Krimi

21-årig mand frifundet for at skyde mod civilbetjente

En 21-årig mand er blevet frifundet for skud mod politiet, men er stadig skyldig i en række punkter. Arkivfoto.

Manden idømmes otte års fængsel og udvisning af Danmark.

Østre Landsret frikender fredag en 21-årig mand med tilknytning til banden Loyal To Familia (LTF) for at have affyret adskillige skud mod to civile betjente i 2017.

På trods af det skal han dog stadig tilbringe en rum tid bag tremmer, da en række andre forseelser - blandt andet med en pistol at have truet folk - resulterede i, at dommeren sender gav ham otte års fængsel og en udvisning fra Danmark.

Han blev i fjor idømt 20 års fængsel og udvist af Danmark i Københavns Byret.

Han ankede siden dommen, og forsvarer Anders Schønnemann har nu fået ham frikendt i en af tiltalerne, men manden står stadig til en længere straf.

Dommere og nævningeting kender således fortsat den 21-årige skyldig i flere forhold, hvor han har turet rundt i København på en scooter og truet personer med to forskellige pistoler i efteråret 2017.

- Retten tror på, at den tiltalte var på en scooter og har været i besiddelse af en pistol, lyder det fra dommeren.

Men pistolen er altså ikke den Smith & Wesson-revolver, som skuddene mod betjentene blev affyret med, vurderer Østre Landsret.