Britta Nielsen vil ikke lade sig afhøre, selvom retten er klar
Britta Nielsen skulle være afhørt tirsdag, men så længe bilag mangler, siger hun ikke noget, lyder det fra forsvarsadvokaten.
Tirsdag klokken 9.30 blev retten sat for fjerde gang i retssagen mod svindeltiltalte Britta Nielsen.
Forsvarer, anklager, retsformand og tilhørere var klar i retssal 60 i Københavns Byret. Også hovedpersonen selv var tilstede iklædt en marineblå skjorte, sort blazer og sine briller hængende i en snor om halsen.
Men knap havde forsvaret fået ordet, inden Britta Nielsens forsvarsadvokat ønskede sagen udskudt igen – han mangler bilag, lød det:
- Det er afgørende, at tiltalte fra sagens start har klarhed over, hvilke paragraffer der kan komme i spil. Og det er kun rimeligt, at begge parter får tid til at forberede sig grundigt. Proceduren, som forsvaret havde forberedt, viste sig at være forberedt på et ufuldstændigt grundlag, sagde Nima Nabipour.
Forsvar: Ingen bilag - ingen Britta
Nima Nabipour argumenterede for, at sagen skulle udsættes for fjerde gang, da han mener, at han mangler svar på, hvordan aftalen for Britta Nielsens hjemrejse fra Sydafrika kom i stand.
Nima Nabipour krævede 29. oktober svar på 24 spørgsmål angående udleveringen. Ifølge forsvareren har han kun fået svar på 10, og i løbet af weekenden er det gået op for ham, at han ikke har fået udleveret alle bilag i sagen, lød det.
Derfor anmodede han om, at sagen blev udskudt, da det ifølge ham er ”yderst utilfredsstillende” for hans forsvar, at han ikke har fået alt materiale, og han argumenterede for, at det er brud på Menneskerettighedskonventionens artikel seks.
Det afviste anklager Lisbeth Jørgensen fra SØIK, Bagmandspolitiet, dog pure:
- Jeg må fastholde, at der er tale om fyldestgørende svar, der er afgivet. Alt det, der indgår i straffesagen, er alt det, der er relevant, sagde hun.
Efter en kort pause fortalte retsformand Vivi Sønderskov Møller, at retten havde besluttet, at retsdagen skulle fortsætte trods forsvarets ønske. De var klar til at høre Britta Nielsens forklaring.
Det skete bare ikke. For når Nima Nabipour, ifølge ham, ikke har alle papirer, kommer Britta Nielsen ikke til at sige noget:
- Min klient har hele tiden været villig til at afgive forklaring, men når jeg ikke har alle sagens akter, kan jeg ikke råde hende til det, sagde han.
Dokumentation er vigtig
Efter endnu en pause blev retten sat, og det blev besluttet, at dagen i stedet bliver brugt på, at anklagemyndigheden dokumenterer, hvordan de mener, at Britta Nielsen har båret sig ad med at overføre 117 millioner kroner til sig selv via 298 overførsler.
Dokumentationen for Britta Nielsens udlevering fra Sydafrika er ifølge Nima Nabipour vigtig, da den dokumenterer, hvordan aftalen kom i stand.
Herunder hvordan det lod sig gøre, at hun fraskrev sig det såkaldte 'specialitetsprincip' fra den europæiske udleveringskonvention, der betyder, at man kun kan retsforfølges for de forbrydelser, der lå til grund for udleveringen.
Nima Nabipour vil have belyst, om Britta Nielsen er blevet vejledt i, hvad hun fraskrev sig. Og hvordan punktet om specialitetsprincippet kom ind i aftalen.
Med underskriften åbnede hun nemlig for, at hun kunne blive mødt med andre anklager, end dem som hun var anholdt og sigtet for i Sydafrika – herunder paragraf 88 i straffeloven, der i særligt grove sager giver mulighed for at øge strafferammen med 50 procent.
- Når vi mener dette, er det fordi, der fra begyndelsen bør være klarhed over, hvad der er i spil. Det er helt afgørende i en straffesag, at den tiltalte ved, hvad der er i spil. Derfor var jeg klar til at procedere for en afvisning af paragraf 88, lød det fra Nima Nabipour.
Tirsdag skulle retten have behandlet spørgsmålet om paragraf 88, men det blev efter første pause udsat til retssagens procedure – det vil sige i slutningen af retssagen.
Britta Nielsen er tiltalt for dokumentfalsk, embedsmisbrug og groft bedrageri. Sidstnævnte kan give op til otte års fængsel. Hvis ikke paragraf 88 frafaldes, kan det altså veksles til 12 år.
Britta Nielsen har erkendt sig delvist skyldig i embedsmisbrug og bedrageri, da hun har erkendt at have overført penge til sig selv – hun kan dog ikke huske de specifikke overførsler, og derfor er erkendelsen delvis, har Nima Nabipour fortalt.