Krimi

Folkeskolelærer tiltalt for at voldtage elev gentagne gange

Arkiv.

Læreren er ikke længere tilknyttet skolen.

En skolelærer fra Sjælland er tiltalt i en særlig grov voldtægtssag, hvor han gentagne gange har voldtaget en mindreårig pige.

Han er ifølge anklageskriftet, som BT er i besiddelse af, tiltalt for i alt ti forhold af blufærdighedskrænkelse og voldtægt af den samme elev i en periode mellem 2017 og 2018.

Udover at voldtage pigen har han ifølge tiltalen også skrevet til hende flere gange privat.

Ifølge TV 2s retsreporter Janni Pedersen er det skærpede omstændigheder, når der er tale om en situation mellem lærer og elev.

- Det er en forsømmelse af tilliden, når et ungt menneske bliver misbrugt af deres tillidsperson. Derfor er det klart, at der er tale om skærpede omstændigheder. Vi må se, hvad efterforskningen bringer, men man må spørge, om ingen har opdaget noget undervejs.

Manden er også tiltalt for vidnetrusler

Den tiltalte har ifølge anklagerne bildt pigen ind, at han var en del af et hemmeligt netværk af tidligere soldater, der ville slå hele hendes familie ihjel, hvis ikke hun gjorde, som han sagde.

Han har ifølge anklageskriftet været voldelig overfor pigen, når han udførte handlingerne.

Den mandlige lærer er tiltalt for at voldtaget den samme elev flere gange, men har også krænket andre elever, skriver BT.

Sagen begynder 18. november.