Millionsvindel i Socialstyrelsen

Fjerde retsdag mod Britta Nielsen - blev hun vejledt forkert?

Tirsdag skal retten muligvis afgøre, om Britta Nielsen er blevet vejledt korrekt. Det kan få betydning for længden af hendes straf.

Hvad skete der helt præcist i dagene op til Britta Nielsens rejse fra Sydafrika til Danmark?

Det er spørgsmålet, som den 65-årige svindeltiltalte kvindes forsvarsadvokat, Nima Nabipour, har bedt anklagemyndigheden redegøre for, og som offentligheden muligvis bliver klogere på tirsdag, når fjerde retsdag i sagen mod Britta Nielsen begynder.

Spørgsmålet er centralt, fordi det i sidste ende kan have betydning for, hvor lang en straf Britta Nielsen risikerer at blive idømt.

Det hele kredser omkring dagene op til 8. november sidste år i Sydafrika, hvor Britta Nielsen underskrev en erklæring om at lade sig løslade og frivilligt rejse til Danmark – mod at hun lod sig anholde i Danmark, uagtet hvad hun måtte blive sigtet for.

Men ifølge Nima Nabipour var han ikke involveret i forhandlingerne bag erklæringen, som Britta Nielsens sydafrikanske advokat indgik – og det er han utilfreds med.

- Jeg kan ikke rigtig forholde mig til, hvad den sydafrikanske advokat har gjort eller ikke gjort. Jeg kan bare tvivle på, om jeg havde gjort det samme. Det havde jeg nok ikke. Jeg havde ikke rådet nogen til som sådan bare at underskrive en aftale, sagde han i sidste uge til TV 2.

Erklæringens detaljer og de forudgående forhandlinger kan nemlig blive afgørende, da der muligvis kan sås tvivl om, hvorvidt Britta Nielsen blev vejledt korrekt i de rettigheder, hun fraskrev sig.

I sidste ende kan det få betydning for, hvor mange års fængsel hun kan idømmes.

Sydafrikansk advokat: - Ingen ville tage ansvar for hende

I erklæringen, som TV 2 har fået aktindsigt i, og som blev læst op i retten i Randburg i Sydafrika, fremgår det, at Britta Nielsen efter sin ankomst til Danmark vil kunne tiltales efter alle paragraffer, som den danske anklagemyndighed måtte ønske. Det står i modsætning til normale udleveringssager.

Hvad er specialitetsprincippet?

Specialitetsprincippet er nedfældet i den europæiske udleveringskonvention fra 1957, og af artikel 14 fremgår det:

- En person, der er blevet udleveret, må ikke sigtes, dømmes eller tilbageholdes med henblik på at straffe for en lovovertrædelse, der er begået før udleveringen, bortset fra den, som vedkommende blev udleveret på baggrund af.

En person kan altså ikke sigtes eller tiltales for andet, end der står i udleveringsaftalen mellem to lande.

Ved at indgå aftalen fraskrev Britta Nielsen sig retten til det såkaldte specialitetsprincip, der ellers skal sikre, at der ikke kan tilføjes nye tiltalepunkter mod en udleveret person.

Nima Nabipours forklaring om, at han ikke kunne få kontakt til Britta Nielsen efter hendes anholdelse, står i kontrast til oplevelserne hos Britta Nielsens sydafrikanske advokat, Piet Du Plessis.

Til TV 2 forklarer han, at han inden aftalen forgæves forsøgte at få kontakt til sin klients danske advokat.

- Ingen ville tage ansvar for hende. Jeg blev ikke instrueret af nogen advokat. Jeg blev instrueret af Britta, hendes søn (Jimmy Hayat, red.) og de personer, der kom til mig på deres vegne. Jeg konsulterede dem (Britta Nielsen og Jimmy Hayat, red.) og modtog instruktioner fra dem, fortæller han.

Ifølge Piet Du Plessis var budskabet meget klart:

- Hun (Britta Nielsen, red.) instruerede mig i, at hun ville ud af Sydafrika hurtigst muligt. Og det var, hvad jeg sørgede for, siger han med henvisning til den frivillige aftale.

Aftalen betød, at Britta Nielsen ikke skulle gennemgå en officiel udlevering mellem Danmark og Sydafrika, der kunne tage flere måneder at få på plads.

E-mails sår tvivl om vejledning

I Britta Nielsens erklæring fremgår det udtrykkeligt, at hun er indforstået med, hvad specialitetsprincippet handler om, og at hun fraskriver sig rettighederne i princippet.

Men i en e-mailkorrespondance mellem Piet Du Plessis og den sydafrikanske anklagemyndighed, der omtaler aftalens indhold, er specialitetsprincippet ikke nævnt. Det viser en aktindsigt, som TV 2 har fået, og som DR Nyheder tidligere har omtalt.

Princippet blev ifølge korrespondancen først føjet til aftalen, efter at den sydafrikanske anklagemyndighed bad om det:

- Som en tilføjelse kan dine klienter så også bekræfte, at specialitetsprincippet ikke er gældende, da de danske myndigheder har ret til at rejse tiltale for andre overtrædelser, der formodes at være begået før anholdelsen, udover de overtrædelser, der er nævnt i anmodningen om anholdelse, skrev anklager JJ Du Toit til Piet Du Plessis.

I en e-mail skriver den sydafrikanske anklager til Piet Du Plessis, at Britta Nielsen og hendes søn Jimmy Hayat skal informeres om, at de ikke er omfattet af specialitetsprincippet.

E-mailkorrespondancen fandt sted 6. og 7. november – altså i dagene op til retsmødet 8. november, hvor Britta Nielsen skrev under på erklæringen for derefter at rejse til Danmark. Det fremgår ikke, hvad Piet Du Plessis svarede den sydafrikanske anklagemyndighed.

Spørgsmålet er derfor, om Britta Nielsen blev vejledt tilstrækkeligt i specialitetsprincippet, og om hun dermed var klar over, at den danske anklagemyndighed kunne føje Straffelovens paragraf 88 til tiltalen mod hende.

En paragraf, der betyder, at strafferammen for bedrageritiltalerne mod hende kan udvides fra 8 til 12 års fængsel.

Hvad siger paragraf 88?

Bedrageri giver op til otte års fængsel, men ved at benytte sig af paragraf 88 i straffeloven kan dette øges til 12 år, da paragraffen lyder:

- Under særdeles skærpende omstændigheder kan straffen overstige den højeste for nogen af lovovertrædelserne foreskrevne straf med indtil det halve.

Kilde: Retsinformation.dk

Britta Nielsen har endnu ikke afgivet forklaring

Britta Nielsen er tiltalt for at have overført ikke under 116.915.658 kroner til sig selv i perioden fra 1993 til 2018, da hun arbejdede i Socialstyrelsen. Penge, der ellers skulle være gået til forskellige projekter og foreninger, der søgte om støtte.

Hun har erkendt sig delvist skyldig i embedsmisbrug, dokumentfalsk og bedrageri, da hun har erkendt at have overført penge til sig selv – hun kan dog ikke huske de specifikke overførsler, og derfor er erkendelsen delvis, oplyste Nima Nabipour på første retsdag.

Britta Nielsen har endnu ikke afgivet forklaring i sagen, selvom de tre første retsdage var afsat til netop dette. Det skyldes blandt andet, at hun blev dårlig under første retsmøde, ligesom diskussionen af paragraf 88 har taget tid.