Millionsvindel i Socialstyrelsen

Britta Nielsen følte sig truet - sådan oplevede hun anholdelsen i Sydafrika

Den svindelanklagede oplevede anholdelsen som "en temmelig presset situation", fortæller en grædende Britta Nielsen i retten.

Britta Nielsen havde brug for at vide, hvad der skete i Danmark, mens hun selv befandt i Sydafrika efterlyst for millionsvindel i den danske socialstyrelse.

Det forklarer hun fredag i Københavns Byret.

I dagene op til sin anholdelse havde Britta Nielsen derfor daglig kontakt til sin forsvarer hjemme i Danmark, Nima Nabipour. Nogle gange tre gange om dagen.

- Jeg havde en tryghed ved at have den kontakt med dig, for jeg havde en fornemmelse af, at jeg ikke var alene, siger Britta Nielsen henvendt til sin advokat.

Sagen om Britta Nielsens svindel er nået til niende retsdag. Hovedpersonen er iført en sort blazer og under den en skjorte med sort-hvidt mønster. Hun er blevet klippet, da hun sætter sig i vidneskranken for at forklare, hvordan hun oplevede anholdelsen 5. november sidste år og den efterfølgende udlevering til Danmark.

Et stort virvar

Britta Nielsen fortalte, at hun 5. november 2018 befandt i sin hotellejlighed i Sydafrika, hvor hun var ankommet til aftenen før. Da hun åbnede døren ”vælter en masse folk ind”.

En mand ved navn Heever fortalte, at han havde været på jagt efter den efterlyste dansker den seneste tid.

En af dem er en dansk betjent, der hedder Gert. Jeg husker ikke, hvad han hed mere end det

Britta Nielsen, tiltalt

Britta Nielsen blev sat op ad væggen. I retten kan hun ikke sige, hvor mange af personerne, som pludselig befandt sig i hendes lejlighed, der var fra politiet. De løb frem og tilbage, og der var et stort virvar.

- En af dem, er en dansk betjent, der hedder Gert. Jeg husker ikke, hvad han hed mere end det, fortæller hun i retten.

Betjenten var sendt til Sydafrika af Bagmandspolitiet som observatør under anholdelsen.

Retssagen mod Britta Nielsen

Sagen begynder 24. oktober ved Københavns Byret, og der er afsat ni retsdage til den.

Britta Nielsen er tiltalt for groft bedrageri, embedsmisbrug og dokumentfalsk. Hun mistænkes for at have tastet sin egne kontonumre ind i Socialstyrelsens systemer, mens hun var på job, og på den måde overført penge til sig selv i en periode fra 1993 til 2018.

Straframmen for groft bedrageri er op til otte års fængsel, men anklagemyndigheden vil bruge en paragraf i straffeloven, der kan øge straframmen til 12 år.

Han anbefalede Britta Nielsen at fortælle sandheden, forklarer hun. Ellers kunne hun komme til at sidde meget lang tid i det sydafrikanske politis varetægt.

- Jeg er i en temmelig presset situation, husker Britta Nielsen.

Skoleengelsk og ingen tolk

Manden ved navn Heever var en sydafrikansk betjent. Han havde ikke tid til at besvare Britta Nielsens spørgsmål, så hun rettede dem til danske betjent Gert, men han havde ikke nogen autoritet, forklarede han.

Han prøvede dog at fortælle hende, hvad, der var ved at ske.

Jeg kender ikke nogen dernede, og der blev sagt mellem linjerne, at jeg ville gemme mig i Botswana

Britta Nielsen, tiltalt

Omkring hende fortsatte sydafrikansk politi med at gennemsøge lejligheden. Britta Nielsen havde svært ved at følge med. Hendes sprogkundskaber begrænser sig til lidt skoleengelsk, og sydafrikanernes engelske dialekt var svær at forstå. Der var ingen tolk til stede, så den danske betjent oversatte.

Ifølge betjenten var der dog ikke nogen sprogvanskeligheder. Han fortalte til Bagmandspolitiet, at Britta Nielsen talte og forstod engelsk uden problemer. Noget, der er kommet frem i Københavns Byret efter Britta Nielsens forklaring.

Da Britta Nielsen blev anholdt på et hotel i Sydafrika havde hun, hvad der svarede til 320.000 kroner i kontanter.

Ifølge Britta Nielsens forklaring blev hun fortalt, at hun skulle for en dommer. Den danske betjent anbefalede hende at tage et bad og finde skiftetøj frem, for hun kunne formentlig se frem til en tur i arresten.

- Han siger til mig, at han virkelig, virkelig vil anbefale mig at samarbejde. Ellers kan jeg se frem til at sidde der i et halvt eller helt år. Det var rigtig truende, forklarer Britta Nielsen.

I retten begynder hun at græde.

- Jeg kender ikke nogen dernede, og der blev sagt mellem linjerne, at jeg ville gemme mig i Botswana, men det var en fejl, jeg begik i lufthavnen, forklarer Britta Nielsen efter at have holdt en kort pause.

Hendes forsvarer spørger, om hun blev præsenteret for en sigtelse under anholdelsen. Det gjorde hun ikke.

De første billeder

I lejligheden i Sydafrika henvendte en ny mand sig til Britta Nielsen. Det var en sydafrikansk advokat ved navn Gerhard Landman.

- Han siger, at han er sendt af nogle bekendte, og at han repræsenterer min søn Jimmy - eller at hans kontor gør. Men han kender ikke sagen, han er bare sendt ud til det grundlovsforhør, forklarer Britta Nielsen.

Hvad siger paragraf 88?

Bedrageri giver op til otte års fængsel, men ved at benytte sig af paragraf 88 i straffeloven kan dette øges til 12 år, da paragraffen lyder:

- Under særdeles skærpende omstændigheder kan straffen overstige den højeste for nogen af lovovertrædelserne foreskrevne straf med indtil det halve.

Kilde: Retsinformation.dk

Hun talte med Gerhard Landman i fem minutter, inden hun samme dag skulle i grundlovsforhør. Men fordi han også talte engelsk med sydafrikansk dialekt, forstod hun ikke rigtigt, hvad han sagde.

Flere danske medier sendte live, da Britta Nielsen blev fremstillet ved retten i Sydafrika 8. november sidste år.

To dage senere sad Britta Nielsen igen foran en sydafrikansk dommer, og for første gang fik hele Danmark at se, hvordan den efterlyste kontorfuldmægtige så ud efter sin flugt. Nu med sortfarvet hår og en del kilo lettere end på de billeder, medierne hidtil havde bragt af Britta Nielsen.

Britta Nielsen, som hun så ud, før hele svindelsagen begyndt at rulle.

- Der er blitz og masser af journalister, og der er også nogle, der spørger mig, om jeg har gjort det her, forklarer hun.

"Yes, your honour"

Mens hun stod med fotografernes blitzlys i ansigtet, præsenterede en ny mand sig for hende. Manden hed Piet du Plessis, og han fortalte, at han skulle repræsentere hende i sagen.

Også denne advokat havde hun svært ved at forstå - specielt på grund af støjen fra fotograferne og journalisterne i retslokalet. Men hun fik opfanget, at hun skulle sørge for at svare ”yes, your honour” til de ting, dommeren læste op, og så kunne hun komme hjem til Danmark.

Det sidste, advokaten sagde til hende, var, at hun skulle huske at betale hans kontor.

Og så var retsmødet slut. Britta Nielsen havde fået sit ønske om at vende hjem til Danmark opfyldt, og samme aften blev hun sat på et fly til Danmark sammen med sin søn Jimmy Hayat.

Spørgsmål om udleveringsaftale

Godt og vel et år senere sidder hun i Københavns Byret retssal 60. Hendes danske forsvarsadvokat vil vide, om hun inden retsmødet i Sydafrika kendte til specialitetsprincippet.

Hvad er specialitetsprincippet?

Specialitetsprincippet er nedfældet i den europæiske udleveringskonvention fra 1957, og af artikel 14 fremgår det:

- En person, der er blevet udleveret, må ikke sigtes, dømmes eller tilbageholdes med henblik på at straffe for en lovovertrædelse, der er begået før udleveringen, bortset fra den, som vedkommende blev udleveret på baggrund af.

En person kan altså ikke sigtes eller tiltales for andet, end der står i udleveringsaftalen mellem to lande.

Det er det princip, der normalt gælder i udleveringenssager. Princippet betyder, at en anholdt ikke kan tiltales for andet i ankomstlandet, end det, der står i udleveringsanmodningen.

Britta Nielsen kendte ikke til princippet, siger hun. Nima Nabipour har tidligere givet udtryk for, at hans klient ikke er blevet vejledt ordentligt i forbindelse med udleveringsaftalen.

Det kan blive afgørende for straffens længde, fordi den danske anklagemyndighed vil bruge paragraf 88 i straffeloven. En paragraf, der kan øge strafferammen fra 8 til 12 års fængsel.

Ifølge tiltalen overførte Britta Nielsen i perioden 1993 til 2018 ikke under 116.915.658 kroner til sig selv ved at indtaste sine egne kontonumre i Socialstyrelsens systemer. Hun skulle have gjort sig skyldig i groft bedrageri, embedsmisbrug og dokumentfalsk.

Hun har erklæret sig delvist skyldig.