Tidligere kollega modsagde Britta Nielsen: Sådan var det ikke
Britta Nielsen har tidligere fortalt, at der i Socialstyrelsen blev joket om at snyde og flyve til Bahamas.
Det var ikke sådan, at der i Tilskudsadministrationen i Socialstyrelsen blev joket om, hvor let det var at udskifte kontonumre med sine egne.
Sådan sagde en mangeårig kollega til svindeltiltalte Britta Nielsen, Susanne Andersen, i vidneskranken på ottende retsdag.
- Nej, vi havde et stort ansvar, og vi havde stor tillid fra vores chefer, når vi arbejdede.
- Vi var ikke så mange medarbejdere, så der var stor tillid, og vi gjorde, hvad vi kunne for at honorere det, sagde Susanne Andersen fra vidneskranken i retssal 60 i Københavns Byret, da anklager Kia Reumert spurgte, om der blandt medarbejderne var en opfattelse af, at det var let at snyde.
”TAS-Mama”
Susanne Andersens kommentar står i skærende kontrast til den forklaring, Britta Nielsen selv gav, da hun blev afhørt af sin forsvarsadvokat på retssagens sjette dag.
Hvor let, det var at snyde, var noget, der blev snakket om i frokoststuen, fortalte hun.
- Ja. Det var rimelig kendt, at der ikke skulle noget til for at lave det, som jeg lavede. På det tidspunkt var det en stående joke, at man kunne putte sit eget kontonummer ind, overføre pengene og tage en tur til Bahamas, sagde Britta Nielsen.
Susanne Andersen gik ifølge Britta Nielsen under øgenavnet 'TAS-mama' i Tilskudsadministrationen.
Navnet fik hun, fordi hun var den person, der kendte sagsbehandlingssystemet TAS indgående. Systemet blev brugt til at udbetale penge fra Satspuljen til projekter.
Susanne Andersen er fortsat ansat i Socialstyrelsen og bedriver den samme funktion, som Britta Nielsen havde som kontorfunktionær.
Susanne Andersen fortalte under sin afhøring, at man som medarbejder godt kunne udbetale penge til sig selv, men at udbetalingen skulle igennem bogholderi og økonomiafdelingen.
Men hun fortalte også, at man som superbruger af systemet trods en regelændring i 2014 godt kunne godkende udbetalinger.
Vidne: - Joke var ikke sjov
Mandagens femte vidne, den tidligere kollega Bodil Simonsen, fortalte dog, at hun havde hørt en joke om snyd, og hvor let det var.
- Ja, det har jeg hørt en enkelt gang. Det syntes jeg ikke var særlig morsomt, for man skal gøre, hvad man skal. Der var jo en stor grad af tillid i vores job. Jeg sagde, det må I ikke gøre, fortalte hun, da Britta Nielsens forsvarsadvokat, Nima Nabipour, specifikt spurgte til det.
Da Bodil Simonsen netop arbejdede med kontrollen af udbetalinger, opfattede hun kollegaernes joke som en miskreditering af hendes arbejde.
Hun var ansat til at lave regnskab og kontrol i Tilskudsadministrationen i perioden 1998 til 2014. Ifølge hende var det dog muligt at ændre i udbetalingerne efter hendes godkendelse. Det faktum kredsede Nima Nabipour om.
Men hvis man kunne ændre efterfølgende, hvad betød din kontrol så egentlig?, spurgte Nima Nabipour.
- Et sted som det, der bygger det jo på tillid, og den er jo blevet brudt, kan man sige. Jeg har gjort det, jeg har fået besked på, sagde Bodil Simonsen.
Argument for forsvarer
Britta Nielsen selv har fortalt, at hun ”faldt for en fristelse” i systemet, og at overførslerne blev ”en slags afhængighed”.
Ifølge Britta Nielsen hang det blandt andet sammen med, at der ikke var styr på sagerne i Tilskudsadministrationen. De var bagud med journaliseringer og regnskaber, og ”sagerne lå i bunker”.
Bodil Simonsen fortalte, at der var masser af ukontrollerede regnskaber, som hun var ansat til at rydde op i.
Det er blandt andet dette, Britta Nielsens forsvarsadvokat mener bør være en formildende omstændighed, når straffen skal udmåles.
Britta Nielsen har erkendt sig delvist skyldig i at have overført penge til sig selv. Dog ikke alle overførsler fra 1993 til 2018, da hun ikke kan huske dem hver for sig.
Britta Nielsen er tiltalt for dokumentfalsk, embedsmisbrug og groft bedrageri ved at have overført ikke under 116.915.658 kroner til sig selv fra 1993 til 2018 via 298 overførsler.