Millionsvindel i Socialstyrelsen

Nu begynder retssagen mod Britta Nielsen - især disse tre ting mangler vi svar på

Mange detaljer i sagen mod Britta Nielsen er allerede kendt i offentligheden, men særligt tre svar mangler.

Torsdag morgen begynder retssagen mod den 65-årige Britta Nielsen, der er tiltalt for at have overført mindst 117 millioner kroner til sig selv fra sin arbejdsplads i Socialstyrelsen.

Midler fra Satspuljen, der skulle være gået til nogle af samfundets svageste.

Siden 9. oktober 2018, hvor daværende børne- og socialminister Mai Mercado (K) fortalte offentligheden om svindlen, er der kommet mange detaljer frem om sagen.

Dokumenter viser blandt andet, at nogle af pengene kan være brugt på ejendomme i Sydafrika og dyre biler.

Men der er også en del, vi endnu ikke ved.

Forud for retssagen har TV 2 samlet tre af de mest centrale spørgsmål, der helt eller delvist mangler at blive besvaret:

1) Hvordan stiller Britta Nielsen sig over for tiltalen?

De tre første retsdage i Københavns Byret er afsat til Britta Nielsens forklaring, hvor anklager og forsvarer kan stille spørgsmål til den tiltalte undervejs.

Her kommer vi måske tættere på, om hun erkender hele eller dele af anklagerne, der ifølge anklagemyndigheden underbygges af en lang række pengeoverførsler til konti i Britta Nielsens navn – eller om hun erklærer sig fuldstændig uskyldig.

Sagen mod Britta Nielsen

Sagen begynder 24. oktober ved Københavns Byret, og der er afsat ni retsdage til den.

Britta Nielsen er tiltalt for groft bedrageri, embedsmisbrug og dokumentfalsk. Hun mistænkes for at have tastet sin egne kontonumre ind i Socialstyrelsens systemer, mens hun var på job, og på den måde overført penge til sig selv i en periode fra 1993 til 2018.

Straframmen for groft bedrageri er op til otte års fængsel, men anklagemyndigheden vil bruge en paragraf i straffeloven, der kan øge straframmen til 12 år.

Da Britta Nielsen blev anholdt i Sydafrika 5. november 2018, erklærede hun, at hun ville forsøge at hjælpe myndighederne "med at inddrive og/eller beslaglægge aktiver, hvilket blandt andet udgør indtægterne fra ulovlige aktiviteter og/eller hvidvaskning af penge". Det fremgår af sydafrikansk politis dokumenter om sagen, som TV 2 er i besiddelse af.

Vi ved ikke, om hun har villet lade sig afhøre af politiet, men ifølge kurator på statens vegne i Britta Nielsens konkursbo Boris Frederiksen har hun ikke været til megen hjælp. Han har ikke talt med hende, og da hun blev fremstillet i grundlovsforhør 10. november sidste år, nægtede hun sig hverken skyldig eller uskyldig.

Britta Nielsens advokat, Nima Nabipour, har indtil nu ikke villet svare på, hvordan hun forholder sig, men mandag sagde han til Ritzau, at hun ser frem til at udtale sig.

- Hun er selvfølgelig spændt, og så ser hun frem til at fremkomme med sin forklaring og sin udlægning af hele den situation, hun er havnet i, lød det fra Nima Nabipour.

2) Hvordan kunne svindlen ske?

Et andet centralt spørgsmål er, hvordan det lykkedes en medarbejder i Socialstyrelsen at overføre så mange penge til sig selv igennem 25 år - og hvorfor ingen opdagede det.

Britta Nielsens metode beskrives i den eksterne revisionsundersøgelse, som PwC udgav 1. marts 2019.

Den peger blandt andet på, at Britta Nielsen som superbruger af ministeriets systemer og betroet medarbejder havde adgang til så store dele af systemerne, at hun kunne oprette fiktive projekter og foreninger med sine egne kontonumre og derved selv få del af de satspuljemidler, hun stod for at udbetale. Ifølge Kammeradvokaten kan ingen i Socialstyrelsens ledelse stilles til ansvar for, at svindlen kunne foregå.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) har desuden erkendt, at man muligvis kunne have opdaget svindlen tidligere, da politiet i 2012 undlod at efterforske en underretning om mistænkelige overførsler til Britta Nielsens konti.

De nærmere detaljer om svindlen mangler offentligheden stadig svar på. De er udeladt i de eksterne undersøgelser på grund af efterforskningsmæssige hensyn og vil muligvis komme frem under retssagen.

3) Hvor er pengene?

Indtil videre vides det ikke, hvor alle 121 millioner kroner, som Socialstyrelsen mangler, er forsvundet hen. Men TV 2s research viser, at pengesporene leder til blandt andet Danmark, Sverige, Holland, Tyskland og Sydafrika.

I februar 2019 fik TV 2 desuden adgang til en lang række dokumenter hos de sydafrikanske myndigheder, der fortæller, hvor nogle af pengene er endt.

Dokumenterne viser blandt andet, at Britta Nielsen i perioden 2005-2017 hævede 17 millioner kroner fra sine danske konti. For disse kontanter har hun muligvis købt en ødegård i Sverige, heste, luksusbiler og rejser. Desuden viser dokumenterne, at hun har overført ni millioner kroner til konti i Sydafrika, hvor hun blandt andet har købt ejendomme og biler.

Kurator Boris Frederiksen fra Kammeradvokaten har foreløbigt fundet aktiver for lidt over fem millioner kroner i Britta Nielsens konkursbo.

Under retssagen kan der dog dukke værdier op, som offentligheden endnu ikke er bekendt med.