

Herefter afbrød konvertitten deres venskab.

Erklærer du så mig for frafalden?

Nina Bint Parviz.

- Hun havde meget den der med: Må Allah retlede dig. Rette dig til den rette vej. Og det var så der, hvor jeg tænkte og spurgte: Erklærer du så mig for frafalden?, fortæller Nina Bint Parviz.

Men der var altså ikke mere at snakke om.

- Hun gik fra den person, der ikke vidste særlig meget og var meget opsøgende og lyttede til mig, til at være en person, der simpelthen skubber mig væk og siger, at jeg går ind for afgudsdyrkelse.

Islamisk Stat forsøger at hverve kvinder

TV 2 har talt med en lang række kilder, som fortæller, at der var flere tegn på, at den 28-årige kvinde var blevet radikaliseret.

Da TV 2 mødte kvinden foran hendes hjem, var hun iklædt burka, så også hendes øjne var tildækkede. Hendes mand afviste, at TV 2 måtte tale med hende. Manden, som hun blev gift med i efteråret, er også en af de sigtede i sagen.

Mindst tre kvinder er sigtede i terrorsagen, hvor ni personer i øjeblikket sidder varetægtsfængslet. Ifølge Bjarke Aae, forsker i jihadisme ved Aarhus Universitet, er det ikke unormalt, at kvinder i stigende grad sigtes i terrorsager.

En af forklaringerne kan være, at terrororganisationen Islamisk Stat - i modsætning til andre militante, islamistiske grupperinger - har målrettet en del af deres propaganda mod kvinder, som ikke længere blot skal være husmødre, men deltage aktivt på slagmarken.

- Der er ingen tvivl om, at Islamisk Stat i langt højere grad aktivt har prøvet at påvirke og rekruttere kvinder end for eksempel Al-Qaeda har, siger han.

Et eksempel på dette er blandt andet sagen om Kundby-pigen. Hun konverterede til islam som 15-årig, og hun er nu dømt for blandt andet at ville bombe sin folkeskole. Både Kundby-pigen og mindst to af de sigtede i terrorsagen er dermed en del af endnu en tendens. De er konvertitter.

- Man skal se konverteringsprocessen som en sårbar periode i ens liv, hvor man i mange tilfælde bliver sårbar for radikaliseringsprocesser. Især når Islamisk Stat og andre grupper aktivt går efter at rekruttere konvertitter.

Seks personer varetægtsfængslet

Selvom Nina Bint Parviz altså efter eget udsagn lærte kvinden op i sin opfattelse af islam, føler hun ikke et medansvar for, at kvinden nu er sigtet efter straffelovens terrorparagraf.

Ét er at følge den salafistiske retning inden for islam - noget andet er at være sigtet for terror, forklarer Nina Bint Parviz.

- Nej, hvorfor skulle jeg føle et ansvar? Hvad har det med sagen at gøre, at jeg ikke giver hånd og ikke går ind for demokrati, og hun så begår terror (kvinden er kun sigtet for terror, red.)? Det er jo to vidt forskellige ting.

De sigtede i terrorsagen er mistænkt for at have indsamlet remedier til fremstilling af sprængstof samt for forsøg på at anskaffe sig skydevåben og lyddæmpere. Det vides endnu ikke, hvem eller hvad, der var målet for det formodede terrorangreb.

Seks personer sidder i øjeblikket varetægtsfængslet i sagen. Onsdag er der frist for forlængelse af deres varetægtsfængsling.