Britta Nielsen brød sammen i retten – her er fire ting, der kom frem
Britta Nielsen var flere gange grådkvalt ved tirsdagens retsmøde, og der måtte holdes pauser.
Tirsdag indfandt anklager, forsvarer og tilhørere sig i retssal 60 i Københavns Byret til sjette retsdag i sagen mod Britta Nielsen.
Lettere forsinket kom Britta Nielsen ind ad dørene bagerst i lokalet. Iklædt sort skjorte med mønster, sorte bukser, sort blazer, sorte støvler og sine briller i en snor om halsen.
Her er fire ting, der kom frem på sjette retsdag i sagen:
1. Døtre besøgte Britta Nielsens bankboks
Anklagemyndigheden påviste, at Britta Nielsens døtre besøgte Nordeas filial i Hvidovre 24. september 2018 - dagen efter Britta Nielsen tog til Sydafrika. Anklagemyndigheden mener, det er interessant, da et USB-stik har vist, at der i en bankboks lå 2,9 millioner kroner.
Britta Nielsen fortalte, at hun har haft bankboksen siden mandens død i 2005. Den er brugt til personlige papirer og hendes datters smykker, lød det.
Hun er ikke bekendt med, at døtrene har været i boksen, og hvis de har, har det været efter smykkerne, fordi de skulle til bryllup, lød det. Hun har heller ikke haft andre kontanter end de 300.000, som hun blev anholdt med 5. november 2018.
Britta Nielsens forsvarsadvokat vil indkalde døtrene som vidner, hvis anklagemyndigheden bruger billederne igen.
Billederne blev vist, da anklagemyndigheden rejste spørgsmålet om, hvorvidt Britta Nielsen har delt ud af pengene - eller har forsøgt at skjule dem, da hun var på flugt. Døtrene og sønnen er sigtet for groft hæleri.
2. Mulig svindel var joke over frokosten
Britta Nielsen fastholdt, at hun holdt af sit arbejde og var pligtopfyldende. Og da anklageren nævnte revisionshuset PwC's undersøgelse, der konkluderede, at det var nemt at snyde, bekræftede hun det.
Det var endda et samtaleemne og en stående joke over frokostbordet, at ”man kunne putte sit eget kontonummer ind og tage en tur til Bahamas”.
Men det var en ond spiral, som hun startede på, fordi hun ville give sine tre børn en bedre barndom, end hun selv har haft, forklarede hun.
En barndom, der ifølge hende selv har været utryg, præget af fattigdom, besøg af fogeden og en psykisk syg mor.
Britta Nielsen fortalte, at hun startede med svindlen, fordi det gik dårligt økonomisk, og at hun ville ønske, en undskyldning var nok.
Derefter brød hun sammen, og retten måtte holde fem minutters pause.
3. Derfor søgte hun på Google inden anholdelse
Anklagemyndigheden har tidligere påvist, at Britta Nielsen 28. og 30. november 2018, knap en uge inden sin anholdelse 5. november, lavede flere iøjnefaldende søgninger på Google.
Herunder danske fængsler, fonde i Sydafrika, og om Mauritius er en del af Sydafrika.
Men Britta Nielsen afviste, at hun har ønsket skjule noget, da hendes forsvarsadvokat spurgte til det.
Fængslerne blev der søgt på, fordi hun vidste, at hun ville blive straffet. Fonde i Sydafrika handlede om, at hun havde mange kontanter på sig.
Og søgningen på Mauritius var, fordi hendes søn skulle have fornyet sit visum, lød det.
4. Britta Nielsen gav kaotisk portræt af arbejdsplads
Britta Nielsens forsvarsadvokat, Nima Nabipour, stillede de fleste spørgsmål tirsdag. Blandt andet om letheden ved snyden.
For ifølge Britta Nielsen var der ikke styr på sagerne i Tilskudsadministrationen under Socialstyrelsen, hvor hun arbejdede. De var bagud med journaliseringer og regnskaber, og ”sagerne lå i bunker”, hvilket gav travlhed med oprydning, når Rigsrevisionen kom forbi.
Desuden var arbejdet travlt, hvorfor elever og studerende fik adgang, så også de kunne lave sagsbehandlinger. Ifølge Britta Nielsen blev nogle sager aldrig lukket helt, selvom hun og hendes kollegaer advarede mod, at det var et brist.
Den såkaldte controller i Tilskudsadministrationen lavede heller ikke stikprøver, og som superbruger kunne hun desuden lave om på rollerne og skrive under som sin chef.
Ifølge Britta Nielsen blev der slutteligt aldrig fulgt op på de afrapporteringer, som tilskudsmodtagere er forpligtet til at lave, når det skal dokumenteres, at pengene bruges på det, de er givet til.
På spørgsmålet om svindlen var blevet opdaget, hvis man havde gjort det, var svaret: ”ja”.
Rapporten fra PwC har konkluderet, at ”manglende funktionsadskillelse” mellem ansatte i Socialstyrelsen var én årsag til svindlen, mens en rapport fra Kammeradvokaten konkluderer, at der ikke kan placeres et ansvar, da der er tale om ”nedarvede kontrolsvagheder”.
Næste retsmøde er 22. november.