Krimi

Politiet mangler henvendelser om hærværk mod jøder

Der er kun få vidner efter hærværk i flere byer mod jøder i weekenden. Politiet savner henvendelser.

Politiet har kun fået få henvendelser om weekendens hærværk, der blandt andet gik ud over 80 gravstene på en jødisk gravplads i Randers, hvor gravstene blev væltet og overhældt med grøn maling.

Hærværket fandt sted på 81-årsdagen for Krystalnatten, hvor jøder blev overfaldet og dræbt af nazisterne.

Michael Kjeldgaard, der er politiinspektør ved Østjyllands Politi, oplyser, at politiet har fået enkelte henvendelser, men man er ikke kommet meget nærmere et spor.

- Vi efterforsker sagen bredt. Vi har ingen konkrete mistænkte. Vi har fået enkelte henvendelser, og de vidneudsagn arbejder vi med nu. Men de er ikke konkrete. Ingen har set noget på gerningsstedet, siger Michael Kjeldgaard.

- Vidneudsagnene har en mere generel karakter med udsagn om, hvem der kunne være gerningsmænd, siger han.

Han understreger, at politiet meget gerne modtager henvendelser fra personer, der måtte vide noget, da politiet mangler spor. Det kan enten være henvendelser om de konkrete hændelser eller generel viden om, hver der er gerningsmænd.

Efterforskes som hærværk og hadforbrydelser

Episoderne undersøges som hærværkssager og hadforbrydelser, oplyser politilederen.

De væltede og overmalede gravsten i Randers var ikke det eneste hærværk, der blev begået lørdag på 81-årsdagen for Krystalnatten.

Søndag modtog politiet en anmeldelse om, at grøn maling var kastet på en bygning i Randers. Bygningen har en stor Davidsstjerne på facaden, hvor malingen var kastet på. Politiet tror, at det skete lørdag, selv om det først blev anmeldt søndag.

Politiet har også modtaget anmeldelser om episoder i Højbjerg og Viby i Aarhus. Her har nogen påklistret en gul jødestjerne på en bil og en dør.

I Silkeborg fandt et ægtepar en gul jødestjerne på deres postkasse. Jødestjernen er magen til den stjerne, som jøderne blev pålagt at bære af nazisterne.

Omfattende undersøgelser

Også i Aalborg og i København har der i løbet af weekenden været tilfælde af antisemitisk graffiti og påklistring af jødestjerner.

- Vi prøver at skabe et fælles billede af, hvem gerningsmændene kunne være. Vi kan ikke komme nærmere ind på det, men vi kan sige, der er lavet meget omfattende undersøgelser på gerningsstederne, siger Michael Kjeldgaard. Han oplyser også, at politikredsene taler sammen.

Rigspolitiets opgørelse over hadforbrydelser viser, at der i forhold til 2015 er sket en stigning i forhold til anmeldte hadforbrydelser rettet mod jødedommen. Mens tallet i 2015 var 13, blev der i 2018 begået dobbelt så mange, i alt 26 hadforbrydelser rettet mod jødedommen. Men 2018-tallet er et fald i forhold til 2017, hvor der var 38.

Tidligere overrabbiner Bent Melchior kalder hærværket mod den jødiske gravplads i Randers for kynisk.

- Det er en forstyrrelse af gravfreden, og det er næsten endnu mere kynisk end at klæbe nogle mærkater på postkasser. Vi oplever også andre kirkegårde, der bliver vandaliseret. Det sker fra tid til anden, siger Bent Melchior.

Men han mener både hærværket mod gravpladsen og de øvrige tilfælde af hærværk og graffiti er udtryk for enkelte personers handlinger.

- Vi har nogle tosser og tåber i blandt os, som begår disse handlinger. Og det er et udtryk for antisemitisme, og det gør det mere alvorligt. Men vi skal efterforske det og om muligt stille forbryderen for en domstol, siger Bent Melchior.